Dansk forsvar gennem 1000 år

Af Kresten Søe

Fra Vikingetid og Enevælde til værnepligt og Natomedlemsskab

Danmark har op gennem århundrederne siden de første konger opbygget et væbnet forsvar til lands og til vands med en national orlogsflåde.
 Fjenderne har på skiftende vis været fremmede magter, konstellationer som Hansestæderne eller det daværende tyske forbund repræsenteret af Preussen og Østrig i 1864.
Andre gange har der været borgerkrig på spil som i Middelalderens interne opgør, da landet var delt mellem Svend, Knud og Valdemar, under Grevens Fejde og delvist i Første slesvigske Krig 1848-50.
Med hensyn til opgør med andre lande var Sverige som oftest modstanderen op til Englandskrigene 1801-07, mens Tyskland stod for det sidste direkte angreb 9. april 1940.
I nyere tid har Danmark været i krig for FN og NATO i eksempelvis Eks-Jugoslavien, Irak og Afghanistan.

Ikke bare krudt og kugler

Men forsvarshistorien handler ikke bare om begivenhederne på slagmarkerne, men har også en meget lang hale i forudgående militær organisation og forberedelse. Det være sig fra simple spørgsmål om at strukturere og opstille en hær, bevæbne den og fylde geledderne op med soldater.
Hvad enten dette forgik med lejesoldater eller via ”alle (våbenføre) mand af huse” landet over.
Dertil kommer fx længere strategiske forberedelse som indgåelse ad traktater og alliancer - for da ikke her til sidst at nævne finansiering af krigens enorme omkostninger.

På endnu længere sigt skal der opføres fæstninger til støtte for magthaverne/kongen eller med henblik på forebyggende militær tilstedeværelse i landsdelene - fx i vikingetidens ringborge Trelleborg og Aggersborg.  

I nyere tid kom Københavns befæstning til for at forsvare Danmarks neutralitet, mens Stevns- og Langelandsfortet i vor tid var rettet mod Østblokken. Også flådebasen på Holmen udgjorde gennem århundreder en vigtig faktor i det danske forsvar som base, værft og klargøring og tackling af flådens linjeskibe og fregatter.

Fra ledingshær og lejetropper til national værnepligt

Hans Christian Bjerg er historiker, tidligere Overarkivar i Rigsarkivet og ophavsmand til en lang række bøger om militære emner.
Som bogens forfatter indleder han med den første danske statsdannelse, hvor hæren udviklede sig fra vikingetidens kongehird op gennem tiden i takt ændringerne i samfundsopbygningen og krigsførelsen.

 I den første periode i form af en ledingshær af frie bønder og stormænd.  der Jyske Lov og dennes udbyggede forordninger enten måtte stille sig til rådighed eller betale sig fra at møde op på kongens bud.
Senere blev ledingshæren afløst af et opbud af riddertidens stormænd, der til gengæld for deres godser og status gik i krig for kongen med deres karle og veltrænede ryttere, våben og tunge hest, der som datidige kampvogne pløjede igennem de nu forældede hære af rudimentært trænede fodfolk.

Senere skiftede så krigsførelsen – i og med udviklingen af nye våbentyper – til brug af erfarne hære af lejetropper, idet fx armbrøsten og de første ildvåben betød enden på rytteriets dominans på slagmarken.

Om alt dette og meget mere til kan man læse i denne bog.

Fra ledingshær til almindelig national værnepligt

Bogen udgøres af ni kronologisk inddelte kapitler. Fremstillingen her er primært koncentreret om forsvarets organisatoriske udvikling, der i samspil med kongedømmets og statens militære organisation og udvikling gik fra vikingetidens indkaldte ledingshær til enevældens lejetropper og mere nationale hære op til 1849, hvor den nye grundlovs bestemmelser om almindelige værnepligt trådte i kraft.

Herefter redegøres for de skiftende forsvarsordninger og andre parlamentariske tiltag efter 1864, hvor hæren og flåden i praksis fungerede som et neutralitetsforsvar før og efter systemskiftet 1901 op til Anden Verdenskrig, hvor NATO medlemskabet afløste Danmarks status som neutral stat fra 1949.

De mange politiske forlig med skiftende forsvarsforordninger efter NATO medlemskabet står for en god del af fremstillingen med blandt andet redegørelse for de mange politiske stridigheder omkring forsvarets organisation, finansiering, krigsstyrkens størrelse, våbenindkøb m.m. der alt sammen fylder godt op i fremstillingen.

Bogens afsluttes med den nye trussel fra Rusland, som den manifesterede sig i angrebet på Ukraine 2022. Som følge deraf kom det nationale kompromis, som yderligere resulterede i en politisk bredt vedtaget fremadrettet tiårig forsvarsplan 2023-2033.

Bogens udstyr, målgruppe og emnets boglige dækning

Bogen fremstår særdeles velresearchet og fagligt særdeles valid. Layoutet er udbygget med fotos og samtidige malerier, stik, afbildninger af uniformer m.m. - alt sammen i godt samspil med fremstillingen. Også den strukturelle kronologiske opdeling i mindre kapitler fungerer fint i forhold til læserens overblik over de enkelte historiske perioder.

De politiske og parlamentariske diskussioner og holdninger efter systemskiftet op til i dag refereres loyalt og neutralt, ligesom dette er tilfældet med hensyn til de skiftende politisk begrundede nedskæringer i mellemkrigstiden og senere efter NATO medlemskabet var en realitet.

I dag er der – i modsætning til tidligere tiders politiske uenigheder – på baggrund af det stigende ydre trusselsbillede omsider skabt en solid politisk og folkelig forståelse for nødvendigheden af et styrket dansk militært forsvar til lands til vands og i luften.

Bogens målgruppe er primært videregående militærhistorisk interesserede, men fremstillingen er dette til trods dog lettilgængelig for alle.

Til sidst skal her nævnes, at emnet ikke har en tidligere tilsvarende fyldig sammenhængende dækning i bogform.

[Historie-online.dk, den 26. november 2025]