Menu
Forrige artikel

4 retters menu fra 1940´erne

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 3400

 

I en tid med rationering og knaphed på næsten alt måtte husmødre og kokke være yderst opfindsomme i forsøget på at levere både mæthed og velsmag.

Med udgangspunkt i opskrifter fra indlægget ”Husmoderen og Hjemmet” i Aarhus-avisen Demokraten fra 1941 til 1944 har Den Gamle Bys kokke genskabt smagen af besættelsestiden.

Menuen er sammensat, så den spænder fra kanapéer, der blev spist ved finere selskaber til den gode grøntsagssuppe, der var et fast tilbagevendende indslag på de kødfrie tirsdage. Selvom kød var kostbart og svært at skaffe, byder middagen også på kalvefilet, der er ”drøjet” med fars og grøntsager. På trods af de strenge tider var der i ordentlige hjem altid efterret til middagen, og vores menu byder på en ægte krigsklassiker – brødbudding med rabarbergelé og råcreme.

Under middagen fortæller leder af Besættelsesmuseet Søren Tange Rasmussen om tiden, maden og de mange for-trædeligheder, som de madglade danskere måtte finde sig i.

Menu

· Kanapés

Krustade med hachis af kanin og sprødt spæk
Færøsk Laks Gæstgivergårdens røgede laks på brød

Bær/frugt vin med ekstrakt af urter fra Den Gamle Bys haver
 

· Forret
Gemysesuppe

Kartoffelsuppe med sensommergrønt, bagte små tomater fra drivhuset og kørvel

Økologisk Thy Pilsner
Første økologiske pilsner i Danmark fra Thisted Bryghus

 

· Hovedret
Amagerfarsbrød
I fedtnet med kalvefilet og urter, snittede pralbønner fra haven, makaronirand og persillesauce

Den Gamle Bys mørke øl
Overgæret øl med røgmalt, inspireret af Den Gamle Bys bryggere, giver øllet en let røgsmag

· Efterret

Brødbudding
Med rabarbergelé og råcreme 

Hertil serveres Richs kaffesurrogat eller urtete samt
et dejligt glas af den legendariske kirsebærvin, KIJAFA

Se hjemmesiden

[Historie-online.dk, den 4. august 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 16: Badedragt
Påskeferieaktiviteter i Museum Sønderjylland
Museumsnumre 27 – Punchebolle