Museumsnumre 158 - tønde
Tønden er som brugsgenstand ved at forsvinde. Den findes næsten kun i forbindelse med fastelavn. Der bliver stadig slået katten af tønden ved fastelavn. Og dog var tønden den mest almindelige beholder til opbevaring og transport i over 1000 år. Vi kender ordet fra vores sprogbrug: ”tyk som en tønde”, ”tomme tønder buldrer mest”, ”at stå som sild i en tønde” og fra børnerim som ”Snip,snap, snude nu er den historie ude, tip, tap, tønde nu kan en ny begynde”. Og når en person er tankemæssigt fraværende hedder det: ”Står du og falder i staver?”.
Sildetønde fra middelalderen, tønden mangler tøndebåndene, som er gået til, mens egestavene har klaret de mange år i jorden, Københavns Museum
Staverne er den vigtigste del af tønden, der er en træbeholder lavet af to cirkulære stykker, top og bund, og derimellem er sat en række stave tæt sammen. Staverne er fasthold af en række tøndebånd og er sat så tæt sammen, at tønden er tæt. Almindeligvis var tønder bredest midtpå, hvilket gjorde det let at trille dem. Tønder fandtes i forskellige faste tøndemål. Korntønden havde et bestemt rumfang og skibes lasteevne blev i sin tid målt i så og så mange tønder.
Christian d. 4. bestemte, at korntønden skulle have samme mål i hele kongeriget. Men salttønder, øltønder, tjæretønder m.fl. havde hver deres eget mål. En lov i 1683 under Chr. d. 5 satte hver slags tønde til et bestemt antal potter. Korntønden blev sat til 144 potter = 139 liter. Tønde- og pottemål holdt sig helt frem til indførelse af litermål. Tønden var også udgangspunkt for opmåling af jord. Endnu benyttes arealmålet 1 tønde land, hvilket oprindelig var det areal som kunne tilsås med en tønde korn.
Tønder blev fremstillet til forskellig brug, som salttønde, vintønde, romtønde, øltønde, korntønde, meltønde, sildetønde, flæsketønde, sukkertønde, vandtønde, eddiketønde, krudttønde, petroleumstønde, olietønde, kultønde, tjæretønde, ballasttønde, vagertønde og i den mindre fine afdeling var skarntønde og lokumstønde. Flydende tønder brugtes også som sømærker. De blev selvfølgelig kaldt søtønder, og den form for farvandsafmærkning går tilbage til 1500-tallet. De danske konger lod udlægge søtønder, og fremmede skibe betalte godvilligt tøndepenge til kongen.
Øltønde med spuns og hane fra Gilleleje, Nordsjællands Museum
I Østersøen er fundet et vrag som kaldes Osmondvraget. Det er et skib, en lille kravel, fra omkring 1555, som sank i den stockholmske skærgård. Skibets last bestod af såkaldt osmondjern, en forsmeltet jernvare til brug i smedjer. Bemærkelsesværdigt er, at jernet var lagt i tønder, og det er lykkedes at rekonstruere en tønde fra skibet. Vraget af det danske skib Gribshunden, der sank 1495 ud for Ronneby i Blekinge har også haft tønder om bord, øltønder med taphaner.
Tøndebrønd fra Odense, konserveret og genopstillet i museets middelalderudstilling, Odense Bys Museer.
De ældste tønder i vores land er fra middelalderen. I Odense blev fundet en brønd lavet af tre tønder, der var sat oven på hinanden. Det drejer sig om egetønder med tøndebånd af hassel. Ved dendrokronologi kunne tøndernes alder bestemmes. To var fra 1336 og en fra 1315. De to yngste var fra Nederlandene og den ældste fra Weserområdet i Tyskland. Tønderne er konserveret og udstillet på museet. I Odense har man også fundet lokumstønder fra 1300-tallet, hvis indhold giver interessante oplysninger om middelalderens kost og sygdomme. I Ribe er fundet en middelalderlig tønde ved udgravning i Nygade. Den menes efter form og størrelse at være en vintønde.
Rønnes bødkerværksted i Gudhjem. Det ses, hvordan stavene opsættes og tønderne samles. Bornholms Museum
Nogle af de ældste tønder er fragmenter af sildetønder fra middelalderen. Men Københavns Museum har en hel sildetønde fra Skånemarkedet. Den bevarede tønde er fundet ved udgravning i Dragør 1897. Der var ca. 1000 sild i en sildetønde. Sildene var nedsaltede og kunne holde sig et år.
Smørdrittel som var i brug ved transport af smør til mejerier og i mængder kom om bord i Englandsskibene i Esbjerg, Museet på Sønderskov
Tønder blev lavet af håndværkere, bødkere, og det var en håndtering, som krævede dygtige folk og gode materialer. Bødkere fandtes i alle købstæder. I København fandtes et bødkerlaug fra 1638. Også Aalborg, Århus og Odense havde bødkerlaug. Bødkeren lavede tønder, fade, baljer og spande. Der er bevaret enkelte bødkerværksteder på danske museer. I Den Gamle By er et komplet værksted, hvor der sommetider arbejdes. Tøndearbejdet var en større proces. Først skulle stavene laves. De blev anbragt i en skærebænk. Hver stav skulle formes og kanterne høvles skrå på en stor høvl opstillet på gulvet. Så blev stavene sat op i et tøndebånd, som holdt stavene samme, et apparat sattes på i den anden ende og med det kunne man tvinge stavene sammen også i denne ende. Derefter blev det første tøndebånd sat på og tønden blev vendt og endnu et tøndebånd slået på. Flere tøndebånd kom på, og enderne af stavene blev hugget til og høvlet lige. Med en krøs blev der skåret en rille, en krøsgang, for oven og forneden til tøndens bund og låg, som var af høvlede og pløjede brædder. Når låg og bund var tilpasset blev de med en hammer slået på plads i krøsgangen. Tøndebånd var oprindelig lavet af hassel eller pil, men de blev i 1800-tallet erstattet af stærkere jernbånd, tit galvaniserede.
En oval tønde mærket eddike, Faaborg Kulturhistoriske Museum
Der blev brugt store mængder af tønder til opbevaring og transport. Som andre brugsgenstande af træ gik de til, men nogle er heldigvis bevaret og kommet på museum, så vi kan studere, hvordan de ser ud, var lavet og blev brugt.
Mange bevarede tønder kommer fra købmandsbutikker eller andre butikker, hvor de har været brugt til aftapning af mindre kvanta af indholdet, f.eks. brændevin, rom m.v. Trætønder blev erstattet af ståltønder, som f.eks. blev brugt til olie, petroleum og andre væsker. En tønde, cylinderformet af finer, blev brugt til sæbespåner.
I mellemkrigstiden var tønder stadig vigtige til transport. Her laster dampskibet ”Carl” olietønder til Bornholm i Havnegade, kbh.billeder.
Trætønder blev også fremstillet maskinelt. Man brugte granstave og en form og et hydraulisk stempel. Den slags tønder anvendtes f.eks. til cement.
En vintønde fra omkring 1950, Ballerup Museum
Efter anden verdenskrig forsvandt tønderne langsomt. De var dyre at fremstille og beholdere af stål og plastik afløste dem. I skibe og virksomheder benyttede man ståltanke til transport og opbevaring af væsker, og på vejene blev tankbiler benyttet. Egetønder er stadig i brug i vinbranchen, hvor lagringen er led i produktionen af vine med en særlig smag.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 5. maj 2026]
