Ind i mørket
Af Christen Bonde
Efter Sovjetblokkens fald, men før folkemordet i Eksjugoslavien, udkom en epokegørende bog af den amerikanske historiker Christopher Browning, Ordinary Men. Han ville forstå, hvordan Holocaust og folkemordet på jøderne under Anden Verdenskrig kunne ske.
Ligesom arbejdere byggede Rundetårn – ikke Christian IV – havde almindelige mennesker trykket på pistolens aftrækker. Mordene i marken var begået hverken af Hitler eller af dem omkring ham.
Inspireret af socialpsykologen Stanley Milgrams forsøg – der viste, at almindelige mennesker var villige til at gøre ukendte medborgere ondt, hvis en autoritet bad om det – genoplivede Browning diskussionen om nazismens ondskab.
Kunne jeg blive en bestialsk gerningsmand, hvis omstændighederne faldt til rette? Man kan selv gætte sig til det skræmmende svar. Folkemordet blev begået af almindelige mennesker, som du og jeg – ikke hverdagsmonstre.
Browning tog afsæt i reservepolitibataljon 101 fra Hamborg, en politistyrke, der i stedet for at håndhæve lov og orden i hjemlandet blev delagtige i Holocaust i Polen. Landsmanden Jonah Goldhagen hævdede en håndfuld år senere i direkte opposition – med nogenlunde samme empiriske afsæt – at folkemordet kunne forklares med, at gerningsmændene var tyskere. De var påvirket af nazisternes skingre antisemitisme.
Selv om Goldhagen-tesen ifølge Holocaustforskningens grand old man Raul Hillberg var et ufrugtbart tilbageskridt til 1950´ernes dæmonisering af tyskerne, var diskussionen mellem de to amerikanere jordemor til en ny forskningsgren, den såkaldte Täter-forskning. Her skal nazismens effektivitet udi ondskaben forstås nedefra.
Ind i mørket
Anders Otte Stensager er Danmarks fremmeste repræsentant for denne historiske subgenre, som Täter-forskningen er.
Med sin nye bog ”Ind i mørket” genoptager han Browning- Goldhagen-diskussionen. Også det empiriske afsæt er det samme, nemlig reservepolitibataljon 101 fra Hamborg. Sandsynligvis for med i baggrund i 30 års ny forskning at kunne genbesøge og kvalificere diskussionen uden at antallet af variable løber løbsk.
Mens Browning og Goldhagen koncentrerede deres historier til tidsbegrænsede nedslag, fortæller Anders Otte Stensagers bataljonens samlede historie med et længere kronologisk tidsspand til følge.
Dette samlede billede giver andre tolkningsresultater end tidligere set. Mod enden af bogen diskuteres de to amerikaneres resultater, og Stensager tilføjer pointerede nuancer.
”Ind i mørket” er dog mere end blot en ny runde i en gammel kamp på ord. Bogen er et selvstændigt forskningsbidrag, der står på egne ben.
Det fokuserede sigte på denne ene politibataljon gennem hele dens historie giver et lidt tørt helhedsbillede. Detaljerne falder til tider over hinanden. Nogle gange synes bogen skrevet til nørder med speciale i lige præcis denne politibataljon.
Til gengæld har forfatterens grundige, ræsonnerede undersøgelse den klare fordel, at vi kommer alen tættere på evolutionen af Holocaust. Folkemordet var således ikke en fuldt udtænkt ting, der i alt væsentligt begyndte og endte med Wannsee-konferencen midt i krigen.
Selvom undersøgelsen er emnemæssigt begrænset, giver Stensager udblik f.eks. til resten af den tyske krigsmaskine, når det er nødvendigt for at forstå konteksten. Vi læser også om udviklingen af det tyske statspoliti, ligesom bataljonen følges helt frem til at nogle af dens medlemmer kommer for krigsretter flere årtier efter krigen.
Bogen empiriske makronbund, kilderne, består mestendels af senere beretninger fra politimændene selv. Beretningerne fremkom under forhør i forbindelse med de nævnte krigsforbryderprocesser.
Forfatteren udlægger de mange metodiske faldgruber ved kildegruppen. Undervejs i bogen genbesøger han løbende kildekritikken, så hans tolkninger står klare for læseren.
At bogen til tider er tung læsning, skyldes det dystre emne; ikke forfatteren, ikke de mange detaljer i den sidestærke og til tider sparsomt illustrerede bog.
Man må anerkende forfatterens oplysende bidrag til diskussionen om gerningsmændenes motiver, hvilket løfter en i forvejen god bog op i international liga. Bogen fortjener at blive oversat til hovedsprogene.
[Historie-online.dk, den 17. november 2026]