Fra det hemmelige Rom
Varmen har for alvor ramt Rom. Så det gælder om at drikke vand - meget vand. Det er rigtig godt, at vandet flyder ud af byens mange ”Vandposte” - koldt og klart. Måske lægger man mærke til, at der er begyndt at komme en masse stilladser på ’Via Imperiale’, der går forbi ’Forum Romanum’. Årsagen er, at republikken fejrer nationaldagen den 2. juni og det med pomp og pragt. Det er ved den lejlighed, man ser ’Frecce Tricolori’ (’De trefarvede pile’) flyve henover med røg i de italienske farver. Så er man i byen på dette tidspunkt, så kan det virkelig anbefales at komme så tæt på som muligt.
Jeg har flere gange nævnt, at man altid kan gå ind i en af Roms utallige kirker med deres kølighed. Så er der også noget til øjet.
Et besøg i ’Peterskirken’ vil de fleste jo gerne have med. Og her er der faktisk en oplevelse, som de færreste får.
Da man begyndte at bygge den store kirke i 1506, skete det ovenpå de bygninger, der tidligere lå der. Disse er dateret til perioden 1. til 4. århundrede efter Kristus. Faktisk var det her, den vanvittige kejser Caligula (37 - 41) havde opført sit ’cirkus’. Nero (54 - 68) er ligeledes på banen.
At der har været et cirkus, fremgår blandet andet af den obelisk, der står på Peterspladsen. Skikken med at sætte en er kendt fra flere steder i Rom. For at kunne transporteres sikkert til Rom - den var 25 meter høj og havde en vægt på 326 tons - måtte man bygge et specialskib og så forsigtigt nærme sig byen.
Det er så alt, der er tilbage af det uhyggelige Circus i dag.
I 1940 til 1949 gennemførte arkæologerne en lang række udgravninger - ’skave ’- der medvirkede til spektakulære opdagelser. Der blev gravet ned til den gamle dødeby - til både grave, bagerier og meget andet. Jeg iler med at fortælle, at der er elevator. Rundt om i udstillingen er der gode muligheder for at sidde godt og måske læse lidt.
Vi er så langt nede nu, at temperaturen har medvirket til, at de fine fresker og andre materialer stadig er så velbevarede.
Når man kommer ned. Fornemmer man tydeligt, hvorfor der er tale om en by. Murstenene er de klassisk flade - fastholdt i den utrolige cementform, der bliver stærkere, når de bliver våde. Foto: HPN - Roberto Fiacco
Her ser man gravene til urner, men også de åbne stenkister, hvori ligene lægges. Denne form for begravelse bruges den dag i dag. Afdødes kiste sættes ned i familiens mausoleum, hvorefter en flad sten lægges over. På kirkegårdene rundt om i Italien, ser man ganske ofte de efterladte, der virkelig sørger for at, at der er pænt. Foto: HPN.
Højdepunktet på besøget er apostlen Peters grav. Man må gerne fotografere udgravningerne. MEN: det er strengt forbudt at fotografere Peters grav. Man kan komme rigtig galt afsted, hvis man prøver! Så respektér virkelig reglerne.
Man kan ikke gå rundt på egen hånd. Man indgår i en gruppe, der så går gennem udgravningerne, mens en pater fortæller om alt det spændende, der er at se. Man skal henvende sig til ”Officio Scavi” og købe billet - og husk: det skal være på engelsk.
Der er meget at opleve. Og så er det bedst at være der straks de åbner.
‘È una grande esperienza’
[Historie-online.dk, den 27. maj 2026]
