Museumsnumre 170 - modelskibe og kirkeskibe
Der er visse ting, man ikke skal samle på, hvis man bor i en toværelses lejlighed. Det gælder blandt andet modelskibe, i alt fald ikke, når de har en vis størrelse. Men i museernes samlinger findes de. Nogle er ankommet enkeltvis fra givere, som ikke har haft plads til modellen af skoleskibet ”Danmark” bygget af bedstefar, mens andre er aktivt indsamlet af det pågældende museum, som har søfartshistorie som deres arbejdsopgave. Hvorfor er der bygget modeller af skibe? Det er der ud fra forskellige motiver, nemlig for at vise et skib, som man synes om, måske et man har sejlet med eller for at eje et skib, som man kan lege med. En tredje årsag er erhvervsmæssig, nemlig at vise en miniature det skib, der skal bygges eller som man har ladet bygge. Rederier og skibsbyggerier stod bag den sidste form for modelskibsbyggeri, og det er i denne kategori, at man finder de flotteste og dyreste modelskibe, mens en groft udskåret model med nogle master og sejl og en passende køl af bly nok kunne tilfredsstille en drengs ønsker om at sejle med skibet i den nærmeste sø.
Dreng med modelskibe, oliemaleri af Anton Dorph 1873, wikipedia
De to museer som har de største og flotteste modelskibe er Museet for Søfart og det nu fusionerede Orlogsmuseum. Andre museer kan dog også være med, når det gælder modelskibe. Bangsbo i Frederikshavn, Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum, Marstal Søfartsmuseum og Svendborg Museum har alle gode samlinger. Mange af modellerne er på magasin, og udstillingsmoden har i de senere år været at reducere antallet af modeller for at få plads til andet i udstillingen. Men i fortællingen om søfarten er modellerne helt uundværlige, og når det gælder værfts- og rederimodeller, er de også måden hvorved man kan bevare fortidens store skibe. At bevare dem i virkeligheden som museumsskibe er en umulighed (se museumsnumre 128).
Modelbygger Axel Sonne med søn foran model af firmastet bark ”Kirstine”, som er under bygning. Modellen blev ophængt i Rø Kirke 1907. Bornholmske fotografer
Modelskibsbyggeri er for nogle en profession, som kræver den største nøjagtighed og dygtighed, mens det for andre er en hobby, hvor det drejer sig om at samle en model, som ligger som et forarbejde i træ eller i plastik. Et dansk firma Billing Boats har fremstillet og solgt mange byggesæt af modelskibe. Orlogsmuseets modelbyggerlaug og andre tilsvarende modelbyggerforeninger bruger år på at bygge en stor model, og resultatet er imponerende. Indtil mindste detalje er skibet gengivet en miniature. Der er også selvbyggere og nogle præsterer et fantastisk arbejde. Kystmuseet Bangsbo fik i 2016 en fornem gave, nemlig 65 store modeller bygget i løbet af 40 år af en mand i Frederikshavn.
Der er salg i modelskibe, og import sker via forhandlere. Disse modelskibe er fremstillet i Asien og er for det meste grove og klodsede efterligninger af danske fartøjer, fiskekuttere, lystbåde og skonnerter.
Lad os se hvad der gemmer sig i museernes samlinger. Der er nemlig fine sager. Vi koncentrerer os her om helmodellerne.
Blandt de ældste og fineste modeller er Orlogsmuseets, men rundt omkring findes også gode eksemplarer. Modeller bygget af gamle søfolk, som var gået i land, hører til i den gode kategori.
Odense Bys Museer har en stor model af et fuldskib, en klipper, som er bygget i 1848 af skipper Boye fra Faaborg, mens han opholdt sig formentlig ufrivilligt i Eckernförde. Ribe Museum har en fin model af briggen ”Helene” og med modellen følger foto af skibets fører og dennes hustru samt en beretning. Kaptajn L.A. Busch sejlede på Kinakysten og fremstillede en model af sit skib, en tremastet bark, i årene 1865 og 1866. Modellen af barkskibet findes på Djurslands Museum.
Modelskib ”Anna Kierstine”, Nyborg Museum
Blandt de fineste modelskibe er en række udført i ben eller hvalrostand. I de kongelige samlinger på Rosenborg er flere modeller udført af Jacob Jensen Nordmand i begyndelsen af 1600-årene. Andre modeller af ben blev lavet af danske søfolk som sad fanget i England, i ”prisonen” i årene 1807-1814. En model af et barkskib ”Anna Kierstine” er udført i ben af matros Jørgen Christian Schmidt fra Nyborg. Modellen blev udstillet af borgerforeningen i 1871 og omtalt meget rosende i den lokale avis, som opmuntrede ham til at fortsætte sit arbejde og derved tjene penge, da han med kone og tre børn levede under trange kår.
Også ejere af lystbåde lavede modeller. Det gjorde elektriker Bechmann Poulsen, idet han byggede sin ”Elise”, en gaffelrigget lystsejler. Modellen er detaljeret og fin. Manden kendte sin båd. Men han kendte ikke ret meget til 1500-tallets karaveller, hvilket ses på hans udgave af en sådan. Begge modeller er på Billund Museum.
De to modeller bygget af Bechmann Poulsen, Billund Museum
Gode modeller behøver ikke være fuldriggere. Limfjordsmuseet har en fin model af en Limfjordskåg, et lille rofartøj meget brugt på fjorden. Samme museum har en model af galeasen ”Johanne” af Aalborg, bygget af skibets fører, M. Madsen. ”Johanne” blev bygget i Fjellebroen på Fyn i 1890. Museer har undertiden bestilt modeller hos modelbyggere. F.eks. bestilte Limfjordsmuseet en model af dampfærgen ”Aggersund” efter gamle tegninger.
Model af færgen ”Aggersund”, Limfjordsmuseet
Overalt i danske havne har man brugt muddermaskiner. Men de er meget dårligt dokumenteret. Det var arbejdsredskaber, som ingen lavede modeller af, men en undtagelse findes på Limfjordsmuseet. Modellen er fremstillet af skibstømrer Ejvind Amtoft ca. 1960. Han kom som noget af det første i sin læretid i midten af 1920'erne til at deltage i ophugningen af den gamle gravemaskine i Løgstør Havn. Til modellen følger forklaring om dens brug. Maskinen fungerede ved, at én eller to mand drejede hjulet og rullede tov op omkring tromlen. Tovet trak en "graveske" med et langt skaft, som blev styret af en mand i den modsatte ende af pontonen. Når skeen var fyldt, blev den tømt over i en medfølgende pram. Maskinen var fortøjet ved at fire pæle blev stukket ned gennem pontonerne og presset ned i bunden. For at forøge presset blev der hængt en stor sten op i toppen af hver pæl. Når maskinen skulle forhales til en ny position blev pælene løftet.
Model af muddermaskine, Limfjordsmuseet
Når det kommer til vor tids skibe, findes ikke så mange modeller uden for søfartsmuseerne, men de, som findes, er tit meget detaljerede værftsmodeller. Kerteminde Museum har fra Lindøværftet modtaget en stor model af containerskibet ”Mayview Mærsk”. Skibet blev søsat fra værftet i 1991.
Fiskeri- og Søfartsmuseet har en model af en englandsbåd, ”Jylland”, et gråmalet DFDS - motorskib fra 1926. Det medtog landbrugsvarer og passagerer fra Esbjerg til England, indtil det blev beslaglagt af tyskerne under besættelsen. Samme museum har en række gode modeller af fiskefartøjer.
Model af tørlastskibet ”Leopard”, Marstal Søfartsmuseum
En helt speciel model har Marstal Søfartsmuseum, nemlig modellen af det lille motorfragtskib ”Leopard” af København, som i 2011 blev kapret af somaliske pirater i Det indiske Ocean. Modellen er bygget af styrmanden ombord Søren Lyngbjørn, som i 839 dage blev plaget af sine somaliske fangevogtere. Han skrev en bog om sine trængsler som gidsel og byggede modellen, som han skænkede til søfartsmuseet.
Kirkeskibe i Nordby Kirke, Fanø, turismefoto
I forlængelse af gennemgang af modelskibe er det på sin plads at omtale kirkeskibe. De hænger heldigvis på deres pladser i kirkerne, og kan betragtes dér, men enkelte er af den ene eller den anden grund kommet på museum f.eks. skonnertbriggen ”De tre Søstre”, som var kirkeskib i Skovshoved kirke, men nu befinder sig på Bornholms Museum. Kirkeskibe er et emne for sig. Her skal anføres at disse skibe oprindelig var votivgaver, modeller af skibe, som havde været i havsnød. Som tak til Gud for frelse af liv og gods hængte besætning og reder en model op i kirken, dengang katolsk. I de katolske kirker findes stadig den tradition at opsætte billeder som tak, f.eks. for helbredelse fra sygdom. Den protestantiske kirke ryddede helgenbilleder og -altre med votivgaver ud, men overtog traditionen med modeller af skibe ophængt i kirker i søfartsbyer. Traditionen er i dag udbredt også i indlandssogne, hvor søfart aldrig har spillet en nævneværdig rolle. Man kan ligefrem aflæse søfartens betydning for lokalsamfundet ved at tælle antallet af ophængte kirkeskibe. Sønderho kirke har vist rekorden med 15 kirkeskibe, fulgt af Nordby og Marstal, men også små steder kan være med som Strynø kirke med tre modeller. De ældste kirkeskibe findes i Ho Kirke, en model fra ca. 1600 og i Randers kirke, en model af orlogsskibet ”Randers” fra 1632. Kirkeskibet må ses som dekoration og påmindelse i sogne, hvor det livsfarlige erhverv søfart spillede en stor rolle.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 10. november, 2026]
