Paragon - Krig og kærlighed

Under Anden Verdenskrig flyver danske Herman Andersen som pilot og “wing commander” for Royal Air Force i England. Han er ung, men erfaren, nu chef for sin egen eskadrille og gift med Anne, der er arving til godset Hetley Hall 

Af Michael Koch

Scenen er sat til formiddagsbryllup i London bydelen Marylebone. Den unge danske pilot Herman Andersen bliver viet til sin Anne, som er arvingen til godset Hetley Hall. Det er ren krigslykke, og læseren er med på sidelinjen i de unges første dage som ægtefolk. Herman er vokset op med en dansk far og britisk mor på familiens farm i Kenya. Herman rejser ud i 1938, fordi flyvning betyder langt mere for ham end at drive farm i Afrika. Forældrene tvinges i løbet af bogen til at afhænde farmen billigt, og de rejser tilbage og bor i Danmark.

Paragon er sidste bind i trilogien og følger livet blandt flyvere i anden halvdel af 1941, mens den første bog “Pastorale” er henlagt til 1939 til 1940. Handlingen i den anden bog i serien “Stamina” foregår i 1940 til 1941. De to første bøger i serien er også anmeldt på historie-online.dk. (Pastorale - Stamina) I dette bind i serien er verden i krig. Det unge par Anne og Herman må vente med hvedebrødsdagene, fordi Herman er tilsagt sine chefer i RAF. Her bliver han udnævnt til wing commander, som i praksis er chefen for en flyvestation på den tid. Der er dygtige og meget velmenende folk, som har trukket i trådene, så den meget unge mand springer miltære grader over og kort efter tager flyvestationen i øjesyn som chef. Vi følger ham i den tidlige fase med opbygning af en eskadrille, som består af Bristol Short Stirling fly, som er en tidlig bombemaskine under 2. verdenskrig.

Undervejs bliver læseren rigeligt underholdt med mange små billedsekvenser. Læseren kan hele tiden se situationer for sig, fordi forfatteren bruger et billedsprog, der skaber indlevelse helt ned i detaljen. Det får side efter side til at flyve, og uden der er negative toner i det, er der ofte “kærlighedsroman og krigseventyr over fortællingen”. Hvis blot læseren kobler virkelighed og den ægte historie om 2. verdenskrig fra, er det ganske underholdende fortalt. Herman bliver omskolet til flytypen Short Stirling og bliver en erfaren pilot, inden han skifter sæde til styrmandssiden. Det gør han, for at de nyankomne piloter kan ses an, inden de selv får det endelige ansvar for den syv mand store besætning.

Der står i bogen, at den gode pilot kan følge både regler og intuition, den dårlige følger kun regler. Forskellen er dømmekraft. Den slags visdomsord kommer ind i mellem, sammen med den jargon og militære tiltaleform, forfatteren forestiller sig, at der var på flyvestationen. Romanen er en udviklingshistorie, der ikke blot fortæller om krig og kærlighed, men også tegner et tidsbillede fra forskellige miljøer. Vi er både blandt piloter, mekanikere, instruktører og alt andet personel i den samling af hastigt byggede skure og hangarer, der var rigtig mange af i krigstidens England. Udenfor livet på flyvestationen er der familie, godsejere og livet i det bedre borgerskab i 1941 i England. Hvis læseren blot besidder en snert anglofili, så er bogen uhyre fornøjelig.

Det vil være meget forkert at forklare for meget af handlingen, læseren af bogen skal ikke snydes for udviklingen undervejs. Luftkrigen er spændende og godt skrevet. Ind i mellem kan læseren misledes til at tro, at der er tale om fakta, men selvom der sikkert er iblandet ægte situationer, er handlingen fiktiv.

Bogen er en god roman, og har man lidt forkærlighed for det gamle engelske overklasseliv kombineret med Royal Air Force under 2. verdenskrig, så er bogen underholdende.

Forfatter Max Ulrich Klinker, født 1965 på Frederiksberg, er uddannet civilpilot og jurist. Tidligere pilot i SAS. Forinden pilot i andre luftfartsselskaber med bl.a. operationer i Afrika og flyveinstruktør. 

Max Ulrich Klinker er med sit formfuldendte sprog og historiske indsigt anerkendt for sin evne til at skabe en god fortælling. 

Han har skrevet flere eksistentialistiske artikler, essays samt skønlitterære tekster - ofte i historiske rammer. 

[Historie-online.dk, den 21. april 2026]