Museumsnumre 159 - karklude, gulvklud og gulvskrubbe
Der findes ting og sager, som alle kender, men som tilsyneladende ingen historie har, i alt fald er deres historie ikke undersøgt eller beskrevet. Det gælder karkluden, gulvkluden og gulvskrubben. Disse brugsgenstande finder man ikke hos marskandisere eller blandt samlere. En lille portion er dog landet på museum og ud fra disse genstande kan vi tegne et billede af deres historie og brug. Alle tre dele er uundværlige genstande til rengøring.
Vask og rengøring har længe været en nedvurderet profession. Når man vaskede og gjorde rent for andre, fik man en beskeden løn. De mange tjenestepiger, som gjorde rent i borgerskabets hjem, var blandt de ringest lønnede, selv om de gjorde et kæmpe arbejde, der tit strakte sig fra 6 morgen til 10 aften. Og fri havde de kun hver anden søndag. Enepigen skulle støve af, vaske op, feje, samle affald, tømme aske, gå i gården med skrald, vaske gulve, pudse kakkelovne, samle vasketøj, stryge og varte op ved bordet. Som andre arbejdende kvinder fandt de ud af, at de måtte organisere sig og stille krav om bedre løn og bedre arbejdsvilkår. Der var pladser, hvor værelset var uden opvarmning, møbleret med en stol og en seng, steder hvor pigen måtte stå og spise sin mad i køkkenet. I 1899 startede Marie Christensen Tjenestepigernes Forening i København, og det blev en lang kamp for forbedringer. Begrebet tyende blev afskaffet, og en ny profession dukkede op, husassistent. De gik på skole og lærte professionen og fik en fagforening, som varetog løn og arbejdsforhold i medlemmernes interesse.
Karkluden har skam en historie. Den omtales omkring 1700, og beskrives som en klud der bruges til at vaske og aftørre kar, gryder og fade. Den typiske karklud er kvadratisk, vævet af kraftig bomuld i en grå farve. Der var og er også strikkede karklude. I mange husholdninger brugte man at lave karklude af udtjente beklædningsstykker. En karklud skal koges og tørres, når den er blevet snavset og slidt. Karkluden er omtalt i Hostrups skuespil Genboerne fra 1844 og figurerer i forskellige sammenhænge i 1800- og 1900-tallet. Bl.a. omtales den som kasteskyts i ægteskabelige opgør. At få en karklud i hovedet eller om halsen var en alvorlig krigserklæring.
Karklud fra besættelsestiden, lavet af celluld, Middelfart Museum
I overført betydning er karklud også betegnelse for en holdningsløs person. Tyge Dahlgaard, udenrigsøkonomiminister, kaldte i 1967 Jens Otto Krag en karklud pga hans manglende kritik af oberstdiktaturet i Grækenland og diktaturerne i Portugal og Spanien. Dahlgaard blev fyret.
Gulvkluden er karkludens storebror. Den er også vævet, lavet til at vaske gulv og hører sammen med gulvskrubbe og -spand. Gulve var på landet længe lerstampede og de skulle fejes, ikke vaskes. Bræddegulve blev bestrøet med fint gulvsand, og når gulvet var snavset, blev sandet fejet sammen. I Christiansfeld er der stadig gulve i herrnhuternes forsamlingsrum, som holdes med gulvsand. Men i 1700-årene begyndte man at vaske trægulvene med sæbevand. Først fejes eller støvsuges gulvet, dernæst føres gulvkluden med sæbevand hen over gulvet, derefter vrides kluden og den tørre klud trækkes over det våde gulv.
Rengøringsdame i Fødselsstiftelsen Rigshospitalet ca. 1925, kbh. billeder
Gulvskrubben består af en bøgeklods med stive børster af piasava sat på et skaft af træ. Vendsyssel Museum har gulvskrubber fremstillet af lyngris. Børstenbindere lavede bl.a. gulvskrubber. Mange blinde var beskæftiget med børstenbinding og lavede gulvskrubber, opvaskebørster, koste m.m.
Foto fra Blindes Børstecentral, kbh.billeder
Børstenbinding var oprindelig et håndværk og der var tale om lokale produkter. Kalundborg Museum har flere børster fra Kåstrup Børstenbinderværksted. Omkring 1900 opstod fabrikker. Museet for Thy og Vester Hanherred har opvaskebørster, gulvskrubbe og grydebørster fremstillet på Morsø Børstefabrik. Vikan var et mærke som fra 1930-erne forhandledes over det meste af landet. Virksomheden blev grundlagt af børstenbinder A.P. Pedersen i Skive i 1898 og voksede sig stor. På et tidspunkt købte firmaet et patent på en gulvskrubbe, hvor man havde to skafthuller. Når børstehårene på den ene side var begyndt at blive slidt, vendte man børstehovedet. Efter anden verdenskrig begyndte fabrikken at eksportere børster til Tyskland og England, og varerne mærkedes Vikan, som var en sammentrækning af vi kan. Folk i Skive og forbrugere kan glæde sig over at børstefabrikken stadigvæk producerer rengøringsudstyr. Gulvskrubber og gulvklude og karklude blev forhandlet i købmandsbutikker eller hos isenkræmmere, mens byggemarkeder i dag har overtaget salget.
Gulvskrubbehoved mærket Bechgaard og fremstillet af børstenbinderværkstedet Johs. Asp i Søndergade, Vejle Museum
Gulvskrubber har spillet en rolle ved nogle begivenheder. Gulvskrubbemordet foregik i 1914 ved værtshuset Røde Mølle i Sundby lige uden for Amagervold. En mand blev fundet på gaden ved værtshuset med en svær læsion i hovedet. Manden døde, og det blev klart, at han var ramt af et voldsomt slag af en gammel gulvskrubbe, som lå på fortovet ved siden af manden. Det var et par, som havde besluttet sig for at overfalde manden og stjæle hans ugeløn, som han tankeløst havde vist frem på værtshuset. Udenfor på gaden opholdt kvinden manden, og hendes partner ville slå ham bevidstløs med gulvskrubben, men det endte altså med mord.
I 1970 lavede rødstrømperne en gulvskrubbeaktion. 25 rødstrømper, bevæbnede med spande og gulvskrubber, skurede bogstavelig talt Rådhuspladsen, hvorefter man samlet gik gennem Strøget og uddelte løbesedler. Det var en ligelønsaktion til fordel for lønkrav fra Husligt Arbejderforbund, og aktionen skaffede som ønsket stor opmærksomhed.
Rengøringsassistent 1968 på Øresundshospitalet. Rengøringspersonalet fik små vogne med gulvspand og rengøringsmidler, der anvendtes under arbejdet, kbh.billeder
Man skal passe på hvilke karklude man benytter. Nogle producenter fremstiller karklude af kunststoffer, som afgiver mikroplast. Mikroplast er konstateret i betydelige mængder i naturen og nu også i hjernen på mennesker. Sådan lemfældig omgang med plastmaterialer til rengøringsartikler er uacceptabel. Nu reklameres heldigvis med mikroplastfri materialer, men måske står man sig bedre ved at benytte de gode gamle produkter: vævede eller strikkede bomuldsklude.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 18. maj 2026]
