Flyvestation Aalborg
75-års jubilæet for Air Transport Wing, ATW, som Flyvestation Aalborg nu hedder, bliver bl.a. fejret med en gigantudgivelse om den militære lufthavns historie. Lufthavnen startede med at være en jager flyvestation for så at blive til base for Flyvevåbnets transportfly. Flyene opererer døgnet rundt hvor som helst og når som helst. For fremtiden vil basen også rumme langtrækkende droner
Af Michael Koch
Stærk - Pålidelig - Overalt. Det er Air Transport Wings motto. ATW - Air Transport Wing er navnet på Flyvestation Aalborg i dag, og den militære lufthavn spiller en stor og vigtig rolle for Flyvevåbnet og de samlede danske styrker. Det var der nok ikke mange, der så komme dengang i 1934, hvor Aalborg byråd overvejede en lufthavn. Projektet fik luft under vingerne, da F.L. Smidts ejer, Gunnar Larsen, gerne ville kunne flyve mellem hjemmet i Rye ved Silkeborg og sine fabrikker i Aalborg. Det hele tog fart, og i 1938 stod der en lufthavn med administrationsbygning, hangar og terminalbygning klar. Det specielle græs blev klippet af et fårehold.
Aalborg lufthavn på åbningsdagen 29. maj 1938. Den er vokset markant siden dengang
Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev lufthavnen besat af tyske faldskærmstropper, transportfly og jagere. Hurtigt blev lufthavnen klargjort, så den kunne fungere som mellemstation for tyskernes fly til Norge. De første 50 fly mellemlandede og var væk igen tre timer senere. 4.000 tønder land blev inddraget, og et stort “lyn-byggeri“ blev sat i værk. Det skulle blive til Nordeuropas største lufthavn. 280 huse blev konfiskeret af tyskerne og for de fleste revet ned. Omkring 1.100 mennesker blev tvangsflyttet fra det store byggeri. Allerede 3. juli blev den første lange cementbane indviet. Den 13. august 1940 var en særdeles trist og sort dag. Den britiske kommando beordrede angreb på lufthavnen med 12 Blenheim fly. Ét måtte vende om, mens alle 11 af de resterende blev skudt ned. 20 af de 33 besætningsmedlemmer omkom og ligger på Vadum Kirkegård. Allerede her viser bogen sin store grundighed. Side efter side præsenterer bogen læseren for ny viden om besættelsen omkring flyvestationen. Med stor grundighed beviser forfatteren, at der er markant overskud i bogens research.
Tyske tropper på vej fra lufthavnen mod Aalborg 9. april 1940
Allerede inden krigens afslutning pressede de tyske flygtninge mod vest og ind i Danmark væk fra de mange fremstormende russiske tropper. Danmark tog over 250.000 flygtninge ind, og på Flyvestationerne Øst og Vest samt på Søflyvepladsen blev mange tusinde indkvarteret. I løbet af efteråret 1945 blev 262 tyske fly destrueret, i hele landet var tallet 1.100 luftfartøjer. Fra krigsafslutningen til 1. januar 1946 havde England kommandoen på stationen, men derefter var den igen på danske hænder. I maj 1950 blev Flyvevåbnet etableret, og i 1951 var navnet Flyvestation Aalborg. I juni 1952 kom den første eskadrille til. Det var ESK724 med jetflyet Gloster Meteor, som var skønt at flyve, pålideligt og nemt at vedligeholde. Både flyvestationen og nabobyen Vadum voksede i de år både med huse og alt det, en ny lille by har brug for.
Samarbejdet mellem S-55 og Catalina var i kraft fra 1962 til indfasning af Sikorsky S-61 helikoptrene
Bogen udmærker sig på samme måde med både store og små interessante artikler og højdepunkter, sat sammen år for år. Det er nye fly, der kommer, det kan være uheldige episoder som en skydeøvelse, der var ved at gå galt. Der var en speciel flyvning, hvor Dronning Elizabeths kroningsfilm blev hentet og fløjet hjem. På den måde kunne Danmarks Radio for første gang vise filmen samme aften. Bogen er enestående med gode detaljer side efter side.
I løbet af bogen er der mange indsatte beretninger, personlige fortællinger fra personer med tilknytning til flyvestationen. Både flyvende og landpersonel. Det gør bogen levende, og der er megen interessant og spændede læsning. Flyvestationen har været tæt på at blive lukket, og gennem årene har Flyvevåbnet været tvunget til at opsige dygtige medarbejdere. Der er dog mange lyspunkter, besøg fra udenlandske eskadriller, der kommer nye flytyper til og gamle udfases til mølpose. De fleste havarier er med i bogen, ligesom landinger uden landingsstel eller manglede næsehjul. De stolte jagere kan se noget stakkels ud, når ikke alt fungerer.
Faldskærmsudpringer fra en Hercules. Antagelig en jæger fra Jægerkorpset
I 1984 var det endelig slut for F-104, og F-16 eskadrillen flyttede igen tilbage til stationen. Vores dygtige jægerkorps er naturligvis også med i forbindelse med øvelser og højdepunkter. Eksempelvis en stor international patruljeøvelse i 1981. I 2006 skiftede stationen navn til Air Transport Wing. F-16 flyttede til Skrydstrup, og nu signalerede både navn og formål karakter til internationale opgaver. C-130 Hercules har base her, ligesom mange andre transportopgaver med Challenger og andre fly. Flyvevåbnets syv ambulancer kan køre direkte op i Hercules, mens flyet ruller med bageste luge åben. De har været i brug ved forsvarets indsats i Irak og Afghanistan. De nye EH101 Merlin redningshelikoptere overtog endelig i 2007 fra de gamle S-61 Sikorsky helikoptere. Fremtiden for Air Transport Wing vil også indeholde droner. Det ligger i kortene til den kommende tid. Stærk - Pålidelig - Overalt. Det er denne bog også!
F-16 med bemaling i forbindelse med flyvestationens 50-års jubilæum
Det er en speciel glæde som anmelder, at læse en bog som denne. Det er ganske svært at vælge lidt smagsprøver ud. Det kan kun blive til en lille promille, for bogen rummer oceaner af guldkorn, skrevet af en fagmand med kærlighed til flyvestationen. Billedsiden er ganske enkelt fantastisk. Layoutet gør sig godt, og mange billeder går over et helt opslag eller en hel side. Det er velfortjent. Denne bog er meget speciel. Det er et uendeligt antal spændende historier og fortællinger fra start til slut. Bogen rummer en fantastisk fortælleglæde, som slet ikke kan roses nok. Det er muligt den er skrevet på fem år, men det kræver et helt liv midt i stoffet, for at få denne perle til at blive det, den er.
[Historie-online.dk, den 28. januar 2026]