Den rødeste plet på Danmarkskortet

Museet har netop modtaget en god nyhed. Augustinus Fonden støtter forskningsprojektet: "Den rødeste plet på Danmarkskortet: Ungdomsoprør og utopi i Øhavet, 1968-1990" med 4,3 millioner kroner. Det betyder, at Museum Sydfyn i samarbejde med Syddansk Universitet kan få undersøgt en helt afgørende del af Danmarkshistorien fra en ny vinkel. Ungdomsoprøret spiller en central rolle i fortællingen om det moderne Danmark, men har hidtil været behandlet som et storbyfænomen med fokus på enkeltstående bevægelser og individer, hvor de samme historier ofte genfortælles.

I "Den rødeste plet på Danmarkskortet" rettes fokus mod ungdomsoprørets mikrokosmos i provinsen: Sydfyn. Her var der kollektivistiske spillesteder, en socialistisk bogcafé med tilhørende møntvaskeri og butikker med varer fra lokale kollektiver og kunstnere. Der var langhårede tilflyttere, ortodokse marxister fra Den Røde Højskole og tilrejsende på vej til ø-lejr. Det er ikke uden grund, Svendborg er blevet betegnet som ”den rødeste plet på Danmarkskortet”, og at Øhavet i sin helhed med landskendte kollektiver på Langeland og biodynamiske landbrug på Ærø blev kaldt ”Flippernes Mekka.” 

På Sydfyn blev oprørets idealer omsat til praksis - og hvad var resultatet? Det skal Nils Valdersdorf Jensen, Cecilie Bjerre og Klaus Petersen - og snart flere - undersøge de næste tre år. 

Billedet er fra maj 1977 og viser Den Røde Højskole. Det var en central institution blandt de alternative tilflyttere og havde tætte forbindelser til DKP. Foto: Niels Højager

[Historie-online.dk, den 13. oktober 2026]