Museumsnumre 171 - kineserier
Kina er atter blevet et land med store opfindelser og blomstrende produktion. I 100 år var det fattigt og undertrykt. Det startede med opiumskrigene i 1840-erne og europæisk og amerikansk indblanding, der åbnede landet for udenlandske interesser. Riget kunne ikke forsvare sig mod de fremmede kræfter, og det gjorde kejserriget til en skrøbelig størrelse. Japanerne invaderede i flere omgange Kina og tog i 1937 fat med krig og massemord, som en del af Japans stormagtsplaner. Efter anden verdenskrig gjorde kommunismen visse fremskridt, men først i slutningen af det 20. århundrede kom der gang i innovation og produktion.
Fransk karikaturtegning af situationen i Kina omkring 1900. De imperialistiske magter er ved at dele kagen
Kina var i århundreder et rige med højkultur inden for mange områder som teknologi, håndværk, arkitektur, organisation, administration og militær. Verdens folkeslag kunne lære meget af kineserne. Marco Polos beskrivelser af riget mod øst, og venetianernes handel på Fjernøsten skabte kontakt mellem øst og vest. Handelskontakten udviklede sig i 1600-tallet, da de europæiske sømagter fik ostindiske kompagnier, som udsendte skibe til Kina og kinesiske varer kom med skibene tilbage til Europa. Kinesiske producenter fandt snart ud af, at der var et marked langt borte mod vest. Navnlig det fine hvide porcelæn med blå blomsterdekorationer og landskaber blev en eksportsucces. Kinesisk kunsthåndværk og kinesiske dekorationer med landskaber, blomster, mennesker og fugle blev højeste mode ved de europæiske hoffer og iblandt velhavere.
Kinesisk tepotte fra 1656 anskaffet af Frederik d.3. Nationalmuseet
Det kinesiske porcelæn og kinesiske lakarbejder blev efterspurgte luksusvarer. Den kinesiske verden inspirerede europæisk bygnings- og billedkunst, blev en stil. Europæiske arkitekter og håndværkere skabte kinesiske værelser i slotte rundt om i Europa. I Versailles indrettedes et ”cabinet chinois” i 1747. Den engelske arkitekt William Chambers udgav 1757 bogen: Designs of Chinese Buildings, Furniture, Dresses, Machines, and Utensils. Han havde selv gjort tre rejser til Kina med en svensk ostindiefarer. Han beskrev også den kinesiske havekunst, og den blev kopieret i Europa, hvor kinesisk inspirerede haver med lysthuse dukkede op i de kongelige parker rundt omkring. Den store pagode i Kew Gardens i London er et værk af Chambers. Prægtige kinesiske pavilloner blev bygget i Versailles, i Sanssouci ved Potsdam og i Drottningholm ved Stockholm.
I Danmark fulgte vi de europæiske modestrømninger og den kinesiske smag vandt terræn. På kongens lystslot i København, Rosenborg, blev allerede i 1660-erne et værelse dekoreret i kinesisk stil med grønlakerede paneler og stregtegninger i guld af landskaber, både og mennesker. Samme rum har en række kinesiske porcelænsfigurer. Te og tedrikning kom fra Kina og dertil brugtes kinesiske tepotter og tekopper, og Holberg anførte, at grundet den om sig gribende tedrikning ”kunde hustruer og døtre gøre ti visitter på een dag og komme ganske ædru tilbage”.
Kinesisk porcelænsfigur hjembragt af søofficer i 1800-tallet, Willemoesgaard, Assens
I havekunsten kom kineserierne herhjemme på mode i 1700-tallets slutning med bl.a. pavilloner. En kinesiske pavillon opførtes omkring 1790 ved lystgården Dronningholm ved Furesøen. Pavillonen står i dag i parken ved Brede Hovedbygning. Omkring samme tid opførtes en pavillon på lystslottet Liselund på Møn og en pavillon i Frederiksberg Have blev bygget i 1787. Vilhelm Dahlerup tegnede i 1874 det festlige kinesisk inspirerede Pantomimeteater i Tivoli, som desuden har et kinesisk tårn opført i år 1900. Det er nu pludselig blevet japansk, fordi en sushi-restaurant er flyttet ind i tårnet.
I museernes samlinger er også kineserier. Først og fremmest findes en hel del oprindeligt kinesisk porcelæn, vaser og krukker, tekander og tekopper.
Kinesisk tallerken, Horsens Museum
Et museum rager op, når det gælder kineserier, nemlig Horsens Museum. Det har takket være en samler modtaget en række fine genstande. Manden hed Theodor Løvenstein og var født i 1839, søn af en slagtermester. Han drog som ung til Australien for at grave guld, sejlede nogle år som styrmand og slog sig ned som lods i Tientsin i Kina. Herfra vendte han tilbage til Horsens for at gifte sig, men drog atter til Kina med sin hustru. I 1880 rejste han tilbage og levede som en meget rig og kendt person i Horsens, hvor han gik under navnet sørøverkaptajnen. Han levede af sin formue og udlånte penge. På sine gamle dage testamenterede han et betydeligt beløb til opførelse af et museum i Horsens. Han var selv samler af gamle kinesiske genstande, og de kom for en dels vedkommende til Horsens Museum.
Kinesisk kabinet, Horsens Museum
Der er også tit søfolk bag de mange kinesiske enkeltgenstande, som findes spredt over landet. Åbenrå Museum har et fint kinesisk lakarbejde, et skrin, som er hjembragt af en skibsfører, der sejlede på Kinakysten. Skibsførerne fik ofte kinesiske kunstnere til at portrættere deres skibe og en del sådanne malerier findes i de danske museer.
Et skrin, kinesisk lakarbejde, Åbenrå Museum
Kamfertræskister var en anden kinesisk genstandstype, som blev bragt hjem til Danmark af søfarende. De er rigt udskåret og kamfertræet siges at have en konserverende indflydelse på indholdet af tekstiler, idet olien i træet holder møl på afstand. Træet brugtes også til kommoder og kabinetter.
Silkejakke fra Hong Kong, Den Gamle By
Den Gamle By har en fin silkejakke, som har tilhørt en dansk kvinde der i 1980-erne var gift med en kinesisk mand og boede i Hong Kong. Manden skænkede hende jakken, der måtte skræddersys, da hun af størrelse var noget forskellig fra de kinesiske kvinder.
Kinesisk bambusstol, Reventlowmuseet
En sjældenhed er en bambusstol som findes på Reventlowmuseet. Stolen er en hvilestol lavet i Kina og antagelig indkøbt af lensgreve Chr. Ditlev Frederik Reventlow i slutningen af 1700-tallet til Christiansæde på Lolland. Han var en af hovedmændene bag stavnsbåndets ophævelse og landboreformerne.
Kinesiske stole blev importeret til Europa i 1700-tallet og disse stole blev meget populære. En moderne Kinastol tegnede møbeldesigner Hans J. Wegener i 1944. Stolen er blevet en klassiker i moderne dansk møbeldesign.
Kinesiske varer bruges i dag af de fleste danskere, og det er ikke kun kinasko og simple produkter, nej nu er det elektroniske apparater og elektriske biler. Riget i midten har genvundet sin position som storeksportør af varer og overgår Europa med hensyn til teknik og produktion. Kina er i dag det land i verden som producerer flest varer.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 17. november 2026]