Museumsnumre 147 - pudderdåse og læbestift
Afrodite eller Venus var skønhedens og kærlighedens gud, og hun havde mange tilbedere i den antikke verden og blev afbilledet som en velskabt nøgen ung kvinde. I den gamle ægyptiske kultur var den kvindelige skønhed også et ideal. På bevarede gravmalerier og figurer ses, hvordan kvinderne fremhævede deres skønhed ved at male og pudre deres ansigter. Nefertetes buste, i dag at finde i Berlin, er måske det bedste eksempel på dyrkelsen af den kvindelige skønhed i oldtidens Ægypten.
Nefertete, Ægyptens dronning fra 1370 til 1330 fvt., Neues Museum, Berlin
Kvinderne i Norden havde også deres måde at fremhæve kvindelig skønhed, og den bestod i påklædning og smykker, ved vi. Om de brugte farver og pudder til at fremhæve deres ansigtstræk, ved vi ikke. Der er ikke bevaret billeder af ansigter fra den tid. Vi skal et langt stykke frem i historien før genstande og billeder viser, at kvinder herhjemme brugte farve, pudder, til deres ansigt.
Pudder er farvestof i pulverform. Pudderets bestanddele er stivelse af ris eller hvede, som er blandet med æteriske olier og tilsat et farvestof som f.eks. kridt, talkum og karmin, der giver en rød farve. Særligt raffineret var parfumeret pudder, som kom frem i Frankrig. Pudder lægges på huden med en pudderkvast. Det solgtes på apoteker. Der fandtes også hårpudder som brugtes til parykker. Sminke er tilsvarende farvestof til ansigtet, dels flydende dels fast, blandet med fedtstof og olie.
Fra renæssancen blev sminke brugt af skuespillere. Det italienske Comedia dell’arte havde maskerede eller stærkt sminkede figurer, og vi kan møde dem den dag i dag i Pantomimeteatret i Tivoli i København. Hovedfigurerne er Pjerrot, Harlekin og Columbine. Også Molière benyttede figurtyper i sine komedier. Publikum skulle på afstand se figurens karakter tydeligere ved hjælp af sminkning. Teatersminken repræsenterer det overdrevne. Sminken forandrer ansigtet.
Pudder var mere diskret, en tilføjelse til et kønt ansigt. Et hvidt ansigt med lidt rødt på kinderne var populært i aristokratiet og holdt sig i 1600-tallet og det følgende århundrede. Kvindernes og mændenes blege ansigter udtrykte forfinelse og høj status. Man lagde både i dragt og udseende afstand til de lavere rangklasser, som var karakteriseret ved solbrændthed. I herregårde, byens palæer og rige købmandsgårde gjorde kvinderne deres ”toilette”. På et toiletbord var spejl, børster, parfumeflasker og pudderdåse. Frederik den 4’s hustru, Anna Sophie Reventlow, er ofte portrætteret, og det ses, at røde kinder i et hvidt ansigt var på mode. Det samme gælder Frederik den 5’s elskerinde Madame de Hansen.
Fransk pudderdåse af porcelæn fra 1700-tallet. Den har bronzeindfatning og i låget et hvidt felt med teksten: ”Secret en Amour”. Dåsen har tilhørt en hustru til en storkøbmand i Roskilde, Roskilde Museum
De ældste pudderdåser var af sølv med indgraveringer. Dåserne var ofte forsynet med et lille spejl indvendig i låget. Porcelænspudderdåser kom frem i 1700-tallet, bl.a. fra Meissen. Herhjemme lavede porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl senere porcelænspudderdåser.
Pudderdåse i skildpaddeskjold fra 1800-årene. Låget er mærket M, som står for Miehe-Renard, idet dåsen har tilhørt en kvinde i denne cirkusslægt, Cirkusmuseet
Paris var modens moder, og da regimet blev styrtet ved revolutionen i 1789 skiftede moden. Sminke og pudder blev ikke længere anset for god smag. Knud Lyhne Rahbek skrev i magasinet Tilskueren 1795: ”Hvad Sminken angaar er den almindelige Mening eenig om at erkiende den som Skiøgeskildt”.
I den viktorianske tid fik pudder og pudderdåsen en opblomstring. Grevinde Danner var en meget modebevidst dame, havde som yngre egen modebutik på Vimmelskaftet i København og var på studierejse til Paris. På portrætter af hende ses, hvordan hun forstod at bruge en diskret rød farve på kinderne.
Portræt af Grevinde Danner, Jægersborg Museum
I øvrigt forlod pudderdåsen toiletbordet og kom i kvindens håndtaske og blev nu en meget personligt lille flad rund dåse udført i metal, messing, tin eller sølv med dekoration som fulgte tidens stil, skønvirke, art deco. Georg Jensen lavede pudderdåser i sølv, og museet på Koldinghus har en af hans pudderdåser. Også kunstnerisk udsmykkede pudderæsker i træ og pap forekommer, bl.a. fra kosmetikfabrikker som Elisabeth Arden. Kvindemuseet har et eksemplar. Københavns Museum har en pudderdåse med et fotografisk billede af Langelinjepavillonen på låget. Pudderdåserne var ofte importvarer fra Frankrig, England, Rusland og Tyskland.
Georg Jensen pudderdåse i sølv, salgsannonce
Gamle pudderdåser er blevet samleobjekter og handles til gode priser for de smukkeste eksemplarer. Det gælder blandt andet Georg Jensens pudderdåser.
Pudderdåse fra Coty Paris, et kosmetikmærke grundlagt 1904, Viborg Museum
Sminke er stadig meget anvendt i underholdningsbranchen, og f.eks. oplever folk der skal i tv-studiet, at komme i hænderne på professionelle sminkører. Nutidens pudderdåser er lavet af plastik.
Som det fremgår af busten af Nefertete, brugte kvinder i oldtiden også at farve deres læber og øjenbryn. I renæssancen var det i de højere kredse brugt at kvinder farvede deres læber røde, for at gøre sig mere attraktive. Portrætter af Elisabeth 1. af England viser hende med sminket ansigt og røde læber. De røde læber forvandt i 1700- og 1800-tallet. I slutningen af 1800-tallet kom de røde læber atter på mode, først i Frankrig. Læbestift er voks blandet med farvepigmenter og to apotekere i Paris fandt i 1883 på at bruge et rundt metalhylster og sætte voksfarvestiften i det. Det gjorde det let at tage den med i håndtasken sammen med pudderdåsen. Læbestiften blev i starten skubbet op af hylstret, men så fandt man på et system, hvor man kunne dreje den op efterhånden, som den blev brugt.
Læbestift i metalhylster, 1960-erne, mærket Estée Lauder, Den gamle By
”Make-up” blev lanceret som begreb omkring 1910. Begrebet stammer fra filmverden, Hollywood. Skuespillerinder var med til at gøre læbestift moderne. I Danmark var Asta Nielsen et forbillede for unge kvinder, og hun brugte læbestift.
Plakat med Liva Weel fra revy 1923, Revymuseet
Antallet af læbestifter, som har fundet vej til museerne, er ikke stort. En læbestift blev betragtet som en brugsgenstand. Når den var opbrugt, blev den smidt ud. Alligevel er der lidt bevaret, og især Kvindemuseet har gjort noget ud af at samle læbestifter. Ålborg Museum har et sølvetui til læbestift. Etuiet kan dateres til 1920-erne. Kvindemuseet har også et læbestiftetui i sølv, formentlig fra mellemkrigstiden. Efter anden verdenskrig prægede de store kosmetikmærker salget af læbestifter med navne som Christian Dior, Estée Lauder og Dubarry. Plastiketui blev almindeligt.
Societydamen Tutta Rosenberg stod i 1960-erne for overdreven brug af sminke og især læbestift. Hun brugte en tyk rød læbestift og blev landskendt, da hun i tv optrådte i et portrætprogram: ”Vist er vi ej snobbede”. Unge afviste den stil og dannede deres egen. I 70-erne kom andre stiftfarver end rød frem, nemlig hvid, sort, violet og blå. Kvindemuseet har en lille samling læbestifter i ovennævnte farver. Giveren var meget aktiv i punk- og undergrundsmiljøet i Århus i 1980-erne. De mange kendte navne inden for musik var med til at sætte moden, også når det gjaldt læbernes farve, og som noget nyt begyndte mænd at bruge læbestift. Engelske David Bowie viste vejen. Han brugte både læbestift og sminke, når han optrådte.
Læbestift forsvandt som mode i begyndelsen af 2000-årene, men moden finder hele tiden nye veje. I 2024 hedder det i et modeskrift, at læbestift med perlemor, såkaldt ”frosted lips”, nu er på alles læber.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 27. januar 2026]
