Museumsnumre 140 - knojern og knippel
Det er en sørgelig kendsgerning, at kriminalitet, forbrydelse og slagsmål løber som en rød tråd i samfundet til alle tider. I vore dage kæmper man også med de alvorlige situationer, der opstår, når aggression og vold får frit løb. Det er på sin vis blevet værre, idet knivstikkeri er blevet udbredt. For en generation siden forekom det sjældent. Man sagde gerne, at kun finnerne brugte kniv. Meget tyder også på, at det er de mange udefrakommende, som har bragt knivstikkeriet med sig, og dårligdom har det med at brede sig. Det har resulteret i meningsløse tab af meget unge liv.
Kigger vi lidt tilbage, så var de kriminelles værktøj handsker, brækjern og lommelygte, mens slagsbrødre og voldsmænd brugte næverne, og hvis det ikke var nok, kunne man benytte såkaldte knojern eller knipler, som kunne sætte en modstander ud af spillet i løbet af kort tid. Forbrydelser og de genstande, som har været brugt til den slags, har også deres eget museum, nemlig politimuseet på Fælledvej i København. Stedet er værd at besøge. Men mange lokale museer har også genstande fra det stedlige politi og beretninger om dramatiske sager.
Politistav med inskription, Vestsjællands Museum
Kniplen er et slagvåben benyttet såvel af politi som af forbrydere og voldsmænd. Man kender fra gamle dage betegnelsen knippelsuppe, når politiet med træknipler samlet gik til angreb på folk. Politiet var under enevælden vogter af lov og orden, men det var en orden som undertrykte befolkningen. I 1700-tallet brugte politiet træknipler og uddelte prygl. Politimester Torm tæskede i 1730-erne personligt bønder på torvene i kongens by, hvis de tog for meget for deres grøntsager. Politivennen, et blad udgivet fra 1798, tillod sig at kritisere politiet, og redaktøren skrev bl.a. om politiets ret til at uddele stokkeprygl ved opløb. Han benægtede politiets ret og henviste bl.a. til datidens førende moralfilosoffer Immanuel Kant og Johan Gottlieb Fichte.
Kniplerne eller som de kaldtes politistave blev formelt en del af politiets udstyr i 1860. De blev bl.a. brugt i slaget på Fælleden 1872 mod de demonstrerende arbejdere, og i nyere tid er knipler brugt bl.a. ved Vietnamdemonstrationer.
Politibetjent i uniform og med hjelm og politistav. Foto fra Østerbrogade 1930-ere, kbh.billeder
Politistavene var kølleformede af buksbom, bøg eller ask og med et rillet skæfte og en læderstrop. Stokkene blev omkring 1920 erstattet af de såkaldte gummiknipler. De har en indvendig blykerne, som gør at slaget faldt hårdt, men gummibetrækket gav færre frakturer. Men ordren lyder stadig: ”Træk stavene”! En gummiknippel på Sønderborg Museum har været brugt ved afstemningen i 1920 af en mand, som overvågede afstemningen, ledet af en international kommission.
Randers Museum har en knippel lavet af en gummislange. Den har, anføres det, været brugt på Tvangsarbejdsanstalten i byen, og knippelslag eller som det kaldtes rotting måtte bruges til 1930.
Under besættelsen blev knipler flittigt brug af Gestapo og Hipokorpset, og Bangsbo Museum har en knippel anvendt af Gestapo under den tyske besættelse. Den var et torturinstrument mod danske fanger i Frederikshavn. En anden knippel på museet lavet af en gasslange med bly indvendig blev også anvendt af Gestapo. Museet har desuden en gummiknippel, som købmand Elmer Christensen var udrustet med, idet han i 1944 var medlem af vagtværnet i Kvissel oprettet efter politiets internering.
Tysk knippel fra Shellhuset i København, Billund Museum
En knippel med en særlig historie forvares af Billund Museum. Det er en tysk knippel fra Shell-huset brugt af Gestapo til tortur og skænket museet af modstandsmanden Aage Philipsen (født 1922). Aage Philipsen sad i Shellhusets tagetagen under RAF-angrebet. Han var medlem af BOPA/Lersøgruppen, blev taget på fersk gerning ved en våbenmodtagelse om natten den 5. februar 1945, skudt gennem benet, bragt til det tyske infirmeri, Nylandsvej 6 i København, videre til Vestre fængsel og til Dagmarhus, SS- & Gestapohovedkvarteret i København. Under RAF-angrebet, løb han ned ad en brandtrappe, så en knippel ligge på et tysk skrivebord, tog den til eventuelt selvforsvar og slap ud i Kampmannsgade. Han stod til dødsdom. ”Aage Philipsen har efter forhørene deforme hænder”, står der tilføjet.
Fængselsbetjente var udstyret med knippel og fløjte. Også grænsegendarmer havde knipler. En særlig politistav, hvidmalet, blev brugt af færdselsbetjente til trafikregulering i gadekryds.
Knojern findes på ganske mange museer. De er af samme form, nemlig et jern med plads til fire fingre og en støttebøjle mod håndfladen. En del knojern er lavet af støbegods, hvilket angiver en fabriksmæssig fremstilling. Messing har også været brugt til knojern. Det er et våben som afstedkommer alvorlige kvæstelser, frakturer.
Knojern er et personligt våben, som kom frem i slutningen af 1800-tallet. De blev brugt i den amerikanske borgerkrig, og amerikanske fabrikker begyndte at fremstille dem. Under første verdenskrig var amerikanske soldater bevæbnede med ”iron-knuckles”.
Knojern, Den Gamle By.
Herhjemme kom de frem omkring 1900. Herregården Brandbjerg ved Jelling havde i 1912 polske arbejdere. De var ofte genstridige og ville slås. Gårdens forvalter Muck tog et knojern fra en polak. Det er nu på Bangsbo Museum
Jagt- og Skovbrugsmuseet har et knojern som angiveligt var anskaffet af giveren, en skytte, som forsvar mod krybskytter.
Et knojern, som har tilhørt en kaptajn i Hals, fandtes på Aalborg Museum, men det blev stjålet fra udstillingen. Til søs kunne der i sjældne tilfælde opstå mytterilignende situationer, og adskillige fyrbødere og matroser slog en proper næve.
Horsens Museum, fængselssamlingen har flere illegale knojern, som har tilhørt fanger. Flere af dem er fremstillet af indsatte fanger. De kunne bruges mod andre fanger og evt. mod fængselsbetjente.
Det danske politi havde også knojern. Kerteminde Museum har et knojern, som har tilhørt en politibetjent i byen.
Under krigen var der mange knojern i omløb. Den tyske hær udleverede knojern til soldater. Også modstandsfolk og deres fjender, tyske og danske nazister, bevæbnede sig med jernene. Deres udbredelse var et tegn på den stigende lovløshed og brutalitet under krigen. Da det danske politi blev arresteret 19. september 1944 fik de kriminelle friere spil, og det betød, at der blev oprettet kommunale og private borgerværn til selvforsvar. Gestapo benyttede knojern til tortur, når de afhørte arresterede.
Randers Museum har dette knojern støbt i messing. Det blev under besættelsen samlet op på gaden af snedkermester Mønster, Randers Museum
En up to date udgave af et knojern har Randers Museum. Det er lavet af en motorcykelkæde. Knojern er selvfølgelig ulovlige. Desværre er der stadig voldsmænd, som anvender knojern, hvilket følgende beretning fra 2011 viser: Klokken 4.00 i nat opstod der et voldsomt slagsmål på Anemonevej i Randers, hvor en 18-årig gerningsmand, der nu er anholdt, fik ram på fire personer. ”Det er naboer i opgangen, der ringer til os. De kan se hvor voldsomt det går for sig nede på gaden," siger vagtchefen ved Østjyllands Politi Jesper Drejer. Alle fire blev kørt på skadestuen, og den ene - en 25-årig kvinde - blev overført til kæbekirurgisk afdeling i Århus. ”Gerningsmanden har simpelthen slået alle hendes tænder i overmunden ud med et knojern," fortæller vagtchefen og tilføjer: ”Lægerne har fundet metalrester fra knojernet i kvindens mund”.
Lad os slutte med denne muntre plakat fra en ABC-revy i 1955 med titlen: ”Knojern, konjak og kærlighed”, en Nyhavnsidyl i to akter, og håbe at vi kan undvære knojern og nøjes med de to sidste.
Plakat fra ABC-revy 1955, Revymuseet
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre" her
[Historie-online.dk, den 4. november 2025]
