Menu
Forrige artikel

Sprittens by

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2037

 

Af Michael Riber Jørgensen, Museum Thy

Aalborg og snaps hører lige så uløseligt sammen som sild og snaps. Eller måske rettere som Struer og radioer. Billund og legoklodser. Og så videre. I en stor industriby var spritten det produkt, der gennem en lang periode mere end noget andet definerede byen, både udadtil og i dens egne indbyggeres bevidsthed. Selv ikke cementen kan være med, hvad det angår. Og nok så væsentligt: Aalborg og snaps hører fortsat sammen, også efter at produktionen i byen er ophørt. Derfor er Spritten (med stort S) da også et oplagt emne for den nyeste udgave af den lokalhistoriske årbog Aalborgbogen, og i bogens tre kapitler får vi ført historien hele vejen op til i dag. Hele vejen igennem flot illustreret både med historiske fotos, reklamer fra arkiverne og Claus René Pedersens nyere billeder.

I det første kapitel, ”Aalborg og spritten”, gennemgår Flemming Nielsen fra Aalborg Stadsarkiv brændevinens historie fra de første brænderier i 1500-tallet over den stadigt større specialisering til 1800-tallets storproduktion. Man får et tydeligt billede af vigtigheden af centrale personer som Isidor Henius, Harald Jensen og C. A. Olesen, og af brænderiernes betydning som motorer i byens industrialiseringen.

Ét er dog spritfabrikkerne som arbejdspladser – målt på antal medarbejdere var de langt fra de største i byen. Noget andet er som nævnt deres identitetsbærende funktion. Morten Pedersen fra Nordjyske Museer giver os i andet kapitel, ”Aalborg – Snapsens Hjemby”, en fin indføring i sprittens betydning for markedsføringen. ”Rød Aalborg” var et stærkt brand, længe før der overhovedet var noget, der hed brands på nudansk, og det blev kun stærkere op igennem 1900-tallet. Særligt interessant er det her at følge, hvordan både konkurrenter og producenter af helt andre produkter forsøgte at lade succesen dryppe på sig, og ikke mindst hvordan De Danske Spritfabrikker gjorde en ihærdig indsats for at stoppe snylterne fra at stikke snablen ned i deres brændevin.

Morten Pedersen står også bag det sidste kapitel om ”Danmarks største industrifredning”. For bygningerne er der jo stadigvæk, og efter fredningen i 2015 bliver de der også – men hvad skal der egentlig ske med dem? Hvordan og i hvor høj grad var Spritten selv bevidst om sin egen historie? Og hvordan kan den fysiske kulturarv sammen med fortællingen fremadrettet være med til at definere en gammel industriby, der er i fuld gang med at genopfinde sig selv?

Det sidste er en helt aktuel debat, som absolut ikke er ovre, men bogen her er med sin historiske perspektivering et velskrevet og vigtigt indspark i den og kan forhåbentlig være med til at give både aalborgenserne selv og andre en bedre forståelse for, hvorfor Aalborg var – og fortsat er – ”sprittens by”. Denne anmelder kan i hvert fald kun sige skål og god læselyst!

[Historie-online.dk, den 12. januar 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Ribe Bys Historie 3 - 1850-2010
Oskars pletskud
Hanstholm. Drøm og virkelighed