Museumsnumre 157 - Skudsmålsbog
Året 1814 var et skæbneår for Danmark. Kongeriget måtte sige farvel til sin anden halvdel, Norge, som blev tildelt Sverige, der havde holdt på den rigtige hest under Napoleonskrigene. Landet havde året før oplevet statsbankerot, og mange havde mistet deres formuer. Men året 1814 blev også et år, hvor man så nogle reformer. For det første kom loven om skoleundervisning fra 7 til 14 år og for det andet gennemførtes en ordning, hvorefter sognene skulle føre til- og afgangslister over beboerne. Det var især tjenestefolkene, man ønskede at holde styr på, for de skiftede hvert hele eller halve år tjenestested og forlod måske sognet eller egnen.
I 1832 kom forordningen om skudsmålsbog til tyende. Efter konfirmation skulle både karle og piger udstyres med en skudsmålsbog, hvori deres tjenestesteder noteredes. Det var sognepræsten, som skulle autorisere skudsmålsbogen, indskrive personen med fødselsdag, forældrenes navne og konfirmationsdag. Senere overtog sognefogeden præstens rolle. I stedet for til- og afgangslister førte sognefogeden en tyendeprotokol. Når en tjenestepige eller tjenestekarl ankom til sognet, skulle de medbringe skudsmålsbogen, som blev påtegnet og de blev indført i tyendeprotokollen.
En sognefoged modtager tjenestepige med skudsmålsbog 1899, iscenesat foto til maleri af L. A. Ring, der især lavede billeder fra underdanmark, history of photography
Skudsmål eksisterede længe før bogen, men de blev skrevet på løse ark, og var nærmest en slags attester på tjenestetid. De blev let væk, og ufordelagtige skudsmål forsvandt selvfølgelig. I Tyskland havde tjenestefolk en ”Dienstbuch” og det er sandsynligvis fra det autokratiske prøjsiske samfund, at ideen om skudsmålsbogen er kommet her til Danmark.
Ti skudsmålsbøger fra Fårevejle Museum indkommet før 1976
Skudsmålsbogen var et rejsepas, et personligt dokument på linje med dåbsattest, soldaterbog, pas og lignende. Museerne har modtaget mange skudsmålsbøger, som arvinger ikke har ønsket at smide væk. De fortæller noget om vandringer og om en samfundsgruppes arbejdsforhold. Arbejdermuseet har lavet en elevopgave, hvor elever ved at kigge i en række forskellige skudsmålsbøger skal forklare hvor tjenestefolk arbejdede, og hvad skudsmålsbøger kan fortælle, og hvad de ikke kan fortælle. I lokalarkiver findes også mange skudsmålsbøger.
Tjenestekarl eller -pige var man ikke hele livet. Som regel fandt man en ægtefælle og havde ikke længere brug for skudsmålsbogen, som landede i en skuffe. Man fik egen husstand og var husmor eller husbond og drev et erhverv. Men nogle forblev ugifte, fik aldrig egen husholdning, og de havde stadig brug for skudsmålsbog langt op i deres alderdom.
Skudsmålsbog fra 1838, Ringkøbing-Skjern Museum
I 1854 vedtog rigsdagen en tyendelov, som skulle regulere tjenestefolks forhold. De udgjorde en stor og uundværlig del af arbejdsstyrken, og selv om stavnsbåndet for længst var afskaffet, var der hos overklassen og jordejerne stadig et ønske om at fastholde denne arbejdskraft. Skudsmålsbogen var en måde, hvorpå man kunne hindre folk i at finde nye veje og bedre arbejdsgivere. Bogen skulle præsenteres ved hver flytning over sognegrænsen, og uden bog fik man ikke arbejde. Samtidig blev bogen inddraget og opbevaret af husbond, hvilket forhindrede enhver i at rende fra pladsen før skiftedag. Husbond kunne også true med at give et dårligt skudsmål, og så kunne karlen eller pigen have vanskeligt ved at finde en ny plads.
Fra 1867 måtte husbonden ikke længere skrive skudsmål, kun anføre tjenestetiden. Årsagen var, at husherrer havde misbrugt deres magt og nedvurderet tyende, der ikke gjorde præcis som de forlangte.
Hoved af Tjenestepigernes Blad 1902, Arbejdermuseet
Protester mod skudsmålsbogen fremkom fortsat og selvfølgelig fra tjenestefolk, som følte sig uretfærdigt behandlet. Tyendets arbejdstid var ofte fra kl. 6 morgen til kl. 22, og de havde kun fri hver anden søndag. De havde ingen frihed til at gå ud og more sig som andre unge. I 1899 startede Marie Christensen ”Tjenestepigeforeningen i Kjøbenhavn”, hvis mål var at forbedre arbejdsforholdene og afskaffe tyendeloven og skudsmålsbogen. Også landarbejderne krævede, at tyendeloven og skudsmålsbogen forsvandt. Da disse politisk marginaliserede grupper organiserede sig og fik kommunal valgret og i 1915 almindelig valgret, blev det ikke længere muligt at opretholde det gamle herskab-tjener forhold. Tyendeloven blev ophævet i 1921, og skudsmålsbøger afskaffet. Den var dog mange steder gået af brug allerede før afskaffelsen. Anbefalinger havde efterhånden overtage skudsmålets rolle. Ved nyansættelser blev man bedt om at fremlægge anbefaling eller dokumentation for, hvor man tidligere havde arbejdet. Medhjælperloven erstattede tyendeloven og begrebet tyende forsvandt. I stedet opstod betegnelsen husholdningsassistenter, som fik en faglig uddannelse og med tiden ordnede løn- og arbejdsforhold. Deres fagforening var Husassistenternes Fagforbund af 1915.
Demonstration af Tjenestepigeforeningen i 1909. Deltagerne bærer banner og skilte bl. med udsagnet ”Afskaf Tyendeloven!”, kbh.billeder
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 21. april 2026]
