Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 4: Lommekniv/foldekniv

Kategori: Artikler
Visninger: 921

 

Lommekniven eller foldekniven er et bekendtskab, de fleste har gjort. Det er en uhyre praktisk kniv, som ikke fylder meget, er sikker at gå med i lommen og klar til mange forskellige opgaver, som kan dukke op. At foldekniven er fra vikingetiden, det kom bag på den, der skriver dette, men i Hedebymuseets udstilling af fundne genstande fra denne travle handelsplads så jeg en foldekniv. Det viser sig at lommekniven går tilbage til antikken. Nogle metaldetektorfund er rester af romerske foldeknive brugt herhjemme i folkevandringstiden. Ved udgravninger på øen Hjelm blev fundet en foldekniv med benskaft. Dette fund er fra omkring 1300.

Lommekniven har altså været brugt i mange århundreder før vor egen tid, og den findes naturligvis i museernes samlinger med vidt forskellig proveniens og af forskellig alder. Konstruktionen er i den gængse form et skaft eller greb, hvori et knivsblad kan finde plads og fastlåses ved en fjeder. Greb og knivsblad er af forskellig udformning. Grebet er som regel af jern med pånittet træ, ben, tak, horn eller andet holdbart materiale. En lommekniv skal ligge godt i hånden og være egnet til det, man mest bruger den til, at skære og snitte.

Det kniber tit med præcis datering af knivene. De allerfleste er fra perioden 1850 – 1950. En interessant undtagelse er en kniv fra Blykoppeå på Bornholm, hvorom det anføres, at den sammen med en bunke lignende knive blev bjærget fra et strandet skib ved Blykobbeåen. Kniven er angiveligt fra 1757.

 Lommekniv fra Blykobbeå, Bornholms Museum

Odsherred Folkemuseum har en foldekniv ifølge protokollen fra 1816. Den har tilhørt en bonde fra landsbyen Kjeldstrup, og han har selv monteret et knivsblad i et messingskaft, der bærer mandens navneinitialer ONSW. 

En helt speciel lommekniv har Danmarks Tekniske Museum. Det er en lille lommekniv, som har H. C. Ørsteds navn indgraveret. Kniven er med et fladt messingskaft, hvori der er monteret to små foldeknive.

De ældste knive er håndværksarbejde fra smedjer. Omkring 1900 var lommekniven fabriksfremstillet. Museum Nordsjælland har en af de typiske knive fra tiden og en sømandskniv fra samme tid med hvidt benskaft er fra Gilleleje. De fabriksfremstillede lommeknive var dengang gerne løveknive, dvs. Loewen Messer, Solingen eller svaneknive, med knivsblad fra Sheffield.

 Arbejdslommekniv af den gængse type omkring 1900, Museum Nordsjælland

Sømandskniv fra Gilleleje, Museum Nordsjælland

Apotekeren, købmanden, mølleren, tømreren, fiskeren … alle havde en lommekniv at dømme efter knivenes tidligere ejere. Særligt fine lommeknive findes, men de fleste var arbejdsknive og har tit nedslidt knivblad efter mange års brug. Horsens Museum ejer en lille lommekniv med sølvskaft, og Nanna Jørgensen i Sorø fik til sin konfirmation i 1916 en fin lille lommekniv i sølv. Kvinder havde også deres egne små lommeknive, hvilket fremgår af samlingen på Kvindemuseet i Århus. Om en lille kniv tilhørende en kvinde ved navn Gertrud f.1907 hedder det: Den var til at skrælle æbler med. Hun havde den altid i tasken, selv når hun skulle være fin med guldtaske og guldkjole (begge dele afleveret til museet).

En dagbogsoptegnelse fra 1920-erne i Museum Midtjylland fortæller, hvordan man tidligere brugte fingrene og lommekniv, når man spiste, ikke gafler. Samme sted har beretninger om forskellige ritualer i forbindelse med overtro, hvor knive indgår. F.eks. skulle man kaste en lommekniv under koen, når den blev bedækket. En klog kone sagde til en kvinde, som havde tandpine, at hun skulle bide i stålet af en lommekniv og bagefter grave den ned, så forsvandt tandpinen. Det råd fulgte hun og tandpinen forsvandt, men hun syntes, det var synd at lommekniven skulle gå tabt, gravede den op og straks var tandpinen tilbage.

Soldaterne i 1864 havde lommeknive med sig i felten, hvilket bl.a. flere jordfund i Sønderborg Museum fra udgravninger på Dybbøl i blokhuse i skanse IX, skanse VII og skanse II vidner om. En lille lommekniv var blandt de ejendele en dansk familie fik tilbage, da manden faldt på Vestfronten 1. maj 1918. Lommekniven er nu på Sønderborg Museum og for at føre historien om vore krige med Tyskland op til den sidste, så har samme museum også en lille lommekniv, som har tilhørt en dansk fange i koncentrationslejren Neuengamme. Han byttede sig til kniven for cigaretter. Det var ikke tilladt KZ- fanger at have knive.

Lommekniven havde mange forskellige anvendelsesmuligheder. Kulturhistorisk Museum i Randers har en meget fin amagerhylde fra 1910. Hylden er udskåret med en lommekniv, og Marstal Søfartsmuseum har en fin skibsmodel, en jagt, som er skåret med en lommekniv af en dansk sømand, som sad i prøjsisk fangenskab under treårskrigen 1848 -1850. Sømænd på langfart brugte også lommekniven til at skære skibsmodeller og lave små skibe, som de anbragte i tomme flasker. Den slags kunne omsættes, ofte på en havnebeværtning, når man kom i havn efter de lange sørejser.

Fiskerne brugte også lommekniv. Skive Museum har en foldekniv, som angives brugt som bødekniv. Og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har flere lommeknive som ligeledes har været brugt under arbejdet med at bøde garn. Lommekniven kunne også funger som fiskekniv, dvs. når man slog fisken ihjel og skar den op eller når man stak ålen og flåede den.

 Fiskekniv fra Revsøre, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

I landbruget var lommekniven meget brugt, f.eks. havde man en grisekniv til kastrering af smågrise, mens der i Dansk Landbrugsmuseum er en ”negkniv” anvendt til overskæring af negbånd. I skovbruget havde skovfogeder en lommekniv med knivblad og et huljern til mærkning af træ.

Grisekniv fra Ringsted

På kontoret brugtes lommeknive til pennekniv og som raderkniv. En mere prosaisk anvendelse i mange ungkarlehjem og studerekamre var lommekniven som pibeudkradser. I industrisamfundet blev lommeknive også brugt som firmagaver eller firmareklamer.

Lommeknive af udenlandsk proveniens findes også hist og her i samlingerne. De adskiller sig tydeligt fra danske/ europæiske knive. En lommekniv fra Kelantang i Indonesien er i etnografisk samling i Varde Museum.

Multifunktionslommekniven er af ældre dato. I alt fald har Odense Bys Museer en kniv fra 1860. Kniven har tre knivsblade, saks og neglerenser. Den har muligvis tilhørt H. C. Andersen. Udviklingen med forskellige funktioner er gået helt grassat og der findes knive med 10 forskellige anvendelsesmuligheder. De mest almindelige er dog proptrækker, øloplukker, saks, skruetrækker og neglefil. Alt i et værktøj er sjældent en god løsning.

De fleste kender sikkert de røde Victorinox eller schweizerknive, som også fås med multifunktionsværktøj. En anden klassisk lommekniv er de franske Opinel knive.  I dag er lomme- og foldeknive mest brugt i jagt, fiskeri og fritidsliv.

I hundredvis af år har lommekniven altså fulgt danskerne, men et voksende problem med knivstikkeri fik i 2004 regeringen til at stille forslag om forbud mod at gå med kniv alle offentlige steder. Forbuddet skulle også gælde lommeknive. Protesterne var mange, og folk som brugte lommekniv følte sig kriminaliseret. Forbuddet kom derfor ikke til at omfatte lommeknive, som stadig er hver mands eje.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 23. august 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 8: Spadserestokke
Museumsnumre 8: Spadserestokke
Museumsnumre 6: Briller