Kongelige begravelser
En anderledes vinkel på danmarkshistorie set gennem royale begravelser i 1.000 år. Forfatteren præsenterer ritualerne fra vikingetiden til demokratiets tidsalder. Med illustrationer og billeder afspejler bogen det pompøse og religiøse.
Af Michael Koch
Har man læst storværket Danske kongegrave bind 1, 2 og 3 (Karin Kryger 2014), er det ekstra spændende at fortsætte læsningen i denne bog. Veloplagt trækker den både stærkt historieorienterede danskere ind i fortællingerne, men så sandelig også de som har et mere overfladisk forhold til historie. Nærværet i teksterne får bogen til at krybe endnu længere ind i bevidstheden. Eksempelvis fortælles om dem, som havde fået fri fra skole og “nu stod i isnende kulde for at vise Kong Frederik 9. en sidste ære ved begravelsesoptoget i Roskildes smalle gader”. Ni dage tidligere var en ung dronning Margrethe udråbt som dronning af Jens Otto Krag. Sorgen var malet i hendes ansigt. Bogens første foto er et meget stærkt billede af Kong Frederik 10. ved siden af Mette Frederiksen. Scenen er sat til en spændende og meget interessant skrevet bog om primært Roskilde Domkirkes 1.000 år som gravkirke.
Kort over de danske monarkers grave. Årstal angiver deres dødsår, ikke tidspunkt for begravelse eller genbegravelse.
Det er ikke mindst ritualet, der er i fokus i denne bog. Forfatteren skriver: “At forstå ritualet er at forstå samfundet”. Den tradition, vi har i Danmark, er et stort, langvarigt og komplekst ritual, når en konge eller dronning skal begraves. Der er mange mennesker involveret i begravelserne. Fællestrækket i denne bog er, at de alle stedes til hvile i Roskilde Domkirke. Selvom vi har regenter begravet mange andre steder, som eksempelvis i Sorø, Odense, Ribe, Lund, Viborg, Jelling og Ringsted, så er der trods alt en lang liste over de regenter, der hviler i Roskilde. Traditionerne begynder dog i Jelling med Harald Blåtands død og begravelse.
I følge traditionerne er tre vikingekonger begravet i Roskilde Domkirke. Det er kun Svend Estridsens gravmæle, som er markeret og indeholder knogler. Tæt på gulvet ser man en plade af det dengang kostbare travertin, der dækker et hulrum. Bag det gemte der sig et komplet mandsskelet og en trædåse, som muligvis indeholder relikvier.
Den kristne mission i Danmark beskrives, og et kapitel fortæller om en engelsk missionær, der blev biskop i Utrecht, og om Ansgars grundlæggelse af kirker i Norden. Både Harald Blåtand og Svend Tveskæg var gode til at være erindringsmagere, eksempelvis ved at bygge kirker og udvikle byer som Viborg, Roskilde og Lund. Spændende at lære om stiftergravene eller de såkaldte pillegrave, hvor man har udhugget et rum i søjlerne og anbragt knoglerne deri. Man skønner, at det er Svend Estridsens skelet, der ligger i et af dem, mens man ikke ved, hvor Harald Blåtand ligger. Jagten på hans grav vil optage kommende historikere, som den har optaget utallige i mange år.
Når forfatteren skriver om en regents begravelse, er det ikke blot selve ritualet og begravelsen. Eksempelvis med Margrete 1. er der omfattende baggrund, som Kalmarunionen, fredsforhandlingerne mellem Danmark og Holsten, hendes liv som regent i næste fire årtier og meget mere. Hele hyldesten med gaver og “kirkefest”, og en hel del om sarkofagen og relikvierne. Det gør fortællingerne komplette og meget mere interessante. Dette mønster med mange sider og kapitler, der bobler og sprudler af spændende tekst, gør bogen til både et opslagsværk og en bog, der kan læses i sin helhed.
Den kongelige begravelse består af den kongelige kiste, processioner i det offentlige rum, kirkeklokkernes melodiske lyd, sølvløver, kandelabre, rigsregalier, ordener og mange, mange mennsker. Her er et øjebliksbillede af de mange, som ventede på at komme ind til Frederik 9.s castrum doloris.
De øvrige regenter i Roskilde Domkirke beskrives og behandles i tråd med eksemplet om Margrete 1. Naturligvis er de meget forskellige. Både tidsånden i og de enkelte regenters liv og ønsker til begravelsesritualer gør kapitlerne forskellige. Alene billederne er imponerende. De mange sider med tekst og tilhørende billeder komplimenterer hinanden rigtig godt.
Bogen er ikke mindst fremragende, fordi der hele vejen er mere information, end læseren umiddelbart forventer. Det er tydeligt, at der er brugt mange kræfter på meget dyb research. Bogen formår også at formidle levende og nærværende. Hvis skolens historiebøger havde været ligeså gode som denne bog, så ville vi alle havde vidst mere og kunnet huske meget mere fra historieundervisningen i skoletiden.
[Historie-online.dk, den 3. december 2025]
