Dorothea
Dronning Dorothea af Danmark, Norge og Sverige er den stærke tyskfødte kvinde, der regerede i næsten 50 år. Hun overlevede sin første mand, Christoffer 3. af Bayern, og valgte Christian 1. af Oldenborg som sin anden mand. Det oldenborgske dynasti i Danmark var dermed grundlagt
Af Michael Koch
Dorothea af Hohenzollern var en meget fascinerende kvinde, som var dronning af Norge, Sverige og Danmark under Kalmarunionen (1397-1523). Hendes enorme magt dengang gør, at hun fortjener opmærksomhed og en fremtrædende plads i danmarkshistorien. Det får hun i rigt mål i den nye biografi. Da Dorothea døde i Roskilde i 1495 var det formentlig kun hendes tro sekretær, Birger Gunnersen, der holdt oprigtigt af hende. Han blev senere ærkebiskop, så trofastheden blev belønnet. Dorothea fik ti børn med to mænd, og ved hendes død sluttede en epoke. Hun havde haft en central plads i det 15. århundrede. Dengang var det ikke populært, at en kvinde regerede, og både hendes børn og eftertiden forsøgte at glemme den stærke kvinde.
I første kapitel bliver Dorothea præsenteret i hovedpunkter, hvor datidens riger skitseres med et mindre persongalleri. Dorotheas fødselsår er ikke helt klart, men det skønnes til at være omkring 1430. Hun var datter af Barbara og Johan markgreve af Hohenzollern. De var kendt for deres nærighed og for at bortgifte deres døtre, når de var 12 til 14 år gamle. Hendes far Johan brugte mange penge på at forsøge sig med alkymisme, men det lykkedes vist ikke at skabe guld. Familien var en af Tysklands mest magtfulde. Dorothea af Hohenzollern blev først gift med Christoffer af Pfalz-Neumarkt i 1445, som senere blev ærkekonge.
Siden det 14. århundrede har Plassenburg været i Hohenzollern families besiddelse
Det blev et kort ægteskab. Christoffer døde i 1448. Dorothea blev nu bindeled mellem den gamle og den nye kongerække. Efter de første år i Skandinavien havde hun opbygget et stærkt politisk netværk, som var altafgørende for hendes magtovertagelse. Som ny konge blev Christian af Oldenburg valgt. Som et nødvendigt onde giftede Dorothea sig med ham. Dorotheas andet regentskab startede den 26. oktober 1449 og var succesfuldt. Der herskede ingen tvivl om dronningens markante rolle på trods af, at hendes mand var kongen Christian 1. Parret fik mange børn sammen, dog nåede de fleste ikke voksenalderen.
Billedet af Christian 1. og Dronning Dorotheas grave i Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke. Gravsten er fra 1870. Billedet stammer fra bogsættet Danske Kongegrave bind II. Foto: Ole Woldbye og Pernille Klemp
Dorothea var en hård dronning at forhandle med, og i stærk forening med sin mand opbyggede hun stabilitet og formue. Midlerne var der brug for til krigen mod Sverige. Dronningen var endda mægler mellem kongen og adelen i en større strid. Hun kunne også straffe ved “at trække kærlighed tilbage”. Det var almindeligt, at dronningen forsøgte at finde løsninger og udveje, inden problemerne nåede kongens bord. Hendes indflydelse var stor. Det kunne koste dyrt, hvis man ikke havde fået dronningens accept, inden man konfronterede kongen. Dorothea tog sig primært af finanspolitikken. Det havde hun lært hjemmefra hos de påholdende og nærige forældre. Bogen fortæller meget om de politiske forhold i Danmark og Norge, men mindst ligeså indgående om Sverige. Der fortælles også om, hvor stærk og stridbar hun var, når det handlede om hendes ret til penge og rettigheder overfor hendes tyske slægtninge. Det er fabelagtigt at læse kapitlet, hvor Dorothea for alvor ruller sig ud efter faderens død i 1464. Forfatteren viser stor klasse i historieformidlingen af hele arvesagen. Tænk, at så specifik og speciel arvehistorie fra middelalderen kan gribe læseren, så bogen ikke kan slippes, før løsningen dukker op. Det er i øvrigt meget ofte, at teksten flyder så godt, at det kan være svært at holde inde med læsningen.
De kongelige våbenskjolde på Helligtrekongers Kapellets forvæg. Placeringen af den våbenbærende kvinde og Hohenzollernvåbenskjoldet viser, at Dorothea havde samme status som Christian
Der var ingen tvivl om, at det ikke var godt at komme på tværs af den barske dronning. Da hun var i Rom i 1475, spurgte Dorothea markgrevinden, om hun måtte se grevindens smykker. Grevinden anede uråd og viste ikke de bedste smykker frem. Dorothea spurgte om de smykker, grevinden havde på, var af rent guld, hvilket blev bekræftet. Dorothea spurgte om hun måtte prøve dem; for så at beholde dem. Det var en længe opbygget hævn i en gammel arvesag. Billedet er blot for at beskrive, hvor kold og hård hun kunne være i kampen for at få sin ret. Det handlede om, at Dorothea altid stod på sin ret, og hun holdt fast til det sidste. Dorothea havde mange aktiviteter; fra at regere i Sverige, overse problemer i Brandenburg og andre steder og på mange niveauer i de nordiske og tyske riger. Det handlede både om forretninger gennem de officielle kanaler og gennem de personlige kontakter. Et eksempel på hendes styrke var rejsen til Rom. Først havde hendes mand Christian foretaget en lang og særdeles kostbar rejse til paven i Rom med over 200 heste og utallige mænd i følget. Det havde været en stort set resultatløs rejse. Kort tid efter rejste Dorothea til Rom, og fik rigtigt meget ud af rejsen. I 1475 fik dronningen en såkaldt “bulle”, som gav tilladelse til at grundlægge et universitet i København. KU var på sin vis dermed skabt. Rejserne og resultaterne er godt og indgående beskrevet i bogen.
Et kapitel handler blandt andet om Slesvig og Holsten. En lang fortælling, som endte med, at Dorothea blev regerende hertuginde over de store områder. Hendes flid, dygtighed, og ikke mindst hendes snu metoder skaber resultater med økonomisk gevinst. I 1480 var arbejdet med hertugdømmerne højdepunktet i Dorothea af Hohenzollernes manifestation af magten. Hun havde forudset, at kongen ville dø først og efterlade hende en stabil vej til magt og rigdom. I 1481 døde Christian 1., og sønnen, Kong Hans, kom til. Herfra begyndte Dorotheas problemer, og der kom derefter svære år. Kong Hans tog kampen op mod sin mor, og i 1482 var Dorotheas rolle langt mere passiv. Den anden søn, Frederik, var nu myndig, og der skete en deling med Dorothea og Frederik på den ene side og Kong Hans på den anden.
Dorotheas magt mindskedes med tiden, og hun interesserede sig mere for indretningen i det kapel i Roskilde Domkirke, som hun og Christian indstiftede tilbage i 1459 til ære for Den Hellige Treenighed o.a. Det religiøse spillede stadig større rolle for Dorothea, og i 1488 rejste den aldrende dronning endnu engang til Rom. Denne gang på pilgrimsrejse. Der er desværre ikke meget, man ved om selve rejsen. Dorothea gav sin sidste store donation til Helligåndshospitalet i København i 1495. Efter en måned i Roskilde døde hun i sit hus i byen den 15. november 1495. Hun havde forankret et nyt dynasti i Danmark og født den første kongelige arving i lang tid. Hun var noget så sjældent, som mor til to regerende konger. Hun blev begravet ved siden af Christian 1. i domkirkens Helligtrekongers Kapel i en enkel fyrretræskiste betrukket med dobbeltgarvet læder. I tiden efter gjorde hendes søn Hans alt for, at man skulle glemme hende. Der blev ikke engang opsat en mindeplade over hendes gravsted.
Helligtrekongers Kapellets kalkmalerier, som blev genopdaget i 1840-erne, giver et indtryk af middelalderens farverigdom. Det symboliserer også kontrasten mellem den mere eller mindre middelalderlige hverdag
Dorothea af Hohenzollern er ikke den eneste nøgle til at forstå Danmarks og Skandinaviens historie i det 15. århundrede, men hun er en vigtig brik. Med forståelsen af hendes politik, sammen med kongens og rigsrådet handlinger giver det et enestående indblik i det politiske liv i Norden. Bogen viser også, hvor skruppelløst og magtbegærligt, og hvor religiøst, mennesker i middelalderen levede. Dorotheas liv er levendegjort med denne bog, og hvilket godt bekendtskab det er. Efter læsningen af bogen må man ønske, at forfatteren har mod på mere.
Noteapparat, kildelister og litteraturlister er imponerende i værdi og omfang.
Eftersom der er så ualmindelig megen fakta og interessant information i snart sagt hver eneste sætning i bogen, er der meget valuta for pengene. Det tager lang tid at læse bogen, og læseren bliver ofte inspireret til at søge endnu mere information under læsningen. Anmelder kan slet ikke forestille sig det enorme researcharbejde, der ligger forud for en sorterings- og udvælgelsesperiode, før bogen kunne skrives. Forfatteren fortæller, at da sidste kapitel var færdigt, spurgte hans tre børn: “Far, er hun endelig død nu?”. Det fortæller meget godt om omfang og indsats for at skabe dette værk. Det er en fremragende bog, som oven i købet er fagfællebedømt. Det er en fornem præstation, som ikke kan anbefales nok.
[Historie-online.dk, den 7. oktober 2026]
