Polio fra oldtid til nutid
Den første populærvidenskablige bog om sygdommen polio beskriver udviklingen fra oldtiden til nu. Selv mumier er fundet med spor af polio. I årtusinder har den forfærdelige sygdom cirkuleret i verden og inficeret spædbørn, som opbyggede livslang immunitet. Det var først i det 20. århundrede, at børn på grund af sanitære og hygiejniske forhold ikke længere var immune. Resultatet var epidemier
Af Michael Koch
Det er ikke så længe siden, at amerikaneren Paul Alexander døde som 78-årig efter at have ligget i en jernlunge i 72 år. Han var den ældste i en gammeldags jernlunge, som han lammet vågnede op i, da han som seksårig vågnede op efter koma med polio. Herhjemme kunne forfatteren af den nye bog om polio selv huske 1953, da han som ung studerende fulgte med i dækningen af den voldsomme epidemi i Stockholm, Svehag kom senere selv til at beskæftige sig med polio og kom i kontakt med nogle af de forskere, som udførte de første forsøg med poliovacciner. Bogen starter med lille Niels, som en sommermorgen med fuglekvidder udenfor det åbne vindue, kaldte på sin mor, fordi han var varm, havde hovedpine og ikke kunne sove. Det var i 1949, og Niels på fem år ville blive i sengen. Han blev indlagt, og da han næste morgen skulle stå ud af hospitalssengen, væltede han om på gulvet. Nu blev han overført til amtssygehuset med nakkestivhed og stærk hovedpine. De tog en rygmarvsprøve og konstaterede, at det var børnelammelse. Først efter flere måneder kunne han støtte på benet og gå med krykker.
Franklin D. Roosevelt og lægen Basil O’Conners gjorde meget for at skabe midler og rammer for forskning i polio
Det er ikke en usædvanlig fortælling. Tværtimod. Der var startet en epidemi herhjemme, men polio er en meget gammel sygdom. Et relief fra Egypten viser en person med de typiske tegn på polio, og der findes en mumie med samme tegn. Det vil sige ca. 3.700 år gammel registrering af sygdommen. Der er også statuer med børn, der går med stok. Claudius (10 f.kr - 54 e. Kr.) var kejser i Romerriget og var antagelig også ramt af polio, men det var dog forgiftning, der tog livet af ham. Senere op gennem tiden er der sporadiske fortællinger om tilfælde og læger, der famler efter en løsning. Det var først i slutningen af 1800-tallet, at man gjorde den revolutionerende opdagelse, at mange af den her slags sygdomme skyldes bakterieinfektioner. Bogen afdækker udviklingen i lægernes forskning op gennem årene til vor tid. Det er skrevet, så lægmand forstår det, og læseren kan ikke lægge bogen fra sig.
Det var først, da vi fik mikrobiologien, at lægerne forstod, hvad der skyldtes sygdommen. En hollandsk linsesliber opfandt det første mikroskop, men i 1600-tallet vidste han ikke, at netop mikroskopet skulle blive banebrydende. Nu fandt man bakterierne. Det var omkring 1800-tallet. Polio virus er 50 til 100 gange mindre end andre bakterier og har en masse, der er titusindedel af en bakterie. Lægen Otto Ivar Wickmann sad ikke og studerede hjernevæv fra polioramte, men i stedet rejste han i 1905 i Sverige og undersøgte spredningen af sygdommen. Han hævdede, at spredningen fandt sted ved befærdede steder, men i små samfund. Det var også af stor betydning, at lægen opdagede, at tidlig opdagelse af smitten var af stor betydning. Senere fandt man ud af, at behandling af serum fra tidligere patienter kunne hindre sygdommen. Det var en meget stor opdagelse for vejen frem. I Danmark kom der store epidemier i 1933, 1934 og i 1952.
Lægeparret Herdis og Preben von Magnus med en kasse poliovaccine ampuller
Den store epidemi I København var særdeles alvorlig, og det var først, da en dansk narkoselæge, Bjørn Ibsen, fandt ud af, at patienterne stort set blev kvalt i slim og snot. Hans metode knækkede kurven. I 1955 kom den første vaccine. Undervejs havde der været mange teorier om, hvordan polio smitter. Det blev opdaget, at der var hele tre forskellige poliovirus typer. Bogen fortsætter med mange spændende sider og arbejdet med udviklingen af en god og effektiv vaccine. I dag er polio ikke udryddet, men findes i Pakistan og Afghanistan, men WHO og lokale myndigheder søger at udrydde polio i dette årti. Den nærmeste fremtid vil vise det. Drømmen om en poliofri verden er ikke opgivet.
Læge og virolog Albert Sabin giver poliovaccine til en pige. Anmelder husker selv sukkerknalden, som ikke længere bruges. I stedet får børn en injektion
Forfatteren bruger tænkte episoder, hvor enten børn eller en major i den engelske krigshær i 1940 får polio. Efter meget indlevende historier skriver forfatteren så efterfølgende, at der blot er tale om selvopfundne historier. Det burde have været anført inden læseren læser historierne, det virker meget hårdt, når nu resten af bogen er så saglig og skrevet, så læseren ikke kan andet end beundre Svehags viden på området.
Det er en spændende og interessant bog, som velskrevet og informativt fører læseren fra sygdom til vaccine. Har man blot den mindste interesse for emnet kan det varmt anbefales at læse den.
[Historie-online.dk, den 27. maj 2026]
