Menu
Forrige artikel

Broderi og grænser

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1702

 

Vær med til at fejre Genforening2020 med nål og tråd og fortolk din egen opfattelse af grænser. De kan være fysiske eller inde i hovedet, som Sigurd Barrett synger om.

Grænser kan flyttes, som vi oplever det i vores grænseland, og venskab opstår, hvor der før var fjendskab. I dag hylder vi naboskabet til Tyskland, som flere af de officielle taler var inde på under Genforeningsfejringen den 13.juni med deltagelse af Dronningen, kronprinsens og prins Christian.

Dronningen er kendt for sine mange broderier – ikke fordi vi skal gøre hende efter, men vi kan tage tråden op og selv give udtryk for begrebet grænser – nationalt og personligt – før, nu og i fremtiden. Give Egnens Museum, VejleMuseerne og Grænseforeningen Vejle Vesteregn ved Kirsten Rykind-Eriksen inviterer interesserede til at deltage i fire workshop – to på hvert museum. Hver gang begynder vi med et lille oplæg om broderier før, nu og i fremtiden og, hvad man kan kommunikere med sine broderier. Starten går den 26. august på Give Egnens Museum og slutter den 3.10. på VejleMuseerne. Se alle tre parters hjemmesider.

Jane Ingerslev broderer

Tekstildesigner og lektor Jane Ingerslev leder workshop og sætter os i gang med at brodere. Hun har udvalgt farver, stof og garner. Der broderes på sekskantede stykker stof, som syes sammen til en stor fælles dug, der udstilles. I dag er broderi fri leg med nål og tråd, og på sekskanterne kan broderes motiver, mønstre, ord og tanker mm. En dug rummer megen symbolik som f.eks. omkring et måltid, bordskik, forskellige kulturelle normer, fællesskab og meget mere.

 Skitse af det fælles projekt – en dug med mange grænser

Der er ikke grænser for antal deltager – gerne så mange som muligt. Interesserede bedes henvende sig til Kirsten Rykind-Eriksen, rykind@bbsyd.dk, tlf. 4026 5489.

Danmarks hjerte ligger i grænselandet, har udenrigsminister Jeppe Kofod udtalt, da kampene om dette har bestemt Danmarks skæbne. Mange af os kan lægge vore hjerter i broderiet og på stille vis udleve egen skæbne!

[Historie-online.dk, den 29. juni 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Besættelsestidens ofre i Odense
I skyggen - de første kvindelige fotografer
Anbragt