Museumsnumre 146 - landkort
Kartografi er en videnskab, som i Europa rækker tilbage til middelalderen. Kartograferne målte afstande inden for et geografisk område og indtegnede byer, veje, kystlinjer, søer, bjerge og landsbyer på de kort, de fremstillede. De tidligste kort var unøjagtige. Det skortede på præcise opmålinger. Bag ønsket om kort lå fyrstens, kongens eller republikkens ønske om at have indsigt i de områder som lå under deres jurisdiktion. Et trin længere nede af skalaen var motivationen oversigt over de ejendomme som tilhørte kirken, herremanden eller byen. I renæssancen dukkede endnu et behov op, nemlig oversigt over de riger, der fandtes i den kendte verden og den nye og over de mange kolonier, som blev grundlagt af europæiske magter i andre dele af verden. De ældste kort var håndtegnede, men med trykkemaskiner og kobberstukne plader kunne billeder og kort mangfoldiggøres som papirtryk. Disse kort var monokrome men blev i mange tilfælde håndkolorerede.
De gamle trykte kort er bemærkelsesværdigt smukke med flotte kartoucher, hvori anførtes faktuelle oplysninger om kortet, og af og til udsmykkede man kartouchen med små tegninger af natur og mennesker fra pågældende sted. Kortene blev ophængt og brugt til udsmykning. Eksempelvis er et kort fra 1647 over Fyn og omliggende øer kommet til Middelfart Museum fra Middelfart Rådhus.
Danmarkskort, Daniae Regni Typus, fra Theatrum orbis terrarum, udgivet af Abraham Ortelius 1570. Bemærk dekorationerne: kartouche og skib under sejl i Østersøen
Det ældste Danmarkskort er trykt i det europæiske atlas ”Theatrum orbis terrarum” fra 1570. Det efterfulgtes af et kort i værket ”Civitates orbis terrarum” udgivet i 1585. Det ældste regionale kort er Johannes Meyers 37 kort over hertugdømmerne udgivet 1652. Ved professor Ole Rømers opmålingsarbejde og brug af en målevogn blev landets veje kortlagt. En voksende interesse for geografi satte i oplysningstiden gang i kortarbejdet. Ludvig Holberg er kendt for sine skuespil, men han var også professor i historie og geografi og skrev bogen "Geografie eller Jordbeskrivelse".
Holsatiae Description, kort over Holsten, efter Marcus Jordan, udgivet af Ortelius 1584, Tønder Museum
Det Kongelige Videnskabernes Selskab begyndte i 1757 en systematisk opmåling af hele landet. Opmåling skete ved trigonometri, dvs. trekantsberegninger, hvor vinkelmåling gør det muligt at beregne afstande. Arbejdet varede 60 år. Nationalmuseet har eksemplarer af de kort Videnskabernes Selskab lod trykke. Efter Videnskabernes Selskab overtog Generalstabens topografiske afdeling opmålingsarbejdet.
Staten tog initiativ til matrikulering og beskatning af landets mange ejendomme efter jordareal og bonitet. Den første matrikel af 1662 er en skatteliste over jordejere. En ny matrikel kom i 1688, og i 1693 oprettedes Landmålingsarkivet under Rentekammeret. Der blev efterhånden udarbejdet håndtegnede matrikelkort for hver landsby / ejerlav. Den ældste udgave benævnes original 1. Matrikelkort viser kun matrikulære forhold, altså grænser mellem de forskellige ejendomme. På de ældste kort er fæsternes eller ejernes navne skrevet på kortet. Matrikelkortene blev opdateret efterhånden som der skete ændringer af ejerforholdene. Originalkort blev erstattet af nye kort.
Ny trykteknologi blev indført omkring 1850. Stentryk også kaldt litografi anvendtes ved fremstilling af kort. Generelt blev kartografi og fremstilling af kort meget forbedret i løbet af 1800-årene. De topografiske kort som kom frem i 1800-tallet havde højdekurver, angivelse af bevoksning, søer, havne, jernbane, veje og bebyggelse. Bag fremstillingen af de topografiske landkort lå militære hensyn. Ved forsvar af landet var nøjagtige kort nødvendige for hæren. Opmålingen blev som nævnt varetaget af generalstaben. De såkaldte generalstabskort over det danske rige blev udgivet af Generalstabens topografiske afdeling i årene 1891 - 1902. Generalstabskort er i målestok 1:100.000. De såkaldte målebordsblade er topografiske kort i målestok 1: 20.000. Det blev til i alt 835 målebordsblade. Kortene blev med tiden revideret. I 1928 overtog Geodætisk Institut opmåling og udgivelse af topografiske kort. Det topografiske hovedværk Trap Danmark, som udkom i første udgave 1858-1861, rummer gode oversigtskort og små sognekort.
Generalstabskort over Fanø, Jagt- og Skovbrugsmuseet
En ny korttype i 1800-tallet var de tematiske kort. Der blev lavet kort over mange forskellige temaer, f.eks. jordbundskort, arkæologiske kort over fortidsminder og fund, kort over stormfloden i 1872 og kort over sproggrænser i Slesvig fra 1840-erne.
Mange kort er i tidens løb tilgået museerne, men de primære kortsamlinger findes i Kort- og Matrikelstyrelsen, nu Geodatastyrelsen og i statens arkiver, hvor man kan få dem at se. Geodatastyrelsen har digitaliseret de fleste historiske kort, så man med få klik på computeren kan se dem. I historisk formidling, være sig udstillinger eller publikationer, er kort nærmest uundværlige. Brugere henvises til DHFs håndborg: ”Kort som kilde”, skrevet af Peter Korsgaard.
De kort som findes på landets museer er ikke serier, men kort som er indkommet til det pågældende museum. Det er en stor og blandet bunke af gamle og nye kort. I mængden af kort på museerne findes naturligvis mange udenlandske kort og kort over fremmede lande og verdensdele. Her koncentreres opmærksomheden om danske kort, dvs. kort fra det danske rige. Under det danske rige hører kort fra Færøerne, Island og Grønland samt de danske kolonier i Vest- og Ostindien. Museet for Søfart har mange kort fra disse områder. Der findes også udmærkede kort over Danmark udarbejdet i udlandet, f.eks. har Museet for Søfart et fransk farvelagt kort over Danmark fra 1710.
En hel del kort i museumssamlingerne er indrammede og nogle opklæbede på lærred eller træ og det giver opbevaringsproblemer. Papir er desuden udsat for nedbrydning ved lyspåvirkning, fugt og skadedyr som sølvfisk. Bedst er det, hvis de trykte kort kan opbevares i klimakontrollerede rum, udfoldet og beskyttet i syrefri papkasse med silkepapir imellem. I øvrigt er mange af kortene ikke affotograferet, hvilket er en stor fejl. Originalkort skånes for slid og kortets informationer sikres, når de findes digitalt.
De ældste oversigtskort for landsdele og byer i museumssamlingerne er fra 1600- og 1700-tallet. Museum Lolland-Falster har et kort over Lolland og Falster trykt i 1764. Samme museum har et kort fra 1642 over København. Det er et tryk af et stik af hollænderen van den Hoeye, en kopi af van Wijks kort fra 1611. For Ærø foreligger et kort fra 1648. Det ejes af Odense Bys Museer. Bornholms Museum har et landkort over Bornholm trykt 1676 og udarbejdet af navigationsdirektør Bagge Wandel. Sønderborg Museum har et kobberstikstryk af ”Ducatus Slesvicensis” fra 1600-tallet. Museum Nordsjælland har et koloreret landkort over Danmark med Skåne, Halland og Blekinge samt Slesvig og Holsten fra omkring 1715 udført af den tyske geograf og kortmager Johan Baptist Homann i Nürnberg. Museum Mors har et Danmarkskort fra 1811, udgivet af bogtrykker Anton Franz Just i Viborg.
Amtskort udkom i 1800-tallet, og Viborg Museum har en række amtskort fra årene omkring 1825. En serie amtskort blev udgivet i 1870-1871 i målestok 1: 200.000 og Nordisk Forlag og Frem udgav 1897-1918 Amtskort over Danmark, i alt 26 blade.
Generalstabskort er bevaret på mange museer, f.eks. har Helsingørs Museer fem opklæbede generalstabskort, nemlig fra Bornholm, København, Roskilde, Hillerød og Holbæk-Kalundborg. De er fra 1902. Men disse kort er ikke så interessante, for de findes lettilgængelige digitaliserede. Andre korttyper er kulturhistorisk mere interessante og sjældne.
Et af de simple skolekort Søren Eliasen Holm udgav i 1820, Koldinghus Museum
Skolekort udgør en særlig korttype. S.E. Holm udgav i 1820 en serie kort til skolebrug, og museet på Koldinghus har serien bestående af 50 kort. Der er tale om tryk efter træsnit. Skolekortene blev efterhånden forbedret og samlet og udgivet i skoleatlas. Give Egnens Museum har et atlas for mellemskolen fra 1936. Firmaet Richter lavede både skolekort og turistkort, f.eks. har Østsjællands Museum et par kort for Møn.
Trafikkort kom frem. Det var først og fremmest vejkort. Det første af den slags var Ole Rømers kort over store danske veje i 1697. Fra 1795 findes et trykt kort over postvejene i Danmark, Slesvig og Holsten. Efterhånden kom også kort over jernbanenettet samt post-, diligence- og dampskibsruter. Jernbanekort findes i jernbanemuseet i Odense, f.eks. et fra 1886. I mellemkrigstiden nåede jernbanenettet sit højdepunkt, og kortene viser de nu mange nedlagte banestrækninger.
Jernbanekort 1907, Jernbanehistorisk Forum
Specialkort eller temakort er en kategori, hvor der kan gøres gode og sommetider sjældne fund. Mange faktuelle oplysninger kan samles på et kort. Fiskeri- og Søfartsmuseet har et kort over landets redningsstationer. Kortet er udgivet af Farvandsvæsenet. Dansk Landbrugsmuseum har et oversigtskort over hjulplovsformer i Danmark. Kortet er fremstillet i 1961 med påsat dekupørarbejde, udsavede hjulplovtyper i træ. Jagt- og Skovbrugsmuseet har et kort over Danmark og Danmarks befolkning i ældre stenalder. Og apropos skov så fandtes særlige skovkort. Ovennævnte museum har en række sådanne kort. Sydhimmerland Museum ejer et kort, der viser Det danske Hedeselskabs projekter i 1913.
Kort findes også udgivet af firmaer som reklame. Eksempler er et Danmarkskort udgivet af Korsør Margarinefabrik og et bykort udgivet af Viborg Bys og Omegns Sparekasse.
Krigshandlinger og militære anlæg medførte kortlægning. Museet for Søfart har et kort for Sjælland og København over træfninger og belejring under svenskekrigen 1658-1660. Kortet er trykt i 1697. Sønderborg Museum har et kort over egnen omkring Flensborg og Oversø optaget under felttoget 1850 af ”Armécorpset”. Oberstløjtnant J. H. Mansa ansat som kartograf ved hærens overkommando i 1848 var ansvarlig for opmåling af en serie glimrende specialkort. Hans kort findes på flere museer. Færgegården Museum nu under Roskilde Museum har et kort over skydeterrænet ved Jægerspris. Kortet er fra 1979 og udarbejdet af Østre Landsdelskommando. Greve Museum / Mosede Fort har en bog med kort over de europæiske krigsskuepladser 1914 - 1918. Vejle Museum har et kort over lejren ved Hald, trykt som et tørklæde, formentlig en souvenir, som soldaterne kunne købe. Berlingske Trykkeri udgav i årene 1940-1945 krigskort.
Turismen som for alvor blomstrede op i 1900-årene har efterladt et stort kortmateriale, som overvejende er lokalt eller regionalt. Nyborg Museum ejer et eksemplar af Dansk Cycle Rings kort fra 1893. Gyldendal udgav i 1930-erne en serie amtskort for Danmark og markedsførte dem som "de bedste turistkort". Varde Museum har et Shell Automobilkort over Danmark fra 1950-erne, da bilismen voksede. Flere forlag udgav såkaldte kortmapper, f.eks. Politiken i 1912 med ”35 kort over Danmark”.
I dag er trykte kort næsten blevet historiske. For 20 år siden var de fleste bilister og rejsende udstyret med kortbøger, så de kunne finde vej. Digitalisering og gps har gjort de trykte kort overflødige. Man skal kun konsultere sin mobiltelefon og med nogle få klik kan man få et kort frem som oven i købet kan fastslå ens position og angive ruten til det sted, man ønsker at bevæge sig hen til. Men man skal alligevel kunne læse og orientere sig på kortet, selv om det er digitalt. Det er en færdighed som stadig skal læres. Der er stadig brug for stedsans og verdenshjørner.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
Historie-online.dk, den 13. januar 2026
