Museumsnumre 161 - fliser
Der er to former for indendørs fliser: gulvfliser og vægfliser, og de har hver deres historie. Gulvflisen var engang en flad tilhugget natursten, i vores tid er det en keramisk flise eller en støbt cementsten, som danner et fast underlag egnet til at gå på. Udendørs er havefliser af cement almindelig kendt. Keramiske gulvfliser findes i mange hjem i vore dage, hvor gulvvarme er benyttet og flisegulvet afgiver en behagelig jævn varme.
Gangsten, flade natursten, er ved arkæologiske udgravninger fundet imellem huse, i gravhøje, ved åer og mindre vandløb. Behovet for et jævnt underlag gjorde sig gældende, hvor mennesker færdedes dvs. på gader, veje og pladser. Natursten blev hugget rektangulære med en plan overflade. Tilhuggede gadesten blev lagt i de gamle købstæder på torve og særligt befærdede gadestrøg. Marmor er velegnet til fliser, men det skulle importeres. Marmorbroen ved Christiansborg har ikke uden grund sit navn. Broen var flisebelagt med marmor, en sjældenhed som belægning. Kalksten og sandsten blev transporteres fra Gotland, Øland og Bornholm. Granit er i Danmark kun forhånden som vandreblokke, uegnet til hugning i plane flader. Man benyttede i stedet granit som stenpikning og senere som brosten. Først med støbematerialer som cement og beton blev fliser brugt i større udstrækning i det offentlige rum.
Gulvfliser var i brug både på landet og i byen, og de var i 1700- og 1800-tallet oftest af tegl. Teglfliserne var kvadratiske og af rødt ler. De brugtes i forstuer, køkkener og gange, mens stuernes gulve var ler- eller trægulve. I middelalderen brugtes teglfliser i klostre og kirker. Munkene var som bekendt de første, der begyndte at brænde teglsten i Danmark omkring 1050. Gulvtegl har været i brug i århundreder og blev fremstillet på danske teglværker, f.eks. de mange teglværker ved Egernsund.
Gulvflise, rødbrændt med klar glasur. Fra Lindegården syd for Ribe Domkirke, Ribe Museum
Mange flisefragmenter i museerne viser den udbredte brug af teglfliser fra middelalder og renæssance. Ved udgravninger af klostre er talrige fragmenter af gulvfliser fundet. Skanderborg Museum har fragmenter fra udgravningen på Øm Kloster, i Viborg findes glaserede fliser fra Asmild Kloster. Også Maribo Kloster er blevet udgravet med mange flisefund. Det samme gælder Gråbrødre Kloster i Ribe. Kirkerne havde gulve af tegl. Det gælder den middelalderlige Skt. Laurentii kirke i Roskilde og mange andre.
Fra byudgravninger findes mange fund af gulvtegl. Københavns Museum, Moesgaard, Holstebro Museum og Sorø har fund af røde gulvfliser med enten klar eller grøn blyglasur. I Ribe har man i diverse udgravede huse, bl.a. i Nygade og Grønnegade fundet flisefragmenter. Haderslev Museum har udgravet et hus i Slotsgade 22. Huset er dateret til 1600-tallet, og man fandt et teglstensgulv i stueetagen og et pigstensgulv i kælderen. I Udlejregård kan gulvfliser dateres til 1564 af Roskilde Museum.
Vinterstuen på Rosenborg Slot med marmorgulv, Kongernes Samling
Marmorfliser blev i renæssancen importeret og brugt som gulvbelægning i kongelige byggerier. Sorte og hvide marmorfliser blev udlagt i mønster som et skakbræt, en gulvtype som også brugtes i barokken. Eksempler på marmorgulve er slotskirken på Koldinghus og riddersalen på Rosenborg slot. I 1700-tallet blev også adlens palæer og herregårde forsynet med marmorgulve. Frederiks Hospital i Bredgade i København fra 1757 har marmorgulve, som for nylig er blevet restaureret. Men marmor forblev en eksklusiv gulvbelægning.
Fra omkring 1860 kunne keramiske gulvfliser massefremstilles. I England var man først med produktionen af farvede og ornamenterede gulvfliser, som blev lagt i geometriske mønstre. Disse såkaldte viktorianske gulvfliser er farverige kvadratiske fliser, der blev lagt i mønstre i gangarealer og køkkener. Det sort-hvide gulv var stadig populært, men andre mønstre med en afgrænsende bort fik gulvet til at se ud som et tæppe fra Mellemøsten. Mange entreer og trappeopgange blev forsynet med viktorianske fliser.
Flisegulvet på Københavns Hovedbanegård
Flisegulvet blev afløst af andre billigere og mere praktiske gulvmaterialer som terrazzo og linoleum eller ege-paketgulv. Men fliserne dukkede atter op i slutningen af 1900-årene i parcelhuse og villaer, utvivlsomt inspireret af sydeuropæisk boligstil og adgang til billige importerede keramiske gulvfliser fortrinsvis fra italienske fabrikker. Gulvtegl fra bl.a. bornholmske teglværker, såkaldte Hasle-klinker, kom på mode i 1960-erne. Det drejer sig om kvadratiske eller rektangulære røde eller gule hårdt brændte teglfliser, som blev lagt med en bred fuge. Gulvet i Københavns Hovedbanegård fra 1911 er lagt med klinker fra Hasle Klinker og Chamottestens Fabrik. Produktionen af de bornholmske klinker ophørte i 1997.
Vægfliser er et fænomen som dukker op i 1600-tallet. Disse dekorerede keramiske fliser i kvadratisk format kom fra Nederlandene, som Danmark handlede meget med. De nederlandske fliser havde deres oprindelse i Spanien og Italien, hvor man efter middelalderen fremstillede farverige vægfliser. Flisernes formål var dels dekorativt og dels hygiejnisk. De nederlandske fajancefliser er hvide med mangan eller blå dekoration. Man dekorerede fliserne med tegninger af landskaber, huse, dyr, skibe og blomster, og sommetider kunne flere fliser sættes sammen til et større billede. Skippere fra Ribe, Fanø og Rømø hjembragte vægfliser til deres huse fra deres rejser til Nederlandene. Det resulterede i, at vægfliser i det sydvestjyske område opsattes i stuer og køkkener og på væggen ved ovnen. Fliseproduktionen blev efterhånden af en anseelig størrelse, og fliser kunne derfor købes til priser, der kunne betales af borgere og embedsmænd. Der blev fra omkring 1650 importeret skibslaster, og efterhånden blev hele Danmark og størstedelen af Østersøområdet et marked for vægfliserne. Det drejede sig om millioner af fliser fra de nederlandske fajancefabrikker, som fandtes i provinsen Holland. Der medgik mange fliser til den enkelte bolig. I Kommandørgården på Rømø har man anslået tallet til 4.000 fliser.
Sjælden hollandsk flise med kombination af mangan og blå bemaling. Bibelsk motiv. Tønder Museum
Fliserne blev fortrinsvis opsat i mørtel i velstillede hjem og især i hjem med tilknytning til søfart. At dømme efter museernes samlinger blev de ikke så udbredte uden for Sydvestjylland, hvor især Sønderborg Museum, Tønder Museum og Koldinghus har hollandske fliser. Museet for Søfart har mange hollandske fliser med fartøjer. De er samlet fordi de giver et billede af den nederlandske søfarts forskellige skibstyper. Flere er tilgået museet som privatsamlinger og fliserne er indrammede sammen.
Hollandsk flise med dansk orlogsskib ca. 1670, Museet for Søfart
De hollandske vægfliser gik af mode i løbet af 1700-tallet, men produktionen fortsatte med nye dekorationer og noget fandt vej til Danmark.
Også danske fajancefabrikker fremstillede vægfliser. Det gjorde fabrikken i Kellinghusen i Holsten, som startede i 1763, og det gjorde fabrikken i Store Kongensgade i København, som var i drift fra 1722 – 1772. De bornholmske keramikfabrikker var fra ca. 1850 leveringsdygtige i såvel vægfliser som gulvfliser. Rønne havde i en 100-årig periode en række keramiske fabrikker, for blot at nævne nogle: Hjorths Terracottafabrik, Søholm Keramik og Michael Andersen og Søn.
Fragment af flise fra Store Kongensgade Fabrikken, Københavns Museum
I boligen fandt vægfliser ikke anvendelse i 1800-årene, men under industrialiseringen blev de nederste vægge i rum som fabrikshaller, ventesale, offentlige toiletter og hospitalsstuer tit flisebelagt. Og i offentligt byggeri omkring 1900 som f.eks. Københavns nye rådhus udfoldede flisekunsten sin formåen og skønhed.
Vægfliser er brugt som dekoration i mange rum i Københavns Rådhus, arkitekturbilleder
Med fremkomsten af badeværelset fra 1890-erne kom der efterhånden bedre salg i vægfliser til boliger. Badeværelsets vægge blev nemlig helt eller halvt beklædt med tynde glaserede hvide fliser. Tit blev en bortflise benyttet til dekoration. Gulvet var også flisedækket. Badeværelsets fliser og sanitære installationer fulgte i farver moden. Længe var hvid dominerende, men i 1970-erne kom gule, grønne og brune badeværelsefliser på mode. Nu er de lyse farver atter tilbage som dominerende i badeværelset. I dag er et flisebelagt badeværelse nærmest et ”must”, men terrazzo og cementgulve har også fået tilhængere. Et moderne gulv skal være langtidsholdbart og bæredygtigt.
Kunstnerisk vægflise fra Hjorths Fabrik i Rønne, efter design af Gertrud Kudielka. Bornholms Museum
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 16. juni 2026]
