Museumsnumre 138 - fuglebur og akvarium
Mennesket har altid haft tilbøjelighed til at omgive sig med dyr. Ser vi bort fra husdyr som heste og køer og kæledyr som hund og kat, så indsnævres feltet dog betydeligt. Alligevel må man undre sig over menneskers påhit, når det gælder dyr. Om Thyge Brahe, videnskabsmand og skånsk godsejer, findes en historie. Han havde en elg, som han lod passe og pleje på sin bolig på slottet i Landskrona. Elgen var meget populær, og den deltog i de til tider meget animerede renæssancefester, som udspillede sig på slottet. Elgen nød også de våde varer med det resultat, at den blev usikker på benene, faldt ned af trapperne og brækkede benene. Til Thyge Brahes sorg måtte den aflives. Så store dyr i gemakkerne hører til undtagelsen.
Museernes samlinger kan fortælle om dyr i hjemmet, og det fremgår, at de mest populære dyr i boliger var fugle og fisk.
Interessen for fugle i hjemmet er ældst. For at fuglen ikke skulle flyve væk var det nødvendigt at spærre den inde i et bur. Udendørs kunne det ske i en voliere, men inden døre havde man mindre bure.
Fuglebur fra ca. 1730, Herregårdsmuseet på Gammel Estrup.
Fra 1700-tallet var det i velhavende kredse på mode at have fuglebure i boligen. De ældste fuglebure bevaret på museerne er cylindriske eller mangekantede og fremstillet af håndværkere. Det var nålemagere og andre metalhåndværkere, som var leveringsdygtige i den slags. Det ældste fuglebur er fra omkring 1730, cylinderformet og med støbt messingoverdel og underdel og derimellem tynde messingstave. Det befinder sig på Herregårdsmuseet, Gammel Estrup. Måske er det netop på herregårdene, at vi skal finde starten på den danske interesse for fuglebure. Bag denne lå en fascination af det eksotiske og det pyntelige, og naturen blev med Rousseau et emne som optog aristokratiet.
Den Gamle By har nogle fine fuglebure, dels et bur af fortinnet jerntråd formet som et kinesisk hus, dels et messingbur eller forgyldt bur fra 1750-erne. Buret sluttes for oven i en krone med en ophængningsring. Til disse bure hørte en metalstander med buet arm og en krog, hvori buret kunne hænge.
Barokt fuglebord, Den Gamle By
H.C. Andersens eventyr ”Nattergalen” er genspejling af elitens interesse for fuglebure og det eksotiske. Herregårdsmuseet har et stort bur fra 1860-erne. Det er cylindrisk og udført i messing. Omtalte fuglebur har en udstoppet peberfugl, hvilket var eksotisk og praktisk på samme tid. Man kunne vanskeligt holde en fremmed fugl i live, derfor valgte man en udstoppet.
Martinus Rørbye har i 1824 malet udsigten fra sit vindue i Charlottenborg. Det er en mesterlig detaljeret malerisk gengivelse, men samtidig et maleri som antyder maleres udlængsel ved synet af skibsmasterne i havnen. På den venstre vinduesramme ses mærkværdigt svævende et gyldent fuglebur med en fugl, et tegn på malerens egen følelse af indespærrethed på Akademiet? Wikipedia.
Marstal Søfartsmuseum har et fuglebur med en udstoppet papegøje. Buret er pagodeformet, bygget af træ og jerntråd. Det er formentlig købt af en sømand i en havn i troperne. Udenlandsk er også et bur som Ålborg Museum har. Det er bygget med små rør indsat i trærammer. Om et fuglebur af træ i Åbenrå Museum oplyses, at det stammer fra Kinakysten og er hjembragt af en mand fra sømandsslægten Fischer.
Svendborg Museum har et cylindrisk jerntrådsfuglebur med en enkelt tværpind. Sandsynligvis var nogle af de første fuglebure med levende fugle papegøjebure, idet sømænd undertiden havde held til at hjemføre disse særprægede og farverige fugle. De blev yndet bl.a. fordi, de kunne snakke, dvs. efterligne lyde omkring sig. De høje cylindriske fuglebure brugtes til papegøjer. Om et stort sølvbronzeret cylindrisk fuglebur i Den Gamle By berettes, at giverens mor, Dagmar Lorenzen, medbragte dette bur og en papegøje i sit ægteskab med sagfører Lorentzen. Forhåbentlig var sagføreren en fugleven. Visse papegøjer har et meget gennemtrængende skrig. Det gælder kakaduen, som også en yndet stor burfugl.
Et fuglebur af træ med ståltrådspinde ca. 1850, Bornholms Museum
Fuglebure kunne også være husflid af træ. Måske lavede bådebygger Gunnar Christensen selv sit fuglebur. Det er af træ og har påklæbet mærkat: ”Køge - Kjøbenhavn. M/S ENA Islands Brygge. Mandag, onsdag, fredag 10-6. Telefon Køge 25, Kjh 5727. Fr. Rasmussen, Vestergade 12, Tre Hjorte”. Fugleburet blev benyttet som reklame for motorpaketten ”Ena”. Buret findes i Helsingør Kommunes Museer.
En særpræget form har et fynsk fuglebur i Odense Bys Museer. Det er aflangt og virker som to sammensatte bure. Hvert bur har en bue i toppen. Det er bygget af træ med ståltråd og stammer fra en fynsk bondegård. Et bemærkelsesværdigt stort fuglebur har Odder Museum. Det minder om et hus, er udført i ståltråd og træ med udskårne dekorationer. Formentlig er det fra 1870-erne og stammer fra en rummelig bolig, måske en herregård.
Dobbeltfuglebur af træ, Odense Bys Museer.
Samme museum har et sekskantet bur. Ståltråden er sat fast på en træramme og buret er forsynet med en skuffe i bunden, så man kunne tømme og rengøre buret. Buret er fra begyndelsen af det 20. århundrede.
Glud Museum har et lille bur med en udstoppet kanariefugl i. Og kanariefuglen var den mest benyttede mindre burfugl. Den kunne synge smukt. Senere var der også import af australske undulater. For de mindre fugles vedkommende, undulater og finker, var det almindeligt at have flere fugle sammen. Til burene hørte siddepinde samt vandskåle og foderskåle.
Efter anden verdenskrig blev ståltrådsburene kasseformede med en underdel af jern eller zink. Ærø Museum har et sådan typisk fuglebur. På tværs af buret anbragtes siddepinde. Der var tale om fabriksfremstillede bure.
Fuglebur af nyere type med plastik underdel, Middelfart Museum
Den seneste udgave af fugleburet har plastikunderdel og derover selve buret af forzinket jerntråd. Der blev nu også tænkt på fuglens velbefindende med evt. redekasse, vandkar, tværpinde, klokker og en gynge fuglen kunne benytte.
Stuekulturen oplevede fremgang i mellemkrigstiden. Her ses en udstillingsplakat fra Århus 1936 tegnet af Martinus Hougaard, Den Gamle By.
Mens fuglebure er kendte fra barokken, så skal vi frem til omkring 1900 før akvarier bliver en del af stuekulturen. Ordet akvarium opstod i 1854, da den engelske naturforsker P.H. Gosse brugte udtrykket i sin bog ”The Aquarium”, om en beholder med vand til observation af vanddyr. Vi ser bort fra store offentlige akvarier. Her handler det om stuekultur, akvariet i den private bolig. Akvariefisk kaldte man de fisk, som kunne leve indendørs i små akvarier med ferskvand. Ligesom med fugle kræves der viden og omhu, hvis man vil have glæde af sine fisk. Der findes ganske mange akvariefisk og akvarieplanter. Nogle af de nemmeste og mest tilgængelige fisk er guppyer, sværddragere, scalare og zebrafisk. De tropiske akvariefisk blev importeret med dampskib og efterhånden også som luftfragt. Dansk Akvarie Union blev stiftet i 1945 og som stuekultur og hobby havde akvariet fra 1950-erne stor fremgang. I slutningen af århundredet var interessen dalede, men der er i dag stadig aktive klubber med dygtige akvarister.
Fiskeglas fra 1920-erne, Roskilde Museum
Akvarierne er også ankommet til museerne, men antallet er ikke stort. De ældste akvarier var runde glaskummer til et par guldfisk. De var til pynt og anbragtes på et møbel eller en piedestal. Sådanne fiskeglas blev lavet på Holmegårds Glasværk i 1920-erne. Senere kom interessen for større akvarier som hobby, som et stykke natur med spændende fremmede fisk. De nye akvarier var alle rektangulære metalrammer med kittet glas på siderne og for oven et glaslåg, som gav akvariet dagslys eller lys ved elektrisk belysning. Særlige akvarieplanter blev brugt og tilbehør som akvariepumper med filtre sikrede en god vandkvalitet.
Akvarium i metalramme med glas fra villa i Holte, Rudersdal Museum.
Historien om stuekultur kan fortsættes med terrarier, dvs. beholdere med jord, planter og dyr. Ofte er terrariet et stykke mini-tropeland. Terrariet adskiller sig ikke i facon fra akvariet, men der er tale om landdyr dvs. små gnavere, krybdyr, padder, insekter m.v. Terrarier er et fænomen fra sidste halvdel af 1900-årene, og ingen terrarier er endnu ankommet til museerne.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 21. oktober 2025]
