Gader og sogne i København og på Frederiksberg
Lokalhistorikere, historikere og eksempelvis slægtsforskere har fået et praktisk værktøj. Ny stor fortegnelse over gadenavne fra Middelalderen til i dag. Bogen viser, hvornår gader og stræder er grundlagt eller omtalt første gang
Af Michael Koch
Den meget omfattende bog indeholder omkring 4.500 navne over gader, stræder, veje, alléer, pladser og gange. Den dækker hele København og Frederiksberg. For København dækker bogen til og med Frederiksholm, Vigerslev, Aalholm, Vanløse, Husum, Utterslev, Bispebjerg, Lundehus og i nord sognet Sion (Østerbro). Det er helt klart et arbejdsredskab, en opslagsbog, som giver svar på forskellige data om et navngivet sted. Læseren kan se, hvornår navnet er oprettet eller omtalt første gang. Der står også, om navnet er blevet ændret, og hvornår det er sket. Samtidig er der oplysning om, hvor der er sognebånd for det pågældende stednavn.
Bogen som værktøj vil kunne spare mange frustrationer og fejlopslag i “forkerte” sognes kirkebøger. Den gør det absolut også nemmere at afkode, om stednavnet har skiftet navn. Bogen dækker som skrevet København og Frederiksberg, hvilket i sig selv har været en stor opgave for forfatteren at løse. Spørgsmål som “Hvordan finder jeg børnenes fødesogn, når jeg kender forældrenes adresse?” og “Jeg kender hans/hendes adresse, da hun døde, men hvilket sogn boede hun i, så jeg kan finde hendes dødsindførsel i kirkebogen?” Eller “Jeg kan ikke finde gadenavnet på et moderne kort, eksisterer gaden stadig, og hvad hedder den i dag?”. Der er naturligvis mange flere spørgsmål, som forfatteren har brugt til at tilrettelægge informationerne i bogen.
Et eksempel på et sognekort fra bogen. Her er sognegrænserne i København 1683-1686
Forfatteren fortæller, at det har været et enormt puslespil, der skulle lægges, så alle puslespilsbrikkerne skaber et sammenhængende billede af historisk tid og i dag. Det er angiveligt den mest fuldstændige fortegnelse, der findes over gadenavne gennem tiden for dette område. Den dækker ikke “steder”. Det er muligt at slå Rådhuspladsen op, men ikke Københavns Rådhus. Det er de nuværende sognegrænser for København, der er afgrænsningen geografisk. Historisk har de grænser ændret sig meget gennem tiden, eksempelvis ved at Christianshavn blev anlagt i 1600-tallet. Det samme gør sig gældende for området øst for Gothersgade, det såkaldte Ny-København eller Sankt Annæ By, der også omfatter Nyboder.
Her ses et eksempel på en side i bogen. Der er ca. 4.500 navne over eksempelvis veje og gader
Den største ændring fandt sted i begyndelsen af 1900-tallet, hvor tre love i år 1900 bestemte, at Brønshøj, Valby og Sundby skulle inkluderes. Tuborg Vang hørte oprindeligt under Gentofte Kommune, men blev overtaget af København i 1906. Bogen indeholder både sognekort og fotografier forskellige steder. Det er et interessant nyt værktøj, som mange historisk interesserede kan få meget glæde af og både spare tid og ærgrelser ved at bruge.
[Historie-online.dk, den 29. april 2026]
