Museumsnumre 137 -termokande

Kaffen er blevet dyrere på grund af klimakrisen, kan man konstatere. I et land hvor der drikkes så meget kaffe, som man gør i Danmark, er det en dårlig nyhed. Kaffepausen er en institution i det danske erhvervsliv, og til den hører jo frisklavet kaffe. Det kan lade sig gøre på mange arbejdspladser, men andre steder må man nyde kaffen af den medbragte kaffekande. Termokanden, som kunne holde kaffen varm, er en brugsgenstand, som dukkede op i 1900-tallet. Termokanden blev opfundet af den skotske fysiker og kemiker sir James Dewar i 1892, og i starten blev den kaldt Dewars flaske efter opfinderen. Men da de første kander eller flasker blev fremstillet i 1904 af det tyske firma, Thermos GmbH, blev navnet termokande. Termokanden består af en dobbelt glasbeholder med luft imellem. Beholderen er indsat i en beskyttende beholder af metal eller plastik. Luften mellem den ydre og den indre glasbeholder fungerer som isolation og gør, at kaffen i den indre beholder kan holdes varm i længere tid.  

Termoflaske eller termokande hedder det. Begge navne bruges, men der er markant forskel. Flasken er en smal cylindrisk beholder med prop og skruelåg, som kan bruges som kop, mens kanden er mere fyldig, kandeformet, har hank og kan rumme mere end flasken.

Termoflaske i tasken, figur af Jens Galschiøt på Børnehusbroen, opstillet sept. 2024, om.

Flaskerne var de første, som kom i brug. De blev brugt af arbejdere og håndværkere. Den fynske skulptør Jens Galschiøt har lavet en figur af en B & W arbejder, som er opstillet på broen ved Christianshavns Torv. Figuren står ved rækværket og kigger mod stedet, hvor B & W s motorfabrik lå. Op af hans medbragte taske stikker en termoflaske. Figuren er et snapshot af fortiden og Galschiøt har sikkert konsulteret gamle fotografier. Hvem brugte termoflaskerne? Ja det gjorde alle, men især de folk som pga af deres arbejde ikke kunne gå i en kantine. Det var skovens og mosens arbejdere, gartneriarbejdere, landarbejdere, chauffører og togpersonale, fiskeskippere, folk på natarbejde og mange flere.

En termoflaske i DSBs-Centralværksted, kbh.billeder.

Museerne har samlet termoflasker og termokander, og det fremgår, at flaskerne er de ældste i samlingerne. Industrimuseet har en termoflaske, som blev brugt af en kedelsmed fra 1949 og årene frem. Odder Museum har en blå, rillet termoflaske med skruebæger fra 1920-erne med påskriften ”Original Thermos”. Flasken blev brugt, når familien cyklede til stranden ved Hou eller Saxild. Fritidslivet var et fænomen, som kom frem i mellemkrigstiden. Familierne tog på søndagsudflugt på cykel, og termoflasken med kaffe var med i bagagen.

Kaffe i grøftekanten ved en større udflugt med biler i 1936, kbh.billeder.

Kvindemuseet har en termoflaske som kommer fra et landbohjem og var i brug i årene 1935 – 1939. Flaske har en påskrift: Difa flasken – varmt i 24 timer – kold i flere timer. En celluidkop fungerer som skruelåg. Brugsens termoflaske var dekoreret med et billede af den afrikanske kvinde fra reklamen for Cirkelkaffe. Glud Museum har et eksemplar af denne populære flaske.

Termokande fra Brugsen, Glud Museum

Termokanderne bliver almindelige i 1950-erne og 60-erne, men de var allerede i produktion fra 20-erne, men kanderne var i starten luksus. Alfi, ”Aluminiumwarenfabrik Fischbach” producerede ”Juwel” termokander fra 1920-erne, og den er en klassisk tysk termokande af høj kvalitet i poleret krom og med et vippelåg med gummiprop. I samme kategori er en stilkande tegnet af den svenske prins og industridesigner Sigvard Bernadotte i 1938. Den er i krom med rundt korpus med riflede sider. Den første termoflaske i rustfrit stål blev lanceret af firmaet Thermos i USA i 1966.

Bernadotte termokande, z-conzept

De stilfulde bordkander fandt god afsætning i velstillede hjem. Alfi fremstillede en kugleformet plastik termokande, som var designet i 1985 af Ole Palsby. Firmaet Stelton startede i Danmark i 1960 med at designe termokander og termoflasker samt andre genstande til køkken og måltider. Erik Magnussen designede i 1977 en kande for Stelton, EM77. Den er blevet en klassiker. Designkander er samleobjekter og bliver med tiden antikviteter. Familiefirmaet Bodum grundlagt i 1944 i København lancerede en termokande ved navn Bistro. De excellerer også i stempelkaffekander af glas. I dag er firmaet flyttet til Schweiz. Eva Solo er også dansk design. Firmaet har siden 1949 solgt køkkentøj og -maskiner, deriblandt Eva Solo termokanden i stål og plastik.

Stelton termokande 1977, Helsingør Museer

Stilfulde termokander kunne også være bryllupsgaver. Kvindemuseet har en kande i krom, som blev givet et brudepar i 1960. Samme museum har en kande i stål med flettet plastholder med hank. Den har den interessante oplysning, at giveren selv foretrak en termoflaske, fordi den holdt bedre på varmen.

Sideløbende med stilkanderne solgtes mange enkle og billigere termokander. Som regel var disse termokander yderst forsynet med en plastik korpus. De blev benyttet i kantiner, på sygehuse, plejehjem m.fl. steder. Københavns Museum har en kande, som har tilhørt Kommunehospitalet. Bornholms Museum har en bordeauxrød plastikkande, som angiveligt har været brugt i kantinen og caféen på færgen ”Villum Clausen”. Haderslev Museum har en termokande, som har været brugt til varmt vand under mørkekammerarbejde.  

Plastiktermokanden kom også i brug til udflugt med cykel eller bil. Det var sagen i 50-erne og 60-erne, hvor man i bilen medførte et lille campingbord og stole og en kurv med termokaffe og kager. Også campingfolket havde termokander, og en særlig stor campingmodel med pumpe blev fremstillet. Som noget nyt er der blevet fremstillet termokopper, mens gamle termokander nu sælges i genbrug som retro-kander.

Termoflasker og termokander er kommet for at blive, og selv om trenden i den moderne cafékultur er milevidt fra en kop kaffe fra en termoflaske, så er der stadig salg i termoflasker og termokander – især de sidste. Man kan sige, at termokanden har afløst kaffekanden. Firmaet Thermos, i dag japanskejet, er på verdensplan førende producent af termokander.  

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 1. oktober 2025]