Dansk cirkus

Et nyt pragtværk sætter manegen for dansk cirkus gennem tiden. Med præsentation af alle de kendte store navne fra cirkus, artister, numre og endda gentlemantyve. Cirkus herhjemme har berørt store og små, og de fleste af os kan huske noget særligt fra en tur i cirkus. Den imponerende bog kan få fat i alle, der har et hjerte for cirkus

Af Michael Koch

Allerede efter ti minutter med bogen blev denne anmelder meget berørt af en artikel i bogen. Som altid bliver bogen hastigt gennemgået for at skabe et overblik inden læsningen. Blikket faldt på Jimmy Jamison og hans fantastiske og meget uhyggelige tårnspring.  Han kunne kravle op i en 30 meter høj mast, hvorfra han sprang på hovedet ned i et lille bassin med kun TO meter dybt vand. Jamison havde sprunget i årtier, og var ekspert i tårnspring. I Ålborg havde han et mindre uheld og kom let til skade. Nu skulle han så springe igen i Frederikshavn i august 1968. Folkene omkring ham kunne mærke, at han var blevet bange. Der var tændt ild i kanten rundt om det lille bassin for effektens skyld. Han kravlede op. Jimmy sprang flot ned i vandet, men kom ikke op. Han havde mistet livet. Jimmy efterlod sin danske hustru og tre børn.

Jimmy Jamison var en fantastisk dygtig tårnspringer gennem årtier. Desværre gik det galt en dag i august 1968. Han sprang fra den 30 meter høje mast ned i et bassin på kun to meter vand og blev dræbt

Så er manegen sat. Cirkus er sjovt, dejligt og hyggeligt. Det er så sandelig også farligt. Artister kan ofte bruge 10.000 timer på at lære et nummer. Det svarer til fem års arbejde med 40 timer om ugen. Det er dog ikke engang nok. De skal konstant holde nummeret ved lige og måske samtidig udvikle nyt. Når alt det er sagt, så er der også hele økonomien ved at holde et cirkus kørende. Mange er desværre bukket under og er gået konkurs. Alle de store navne er naturligvis med i denne fabelagtigt gode bog om cirkus. Langt de fleste af os husker dem. Vi har grinet af klovnerierne, vi har gyset og siddet med åben mund, når artisterne fløj gennem luften, inden de blev grebet af en der hang i trapez. De ældre af os husker de imponerende hestenumre, og mange mange flere specielle numre.

Når teltet skal op, skal der lægges kræfter i. Billedet er fra Benneweis. I dag har moderne cirkus maskiner til at hjælpe, også når alle bænkene skal på plads. I dag bliver de stillet der, hvor de skal stå ved hjælp af maskiner

Dansk cirkus historie er skrevet af Mikkel Knudsen fra Cirkusmuseet i Hvidovre. Knudsen skriver blandt andet, at vi i Danmark har haft cirkus i mere end 200 år. De første numre skulle være akrobatik på hesteryg. Det har altid handlet om at imponere, og det gjorde man for alvor i 1803. På det tidspunkt var luftballoner noget helt særligt, og derfor sendte man en hest til vejrs med en tøjret luftballon. Selv i dag ville man måbe. Den danske cirkushistorie er spændende, det kan anbefales at læse det kapitel.

Vi husker også den flot klædte person, der introducerede numrene, den såkaldte Sprechstallmeister. Hos Dannebrog var det Agnete Enoch, og i Benneweis var det Nelly Jane. De fortalte også os amatører, hvad der specielt skulle lægges mærke til, det svære, eller de fik det hele til at hænge sammen gennem introduktionen af næste nummer. Mange af de unge af i dag kender Bubber, som i mange år har været manden med mikrofonen.

Bogen går langt tilbage i tiden og præsenterer mange, meget gamle cirkus. Cirkus Guillaume, Cirkus Mundeling, som endda havde seks isbjørne på programmet, og senere i bogen præsenteres mange flere af de navne, som mange af os husker. Når vi kommer i cirkus, møder vi mange forskellige folkeslag, og hele familier af artister, klovne og meget mere. Livet på pladsen, udenfor den tid der er forestilling, er mødet med en lille by. Det er et samfund, der flytter rundt hele tiden, men er de samme mennesker og dyr, der lever og bor sammen. Det giver bogen mange eksempler på, og det er fascinerende læsning om alt det, der sker udenfor manegen. Folk vidste, at cirkus var på på vej til deres by. I mange år er der trykt cirkusplakater. I alle mulige størrelser og farver har plakaterne lokket folk til. I bogen er der gengivet rigtig mange af dem. Alene de mange plakater er hele bogen værd. Utroligt smukke sider med afspejlning af alle de fantastiske numre, cirkus kan præsentere.

Cirkusplakater har altid fået ungerne til at plage forældrene om at komme i cirkus

Orkestret er en hel fortælling for sig selv. I tiden før 2. verdenskrig kunne der være op til tre gange så mange musikere i orkestret, som der er i dag. De skal kunne spille alt fra Strauss til Lumbye, operaer af Verdi og Rossini, men også marchmusik og gamle schlagere. I gamle dage, da man havde bomuldstelte, var der stor forskel på lyden. Hvis teltet var tørt skulle musikerne spille til, så lyden blev kraftig. Når det så var regnvejr og teltet vådt, skulle de gøre en indsats for at spille stille, ellers larmede de alt for meget.

Cirkus Schumann var meget kendt for deres hestenumre. Her Paulina Schumann med to araberhingste

Ud over de mange navne, som ikke længere er at finde i branchen, er der noget andet, der heller ikke findes mere. De vilde dyr. Sonny Benneweis havde sine store elefanter, Doris Arndt havde 11 isbjørne i Benneweis i 1959, Cirkus Moreno havde sæler, og Cirkus Schumann havde smukke heste og pingviner. Hertil kommer tigre, løver og kameler og ikke mindst bjørne. Der er i øvrigt en meget voldsom historie med en bjørn og hans trækker, der gik helt galt. Hverken den gamle “bjørnetrækker” eller bjørnen overlevede cirkus, efter en stor bjørn på 500 kg havde angrebet manden. Der er flere årsager til, at de vilde dyr ikke længere kan ses i cirkus. Forklaringerne bør læseren selv have til gode i bogen. Det er et spændende afsnit om en lang periode i dansk cirkus. Dette er blot lidt af det, bogen indeholder. Der er meget mere. Side efter side betages man af forfatterens fund om cirkus.

Det tog et øjeblik, før det gik op for beskueren, at balancekunstneren Bonaccorso balancerede på én finger i Cirkus Dania i 1977

De næste kapitler i bogen viser blændende flotte cirkusprogrammer og andre illustrationer. Imponerende er det at se side efter side i et rent mekka for cirkusglade læsere. Hele bogen er forrygende fra tekst til billeder og illustrationer. Har man en lille klovn i sig eller blot er cirkusglad, så er bogen meget anbefalelsesværdig.

[Historeie-online.dk, den 13. maj 2026]