Menu

TV-tips, uge 19, 2026

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 44

 

I denne uge skal vi en tur til Ebeltoft, og vi skal møde manden, der har lagt stemme til hundredvis af tegnefilm. Desuden dronning Victoria, Michael Jackson og Neverland, Clint Eastwood og Brødrene Olsen. Endelig uheldige politiske branderter, reklamer og litteraturkanon. God fornøjelse!

 

Lars Thiesgaard - Manden med de 1000 stemmer

DK4, 6. maj, kl.  21:35

I dette program møder dk4´s tilrettelægger Mikkel Dalbøge sin barndomshelt. Det er ikke Michael Laudrup, men en mand med en stemme, du med garanti har hørt før – i hvert fald hvis du har set fjernsyn i 90’erne. Lars Thiesgaard bliver kaldt manden med de 1.000 stemmer, og det er der en god grund til. Gennem de seneste 30 år har han lagt stemme til mere end 700 tegnefilm og serier – og instrueret over 100 biograftegnefilm på dansk. Så hvis du – ligesom Mikkel – gerne vil holde dit indre legebarn i live, skal du se med på dk4, når vi besøger Lars Thiesgaard til en dag med leg, grin og et tilbageblik på de mange unikke oplevelser, der har formet hans imponerende karriere.

 

Dronninger, der ændrede verden (3:6) Victoria

DR2, 7. maj, kl. 19:10

Britisk dokumentarserie fra 2023. (The Queens That Changed the World) Kort tid efter sin 18-års fødselsdag bliver prinsesse Victoria dronning. Hun er begejstret for 1800-tallets nye opfindelser som f.eks. telefonen og bliver regent, da Det Britiske Imperium undergår en enorm industriel, social og territorial ekspansion. Selvom hendes opvækst har været ekstremt kontrolleret, moderniserer hun monarkiet, støtter velgørende organisationer og påvirker den tids populærkultur.

 

Clint Eastwood - Den sidste legende

DR2, 7. maj, kl. 21:00

Fransk dokumentar fra 2023. (Clint Eastwood - The Last Legend) Han er en af de største filmstjerner i verden. Clint Eastwood har, siden hans 70 år lange karriere begyndte i 1950'erne, spillet et væld af forskellige kultroller i enhver tænkelig genre - og har medvirket i mere end 70 film og instrueret over 40. Få hele historien om légenden og hans imponerende karriere - fra tv-skuespiller til kynisk spaghetti-western-cowboy. Fra bister Dirty Harry til respekteret filmskaber.

 

En rejse i tiden

DK4, 8. maj, kl. 13:05

I dette program rejser vi tilbage i tiden og hører de mange spændende fortællinger, der er om byen Ebeltoft, som er en af Danmarks helt gamle købstæder. Vi hører om Købsstadsrettigheder, om havnebyen Ebeltoft, om Svenske- og Englandskrigene og mange andre dramatiske begivenheder. Historierne fortælles af Hother Hennings fra Aros Adventure, som er ekspert i Danmarkshistorie. Kom med på en tidsrejse, der med garanti inspirerer til et besøg i den historiske by.

 

Sladderhistorie - Uheldige branderter

DR2, 9. maj, kl. 21:30

Kan man blive kulturminister hvis man er blevet taget for at have kørt bil med kokain i blodet? Kunne Tordenskjold og Tycho Brahe have beholdt henholdsvis livet og næsen, hvis de havde holdt sig ædru? Og skulle Hans Engell have ladet bilen stå den aften i 1997? Svaret er i alle tilfælde ja.

 

Leaving Neverland (1:2)

DR2, 9. maj, kl. 22:45

Britisk dokumentar fra 2019. (Leaving Neverland) Påstande om, at Michael Jackson skulle have misbrugt børn seksuelt, dukkede første gang op i 1993. Men mange fandt det svært at tro, at den legesyge, børneglade sanger kunne være skyldig i noget så grumt. James Safechuck var ti år gammel, da han blev ven med Michael Jackson. Wade Robson var syv. Her fortæller de nu voksne mænd om overgrebene. Anden del dagen efter kl. 22.45.

 

24 timer vi aldrig glemmer - Brdr. Olsen 2000

DR2, 10. maj, kl. 18:00

Der findes døgn, der gør så stort et indtryk, at de for evigt sidder fast i hukommelsen. Den dag hvor Brødrene Olsen sang 'Smuk som et stjerneskud' til tops i det Internationale Melodi Grand Prix er en af dem. Da Brødrene Olsen i 2000 stillede op i det danske Melodi Grand Prix, var der næppe nogen som troede, at de to modne herrer ville blive stjerner i hele Europa med deres sang om kærlighed. Brødrene var store popidoler i begyndelsen af 70´erne, men siden var det gået ned ad bakke med den musikalske anerkendelse. I 24 Timer vi aldrig glemmer, fortæller Jørgen Olsens døtre, Hilda og Keld Heick, og DRs daværende Grand Prix delegationsleder om deres frygt der blev til håb og til sidst forløstes i et brag af en sejr til Brødrene Olsen ved det store tv-show i Stockholm, den dag i år 2000 hvor Brødrene Olsen var bedst i Europa.

 

Reklamer til tiden (1:8)

DR2, 11. maj, kl. 17:15

Dansk dokumentarserie fra 2003. Brystfagre madammer, smækre blondiner og naturlige 70'er-piger. Moden har forandret sig markant i det 20. århundrede. I gamle dage skulle tøj hovedsageligt være praktisk og billigt. I dag er tøj en stor del af vores identitet. Oplev et hav af sjove modereklamer, bl.a. for 'fint tøj fra Brugsen' i 20'erne, for Brylcreme i 50'erne og Wrangler i 70'erne. Vært: Liv Thomsen. Anden del følger umiddelbart efter.

 

Årstidens bøger med Anne-Marie Mai

DK4, 12. maj, kl. 13:15

Programmet er en specialudgave af ”Årstidens bøger med Anne-Marie Mai”, for her omtaler og anbefaler litteraturprofessor Anne-Marie Mai ikke nye udgivelser inden for litteraturens forskellige genrer, som hun almindeligvis gør i ”Årstidens bøger” – tværtimod. I denne udgave præsenterer Anne-Marie Mai nemlig dele af den nye litteraturkanon, der bliver indført i gymnasiet fra årsskiftet til 2026, og Mai har på flere måder grundigt kendskab til den nye kanon, idet hun ud over at være litteraturprofessor også har været leder af det udvalg, der på børne- og ungdomsministerens opdrag skulle udarbejde et forslag til en ny litteraturkanon.

[Historie-online.dk, den 5. maj 2026]

Se relaterede artikler
TV-tips, uge 2, 2025
TV-tips, uge 7, 2026
TV-tips, uge 49, 2023