Grønlændernes kongehus
En ny “gavebog” tager læseren med på rejse til Grønland. Set gennem fire majestæters rejser i Grønland øges forståelsen for båndet mellem Danmark og Grønland, set gennem det danske kongehus’ rejser i byer og bygder. Med forfatternes beundring for kongehuset kombineret med mange flotte billeder, er der skabt en dejligt positiv bog. Det er meget tydeligt, at der i mange år har været et særligt bånd mellem kongehuset og grønlænderne
Af Michael Koch
Danske politikere skifter, ligesom regering og statsministre udskiftes regelmæssigt. Det er straks en helt anden sag med kongehuset. Majestæterne regerer i mange årtier og endda i halve århundreder. Med de store afstande i Grønland og en befolkning der ikke blot bor i større byer, kan en majestæts mange år på tronen være meget vigtig. Grønlænderne kender den regent, der kommer på besøg, og der skabes helt specielle bånd. Eksempelvis har Dronning Margrethe 2. været på besøg i Grønland mere end 20 gange. Dronningen har stort set besøgt alle byer og bygder i Grønland.
Det var Kong Christian 10., der med det første kongelig besøg i Grønland gjorde afstanden mindre mellem Grønland og Danmark. Besøg blev skildret i aviser, film, blade og bøger. Da Kong Frederik 9. og hans Dronning Ingrid begyndte at rejse til Grønland, blev kongehuset særdeles populært blandt grønlændere. I 1960 besøgte Kronprinsesse Margrethe Grønland første gang, og siden har både grønlændere og Margrethe 2. haft et nært forhold. Det har smittet kraftigt af på Kronprins Frederik, som i helt særlig grad har rejst i Grønland både alene og siden med Dronning Mary og deres børn.
Frederik 9. og dronning Ingrid får demonstreret, hvordan et marsvin flænses. En fanger havde også fanget en sildepisker, så bygden og de kongelige blev budt på delikatesser
På kort over Grønland kan man se kongehusets indflydelse på landets indbyggere. Store landområder er navngivet efter kongehusets medlemmer. Eksempelvis da Margrethe 2. fyldte 50 år, døbte Grønlands Hjemmestyre et stort landområde i Østgrønland Dronning Margrethe 2. Land. I Vestgrønland har grønlændere opkaldt land efter Frederik 9. og dronning Ingrid blandt andet som tak for deres bidrag til at udrydde den livsfarlige tuberkulose.
I 1952 besøger kongeparret Grønland, og dronning Ingrid besøger børn, som er smittet med tuberkulose. Tuberkulosen skulle udryddes og Danmark hjalp til
Tilbage i 1921 oplevede Christian 10. og familie, hvordan Grønlands vejr kan være hårdt. Efter fem dage ombord på damperen Island i dårligt vejr, glider skibet ind mod Godthåb, som nu hedder Nuuk. Der spejdes efter “kajakmanden” som hastigt ror ud mod skibet. Efter der er sat reb fast i hans kajak, hejses den ombord. Kort efter får kajakmanden Lars Egede en fornem riffel af kongen, og Lars Egede bliver efter meget gammel tradition “kendtmand”, en slags lods, så skibet kan navigere sikkert ind. Kongefamilien modtager senere fine gaver, blandt andet en smuk kajak af sorte sælskind, med alt tilbehør. Der er langt herfra til 1952, hvor folkesundheden kræver, at Danmark tager mere ansvar. Tuberkulose er et stort problem, og bekæmpelsen bliver en folkesag i Danmark. Mens der samles penge ind i syd bliver tusindvis af grønlændere røntgenfotograferet ombord på skibet Misigssut. Samtidig ønsker grønlænderne mere selvbestemmelse, og fremtidens Grønland ønskes at blive et land med egne beslutninger, men fast tilknytning til Danmark. Efter 30 år med hjemmestyre, får Grønland selvstyre i 2009.
På Grønlands nationaldag 21. juni 2009 overrækker dronning Margrethe Lov om Grønlands Selvstyre til landstingformand Josef Motzfeldt
Mens vi her i landet ikke længere får breve fra det gamle postvæsen, har Grønland stadig brevomdeling og flotte frimærker til brevene. Tusass, tidligere Tele-Post, hedder Grønlands postselskab. Selvom mængden er faldende, kan man sende et B-brev for 19 kr. og et A-brev for 25 kr. Større i format er sælskindspelsen, som har været en uhyre vigtig artikel for det grønlandske folk i mange år. På et tidspunkt var der aktioner mod sælfangst, ikke mindst fordi der i Canada blev dræbt sælunger med kølle. Skuespillere kæmpede mod sælfangsten, men vores kongehus gik forrest og Margrethe 2. købte sælskindspelse og sælskindsanorakker til sig selv, sønner, nevøer og niecer. Man kunne på den tid være sikker på, at Margrethe 2. bar pelsen op af de røde løbere i koldt vejr. Når kongehuset støtter, kan det hjælpe med at finde løsninger, skriver forfatterne.
Frederik viser i 2004 sine evner som hundeslædefører, da han inviterer sin hustru på hendes første slædetur på den grønlandske ø Disko.
Et af de sorte kapitler var tilbage i 1966 til 1970, hvor 4.500 kvinder fik opsat spiral. Man ønskede at dæmpe den hastigt stigende fødselsrate. Det var desværre voldsomme konsekvenser for mange, som ikke kunne få børn efterfølgende. Der var nogle, der måtte have livmoderen fjernet, ligesom der var flere andre alvorlige følgevirkninger. I 2024 anerkender Statsminister Mette Frederiksen ansvaret og undskylder. Der er et længere kapitel om sagen i bogen.
Dronning Mary holder som sin mand Kongen meget af den “arktiske magi”. Sne, fjelde, fjorde og lyset skulle være helt særligt at opleve. Forfatterne har gjort sit til at skabe et særdeles positivt billede af Grønland i dag. Bogen viser, at kongehuset og Grønland har et særligt bånd. Det er en positiv og godt beskrevet gavebog, som især royalt interesserede kan have meget glæde af. Det er en flot udført bog.
[Historie-online.dk, den 11. februar 2026]
