De usynlige pionerer
Mange af os kan sikkert huske, at det er arkitekt Jørn Utzon, der tegnede Operahuset i Sydney. Det er straks vanskeligere at huske, hvem der var de geniale ingeniører, der stod bag for at få det hele til at blive til virkelighed. Bogen sætter fokus på arkitekturen og ikke mindst ingeniørarbejdet bag en række enestående byggerier. Fra antikkens Rom til et nyt fantastisk kontorhus i Beijing
Af Michael Koch
Naturligvis kan en arkitekt tegne noget, der kan bygges og endda blive stående i mange år. Bygningsprincipper og love, bæreevne og alle de formler, der får et bygningsværk til at se harmonisk ud, er basisviden på arkitektens tegnestue. Der er dog meget langt fra selv et avanceret kontorhus eller et moderne, spændende hus til familien, til de ofte meget store byggerier, denne bog beskriver. Det er det helt specielle og teknisk vanskelige, denne bog tager fat i. Forfatteren har rejst rundt i verden og set på noget af det sværere, smukkeste og mest imponerende byggeri. Den slags byggeri, der er med i bogen, kan ikke “bare” tegnes og beregnes af en arkitekt. Der skal ingeniører til. Ingeniører og rigtig mange beregninger.
Det første byggeri i bogen er vel nok det mest specielle museum i verden. Guggenheimmuseet i Bilbao i Spanien. Det ligner sammenkrøllet papir, bygget i gyldne titaniumplader. Let og stærkt. Det er så spektakulært, at titusinder hvert år rejser til Bilbao for at besøge museet. Den effekt er det samme som pyramideeffekten. Folk besøger Cairo for at tage ud til pyramiderne i Giza. Det samme gælder Operahuset i Sydney. Listen er lang, og heldigvis kan besøg kombineres med mange andre oplevelser. Tænk blot på Rom, hvor der er Peterskirken og Pantheon, der begge er ingeniørens vidundere eller arkitektens pryd.
Guggenheim Museet i Bilbao. En sand perle, som folk rejser langt for at se
Arkitekt Utzon vandt arkitektkonkurrencen i 1958, efter at han i lang tid havde arbejdet på den helt rigtige vision for byggeriet. Da han en dag pillede en appelsin, kom ideen af sig selv. I et nært samspil med rådgivende ingeniør Ove Årup og hans firma stod de to side om side i udviklingen af de verdenskendte koncerthuse, kendt som Operahuset i Sydney. Utzon forlod byggeriet, efter en ny minister ændrede betalingsmønsteret uagtet kontrakten, så Utzon fik vanskeligt ved at honorere sine folk. Det ville han ikke stå model til og rejste hjem. Et andet stort byggeri i bogen er det specielle Pompidoucenter i Paris. Med al teknikken udenpå kom huset til at se meget “ingeniørmæssigt” ud. Det er et af de største, moderne kunstmuseer, og indvendig er der skabt store, markante og flotte rum.
Operahuset i Sydney under byggeriet. Forfatteren rejste på pilgrimsrejse til byen for at se Operahuset. For en arkitekt er det nok en vigtig ting at gøre
Den store røde bro, Forth Bridge, over floden Fife i Skotland blev bygget i 1890. Den er et eksempel på det, forfatteren kalder “ingeniørarkitektur”. Der har ikke været en almindelig arkitekt på byggeriet, men alene dygtige ingeniører.
Vores egen Storebæltsbro er naturligvis også med i bogen. Det er umuligt at passere broen uden at være stolt af den. Den blev færdig i 1998 og blev til i et stort samarbejde mellem flere rådgivende ingeniører og flere arkitekttegnestuer. Hvem husker ikke, hvordan mange latterliggjorde projektet, og at det var så hyggeligt med en kop kaffe på færgen. Ingen af kritikerne fik ret. Broen er meget populær, og fiskene døde ikke. Tværtimod. Miljøet fik det endnu bedre, og broen blev betalt tilbage på ti år i stedet for de planlagte 30.
Firth of Forth Bridge blev til uden arkitekter. Den er skabt udelukkende af ingeniører i 1890. Den er bygget over floden Fife i Skotland
Fra det gamle Rom er både Pantheon og Peterskirken med, og forfatteren beskriver, hvordan de blev bygget. Domkirken i Firenze er også beskrevet med en imponerende forklaring om, hvordan man i 1296 kunne bygge så storslået. Le Corbusiers kirke i Ronchamp i Bourgogne blev opført i 1955 uden brug af ingeniører, men alene på basis af arkitektens egne skitser. Kirken er opført delvist i beton og har et særpræget udtryk. Forfatteren skriver, at den har været pilgrimsmål i mange år. Anmelderen har også set den en dejlig solskinsdag. Et meget specielt bygningsværk. Panuminstituttet i København er beskrevet i bogen. Færdigbygget i 1986, er det et resultat af både arkitekters og ingeniørers tætte samarbejde.
Endnu en dansk arkitekt har sat Danmark på verdenskortet, dengang La Grande Arche blev bygget i Paris. Storslået arkitektur tegnet af Johan Otto von Spreckelsen, og der var endda også danske ingeniører i det nære samarbejde om den moderne triumfbue i La Défence. Når man enten står inde i centrum af Paris og kigger ud på den, eller man står inde i den og kigger ud, så betages man af det storslåede. Bygningen er endda i brug til kontorer og huser blandt andet et ministerium. Det sidste storslåede værk, udført af arkitekter og ingeniører, er et hovedkontor for en stor virksomhed i Beijing. Den er svær at beskrive, men betagende flot er den.
CCTV hovedkvarter i Beijing. Byggeriet af den store, meget specielle bygning skulle ske med så nøjagtige mål og små tolerancer, at man kun svejsede i vindstille vejr ved bestemte temperaturer. Bygningen stod klar i 2008
Bogen er også flot. Udført i en helt specielt indbinding med hårdt kartonbind og partiel lak, er det er spændende og imponerende bog. Forfatteren har rejst langt omkring for at skabe bogen, og med interessante tekster tager han os med på rejsen ind i bygningsværkerne. Et flot værk om arkitektur og imponerende ingeniørarbejde. Arkitekten har skabt en velskrevet og vellykket bog.
[Historie-online.dk, den 3. februar 2026]
