Museumsnumre 150 - kikkert
Kikkerten er et optisk instrument bestående af flere linser opsat i samme linje i et rør. Kikkerten gør det muligt at se fjerne genstande forstørret for øjet. Den består i sin grundform af en objektivlinse rettet mod det betragtede og en okularlinse tæt på øjet. De første kikkerter dukkede op i Holland, hvor man var begyndt at slibe brillelinser i starten af 1600-tallet. Linserne blev slebet konkave, spredelinser til nærsynethed og konvekse, samlelinser til langsynethed. Omtrent på samme tid fandt flere personer på at sætte linser i rør, og på den måde var kikkerten opfundet. En af dem var Hans Lippershey, brillemager i Middelburg i Zeeland. Han gik i 1608 til provinsrådet i Zeeland med sin opfindelse, på nederlandsk en ”kijker”, fik den anerkendt og desuden en præmie. Men da andre kom med lignende instrumenter fik han ikke eneret. Flere begyndte at fremstille kikkerter i Holland. Allerede 1609 var kikkerter til salg i Paris.
Vores berømte astronom Tyge Brahe kendte ikke kikkert og brugte øjet til sine observationer af ”stella nova”, men italieneren Gallilei Gallileo hørte om det nye instrument og gik i gang med selv at lave en stjernekikkert. Gallilei fik lavet en kikkert med en samlelinse som objektiv og en spredelinse som okular. Den kunne forstørre 30 gange, og han brugte den til sine astronomiske observationer. Johannes Kepler, Tyge Brahes elev, konstruerede et teleskop i 1611. Han benyttede samlelinser til både objektiv og okular. Kepler gjorde nye opdagelser og skrev en bog om dobbelt konkave og dobbelt konvekse linser. Den astronomiske kikkert eller teleskopet blev løbende forbedret, bl.a. af hollænderen Huygens, englænderne Newton og John Hadley. Med sidstnævntes forbedringer kunne stjernekikkerten forstørre 230 gange.
De store kikkerter blev rettet mod himlen, men det viste sig, at håndholdte kikkerter fandt god anvendelse og også blev forbedret. I 1800-årene kom prismekikkerten med okular og objektiv samt midt imellem vendeprismer, som gjorde kikkerten kort. Prismekikkerten blev to sammenbyggede kikkerter, en til hvert øje.
At fremstille kikkerter var et arbejde for specialister, instrumentmagere. Især slibning af linser var vanskelig, og kikkerten var et instrument, som krævede præcision for at fungere optimalt. Som regel benyttedes messing til de lange kikkerter. I sidste del af 1800-tallet kom flere større europæiske firmaer, der udviklede og lavede gode kikkerter. Det var især nogle virksomheder i Tyskland og Østrig som dominerede markedet: Carl Zeiss i byen Jena (grundlagt 1846), Leica (grundlagt 1869 i Wetzlar) og østrigske Swarovski (grundlagt 1895). Men gode kikkerter blev også fremstillet i Frankrig, England, Rusland og Amerika. I Danmark blev kikkerter forhandlet af Cornelius Knudsen og Weilbach i København.
Kikkerten kan være håndholdt eller sat på en fod eller et stativ. I observatorierne er de store kikkerter, eller som de bør kaldes teleskoper, monteret i drejelige ophæng. De fleste kikkerter er mærket med to tal, f.eks. 8 x 30, hvilket står for forstørrelsesgrad og objektivets diameter.
I det danske sprog bruges vendingen: At have nogen eller noget i kikkerten, og man kunne have meget forskelligt i kikkerten. Af museernes samlinger fremgår kikkertens mangfoldige brug tydeligt. Astronomiske teleskoper skal man se på observatorierne, men de fleste andre kikkerttyper kan man finde repræsenteret på museerne.
Lods på Christiansø fotograferet med lang søkikkert foran sin bolig ca. 1870, Bornholms Museum
Søkikkerten, også kaldt natrør, kom meget tidligt i brug. Ved Christian den 4’s besøg i Stockholm i 1611 er anført,at han under opsejling til byen benyttede en søkikkert. Søkikkerten var en lang kikkert, som kunne skydes sammen til kortere længde., når man ikke brugte den. Kikkerten var et vigtigt hjælpemiddel under navigation. Man kunne under sejlads iagttage kysten og derved bestemme sin omtrentlige position. Holme og skær kunne ses før det var for sent at skifte kurs. Fiskere kunne også bruge en kikkert, når de skulle finde mærkerne med deres udsatte garn. Søkikkerter findes på museer i de gamle søfartsbyer og en god del er gamle og med indgraveret navn på ejeren. Nogle er også hædersgaver fra et rederi for modig indsats ved bjergning af en besætning eller et skib. Svendborg Museum ejer en søkikkert dateret 1800 fremstillet i London af instrumentmager Peter Dollond. Til søs gik man også over til at anvende de mere handy prismekikkerter.
Prismekikkert af mærket Carl Zeiss. Kikkerten blev brugt af kaptajn H.K. Christensen, da han i 1929 ledte eftersøgningen af skoleskibet ”København” om bord på ØK's ”Mexico”. Kikkerten ligger i sit oprindelige etui af læder, Museet for Søfart
Langs vores udstrakte kystlinie fandtes fyrtårne og observationsposter, hvor kikkerten også kom i brug. Ringkøbing-Skjern Museum har en prismekikkert med indgravering: Faresignalstationen Vedersø, 1889.
Feltkikkert eller håndkikkert var til militær brug, og den blev anvendt af hærens generalstab, hærens officerer og af artilleriet og ingeniørtropperne. Under skyttegravskrigen 1914-1918 brugtes en særlig kikkert, en skyttegravskikkert til observation af fjendens aktiviteter og ingenmandsland. Den stiftede indkaldte sønderjyder bekendtskab med.
Museet på Koldinghus har en kikkert fra 1864, som tilhørte oberst T. C. Faaborg. Under forsvaret af Als 29. juni 1864 gik en kugle gennem kikkertens futteral, ødelagde metal og glas og frembragte et dybt sår i oberstens lår. Dette var det andet sår, obersten fik under kampen. Det tredje var dødeligt. Sønderborg Museum har løjtnant Ankers kikkert fra 1864. Anker var artilleriofficer i skanse II og blev berømmet for sit mod under det ødelæggende tyske bombardement fra Broagerland.
Løjtnant Ankers kikkert, Sønderborg Slot
Ærø Museum har en kikkert med revolverokular. Den kom med en mand fra Als, Anders Jørgensen, som vandrede over isen i starten af 1. verdenskrig. Han ville ikke være tysk soldat. Han kom fra Lysalrild på Als og gik i land ved Søby. Kikkerten ligger i en brun lædertaske, med et lille håndtag. På kikkerten står: Carl Zeiss, Jena, D.R.P, Marine glas. 5 x 10.
Tysk kikkert med revolverokular, Ærø Museum
Feltkikkerten kunne også bruges til mere fredelige formål. Teknisk Museum har en kikkert som blev brugt af civilingeniør Svend Kaas Petersen i forbindelse med byggeprojekter for entreprenørfirmaet Christiani og Nielsen.
Prismekikkert af mærket Tasco brugt af civilingeniør, Teknisk Museum
Rejsekikkerten var med på videnskabelige rejser og opdagelsesrejser og gjorde det muligt at iagttage terrænforhold, floder og veje. Digteren Christian Winther havde en lille rejsekikkert, som nu befinder sig i Bakkehusmuseet. Samme museum har også en kikkert, som har tilhørt Kamma Rahbeks bror, Stefan Heger, samt digteren B. S. Ingemanns kikkert. Kikkerten synes meget anvendt i borgerlige kredse, og Kamma Rahbeks far, købmand Hans Heger, der var dygtig med sine hænder, lavede omkring 1790 sin egen kikkert i paprør. Den findes også i Bakkehusets samling.
Digteren Christian Winthers lille rejsekikkert, Bakkehuset
Ved jagt kunne kikkerten bruges, når vildtet skulle opspores, og en sigtekikkert kom frem i slutningen af 1800-tallet i Tyskland. Den gjorde det muligt at træffe bedre. Sigtekikkert blev også brugt i militæret af snigskytter.
Teaterkikkerten er en lille kompakt kikkert, som kun forstørrer 3 eller 4 gange, men nok til at skuespillerne bedre ses fra galleri eller de bagerste rækker på parterre. Disse små kikkerter er ofte meget smukt udført, nogle gange med elfenben og messing. Horsens Museum har en teaterkikkert som stammer fra herregården Gisselfeld på Sjælland. En teaterkikkert var en anskaffelse som kun velhavende og teaterglade kunne finde penge til.
Teaterkikkert fra omkring 1900 messing og elfenben, Kvindemuseet
Vandkikkerten er en speciel kikkert uden linser. Den består af en kasse med et indsat vandtæt glasrude i den nederste ende. Stikker man kikkerten ned i vandet kan man, hvis vandet er klart, tydeligt se bunden og evt. fisk. Bølger store eller små gør det ellers umuligt at se ned i vandet. Den var et hjælpemiddel som fiskerne benyttede.
Vandkikkert, Nordsjællands Museum
Til observationer i naturen, frem for alt fugle er en fuglekikkert næsten uundværlig. Med det blotte øje er det på længere afstand meget vanskeligt at bestemme de enkelte arter. Der sælges mange fuglekikkerter i dag, for interessen for ornitologi er stor.
Udviklingen af kikkerten fortsætter. Til operationsbrug benytter kirurger små rørformede elektroniske kikkerter, som gør det muligt at undersøge patienter for sygdomme i de indre organer og gennemføre operationer. Kikkerten sender billeder op på en skærm, som kirurgen og det øvrige personale kan se under operationen. Toraskopi er det medicinske navn på kikkertkirurgi.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 17. februar 2026]
