Menu

TV-tips, uge 33, 2026

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 24

 

Schönbrunn i Wien, fodbold i Milano og Ibsen på Det Kongelige Teater er indhold i nogle af de udsendelser, der ruller over skærmen i den kommende uge. Dertil skal vi høre om mayaerne, om de dygtige kodeknækkere under 2. verdenskrig og mord i den lille svenske by, Malå. Og vi skal huske på 1985, høre om bønderne, der skabte Danmark, til kronprinsebryllup og mindes Gunnar ”Nu” Hansen. Sporten står atletikken og dressuren for i den kommende uge. God fornøjelse!

 

Husker du... 1985

DR2, 12. august, kl. 18:00

- året er 1985. Det er ligegyldigt om du kan lide Wham eller satanisk heavy metal, bare der står La Coste på din trøje. De unge tænker på musik og mærketøj i 1985, og i fjernsynet ser de Tonny Toupé Show. Danmark slår USSR 4-2 i Idrætsparken, og den internationale terrorisme kommer til Danmark. Der sker meget på et år, det sjoveste og det vigtigste kan du se igen i aftenens program.

 

De skabte Danmark (1:4)

DR2, 13. august, kl. 18:20

Bonden. Historien er skabt af mennesker - ikke af ting og begreber, og perioden fra 1850 og frem til i dag har ændret det danske samfund mere end nogen anden periode i historien. I det første af fire programmer hvor DR sætter fokus på industrialiseringen fortælles hvordan de fattige danske bønder står sammen og opfinder andelsbevægelsen. Sammen skaber de en verdenssucces og bliver lige som de kapitalister de startede med at bekæmpe: Kæmpe store og med fokus på profit.

 

Mordet i landsbyen - da rygterne tog magten (1:3)

DR1, 13. august, kl.  21:25

Svensk dokumentarserie fra 2025. (Mordet och Malå) En fremmed med en mørk fortid flytter til den idylliske svenske by Malå. Han starter en klub, som han kalder Wolf Cave, og det skaber uro i det lille samfund. Snart anklages en ung bybo for at være pædofil - og han knivmyrdes brutalt i sit hjem. Mange i den lille by er overbeviste om, at det er den urovækkende nytilflytters værk. Hvem er den gådefulde fremmede?

 

Store danskere - Gunnar "Nu" Hansen

DR2, 14. august, kl.19:50

Under mottoet "Aldrig færdig altid på vej" tryllebandt Gunnar "Nu" Hansen danskerne gennem fem årtier til Radio og TV. Familielivet stod i skyggen af journalistens evige jagt på den gode historie. Hans ukuelige optimisme og store hjerte banede vejen til de bonede gulve, men det var idrætten der stod hans hjerte nærmest. Som hele Danmarks sportsreporter, var hans engagement og talent uforligneligt.

 

Gengangere

DR2, 15. august, kl. 15:50

Dansk teateropførelse fra 2000. Fru Alvings liv har været rent facadespil. Hun var gift med en mand, som hun foragtede, og som er død. Og nu planlægger fru Alving et liv med sin voksne søn, som er på vej hjem efter to år i Paris. Men hun må indse, at drømmen bliver svær at realisere, da fortidens skygger indhenter hende. Optagelsen af Ibsens klassiker er fra Det Kongelige Teaters opsætning. Medvirkende: Ghita Nørby, Jørgen Reenberg, Sofie Gråbøl, Olaf Johannessen m.fl. Instruktion: Terje Mærli.

 

24 timer vi aldrig glemmer - Kronprinsebrylluppet

DR2, 16. august, kl. 18:55

14. maj 2004 blev Susanne og Per gift på en balkon med udsigt over Rådhuspladsen. Samme dag blev Kronprins Frederik og Mary Donaldson gift i Vor Frue Kirke, hvor kronprinsen kæmpede med tårerne. Line Baun-Danielsen gjorde det samme i DRs bryllupsstudie, tæppefolkene sloges med den røde løber. Ceremonimester Eugen-Olsen fik lige gennet gæsterne ind til brudevalsen og hele Danmark fulgte med. Det blev 24 timer vi aldrig glemmer. Tilrettelæggelse: Jakob Kronborg Heick.

 

Kodeknækkerne (1:8)

DR2, 17. august, kl. 18:15

Britisk dokumentarserie fra 2022. (Cracking the Code) Hun er en af historiens største kodebrydere. Mor til to, Elizebeth Friedman. Udadtil er hun bare rare fru Friedman, som arbejder hjemmefra hos sine børn. Men mod alle odds knækker husmoderen og kryptologen mafiaens hemmelige kodede beskeder og er med til at fælde Al Capone, og hun redder utallige liv under 2. verdenskrig og forhindrer en nazistisk invasion af Amerika - kun bevæbnet med pen og papir.

 

Europas vidundere II (4:4) Schönbrunn Slot

DR2, 18. august, kl. 18:15

Fransk dokumentarserie fra 2023. (The Wonders of Europe) Dens strålende gule facade leger næsten med solen, mens den enorme blomsterfyldte park indbyder til dagdrømme. Wiens Schönbrunn Slot er et farvestrålende og storslået symbol på Østrigs kejserlige arv. Det blev til en legendarisk residens, da Maria Theresia besteg tronen i det 18. århundrede. I hendes regeringstid blev slottet udvidet med hundredvis af rum, og her styrede hun over halvdelen af Europa i næsten 40 år.

 

Mayafolkets tabte verden (1:2)

DR2, 18. august, kl. 19:05

Britisk dokumentarserie fra 2021. (Lost Tombs of the Ancient Maya) Det var en af de mest sofistikerede civilisationer i verdenshistorien. I 3000 år dominerede mayaerne Mellemamerika. De grundlagde magtfulde kongeriger med stenredskaber og var pionerer inden for kunst, arkitektur, skrivning og matematik. Men alligevel er deres liv og død stadig omgærdet af mystik. Hvem var de? Hvad skete der med dem? Og hvad udløste mayacivilisationens katastrofale sammenbrud? Anden del følger umiddelbart efter.

 

Berlusconi: Fodbold, tv og magt (1:3)

DR2, 18. august, kl. 22:45

"Jeg er dømt til at vinde." I 2008 står Silvio Berlusconi til at blive Italiens premierminister for tredje gang. Han er verdens 25.-rigeste mand og har sammenlignet sig selv med både Napoleon og Jesus. Men før han indtog italiensk politik, skabte han et fodboldimperium med AC Milan. Hvordan blev klubbens succes springbrættet til en af Europas mest ekstraordinære politiske karrierer? Britisk dokumentarserie fra 2026.

[Historie-online.dk, den 11. august 2026]

Se relaterede artikler
TV-tips, uge 46, 2024
TV-tips, uge 43, 2025
TV-tips, uge 24, 2025