Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 5: Biblen

Kategori: Artikler
Visninger: 441

 

De danske museer er i en del tilfælde blevet sidste station for ting, man ikke så godt kunne kassere. Den hellige bibel kunne man ikke smide ud, selvom den var gammel og laset og med ”krøllede bogstaver” og ikke længere fandt anvendelse. Så kunne man sende den på museum, var tankegangen, og af den grund bugner museerne af bibler og andre religiøse skrifter.

Men vi skal ikke så mange generationer tilbage, så havde de fleste danske hjem en bibel og ikke nok med det, man læste i den. Samfundet var ikke trygt; der kunne tilstøde en meget ondt og jævnlig bibellæsning var en måde at klare modgang og frygt på. Havde man Gud med sig, kunne det aldrig gå helt galt. Museerne har mange små æsker skænket af troende. I æskerne finder man ”manna for sjælen”, dvs. sedler med henvisninger til skriftsteder i biblen, som var gode at læse. Det med at kunne sin bibel var ikke altid af det gode, og vi kender udtrykket ”som fanden læser biblen”. Midtjyllands Museum har en optegnelse fra heden om en løjerlig mand, der kunne sin bibel, men også spillede kort med kjæltringene, lavede ufine handler og havde en bog med trolddom.

Foto fra Christiansø af kvinde, som sidder i sin stue i søndagstøjet og læser i biblen, ca. 1930, Bornholms Museum

Titelbladet til Christian d. 3’s bibel. Kgl. Bibliotek

Den første bibel på dansk var Christian d. 3’s bibel fra 1550. Reformationen var gennemført, og bogtrykkeriet kommet til landet. Det er en stor og smuk bog, som flere museer er så heldige at eje et eksemplar af, bl.a. i Hjørring, Vejle og på Langeland. Med hver ny konge fulgte en ny bibeludgave. Frederik d. 2’s bibel, Christian d.4’s bibel osv. Især Christian d.6 var religiøs, og han indstiftede som bekendt konfirmationen i 1736. En bibel fra 1709 som befinder sig i Ringkøbing-Skjerns Museums varetægt lyder interessant: ”En liden moralsk og politisk bibel”.

Godt boghåndværk og bogbinderarbejde præger mange af de gamle bibler som denne fra Viborg Museum. Biblen har tilhørt et adeligt ægtepar og deres våbenskjold er graveret i messingovalen på bindet. Biblen er fra 1729

Struer museum har en ”Huus og Reyse-Bibel”, trykt 1777 i København. Mens Syddjurs Museum ejer en bibel, som engang var inventar i arresten i Ebeltoft. I begyndelsen af 1700-tallet fik Det kongelige Vajsenhus eneret på udgivelse af den autoriserede bibel og salmebogen. På den måde ønskede man fra kongens side at støtte hjemmet for forældreløse børn. I 1814 stiftede Frederik d. 6 Bibelselskabet, hvis formål var løbende at udgive biblen. I 1886 fik selskabet retten til at udgive den autoriserede danske bibel og selskabet har til dato stået for en række bibeludgivelser.

Som noget nyt begyndte man også at illustrere biblen. Berømt er den franske kunstner Gustave Dorés illustrationer til biblen udført i 1864. Museum Midtjylland har en samling af disse bibelillustrationer. Herhjemme udsendte Rom Forlagsforretning i 1886 en ”Illustreret Familie- Bibel”. Så kunne børnene bedre forstå biblens sære beretninger. I skolerne indførte man de såkaldte anskuelsestavler og dygtige illustratorer gengav bibelske scener: Moses udsat i sivkurven på Nilen, Moses ved det Røde Hav osv. Et af de seneste skud på den illustrerede bibelstamme er Frederik d. 9’s billedbibel fra 1950, udsendt ved 400-års jubilæet for den første danske bibel.

Udenlandske bibler, nemlig svenske, tyske og hollandske findes på museerne og vidner om den kontakt, som eksisterede udadtil. De hollandske eksemplarer findes på museer langs Vestkysten og de svenske i Østdanmark.

Det var almindeligt at ejeren skrev sit navn i biblen. Biblen gik ofte fra generation til generation i familier, og sommetider finder man x antal ejere, som har indført deres navne foran. Vendsyssel Museum har en bibel fra 1818 med slægtsregister.

Foto af bibel trykt 1799 i København med ejerindskrifter, Ringkøbing Museum

Biblen blev brugt mange steder. Den fandtes på værelserne i missionshotellerne og fiskekutteren E 1 ”Claus Sørensen” havde som mange andre fiskeskibe en bibel om bord. I afholdsforeningen D.N.G.O. havde de en bibel, som lå på ”alteret” i forbindelse med møder i logen. Den er i dag i Den Gl. By i Århus.

Kaiser Wilhelms bibel fik de sønderjyske soldater med sig, da de i 1914 blev sendte i krig. ”Got Mitt Uns” var det preussiske kongehus’ valgsprog og fra 1871 kejserrigets. Det viste sig imidlertid, at ”Gott” slet ikke var med kejseren i 1914-18. Både Sønderborg og Haderslev Museum har eksemplarer af denne bibel.

Sommetider findes en bemærkning om en giver. En bibel trykt på Det kgl. Vajsenhuses Forlag i Bianco Lunos Bogtrykkeri 1845 har indskriften: Denne bibel er købt af magister Boysen, Vesterborg den 3. april 1849, betalt med 2 RBD.

Konfirmander fik i 1900-tallet tit et eksemplar af biblen eller det nye testamente, mens de mere verdslige familier foretrak at give et eksemplar af Chr. Winthers digtsamling ”Hjortens flugt”. I en bibel fra det midtjyske har en pige, som kun blev 24 år gammel skrevet:  Ane Madsen. Erindring fra Søndagsskolen i Herning ved Konfirmationen d. 6. Oktober 1912". 

En bibel til en pige i Marstal på konfirmationsdagen 3.marts 1889 bærer påskriften: Bær hverdagens byrde! En formaning fra pigens mor, som nok kunne være på sin plads i et søfartssamfund, hvor kvinderne alene måtte klare hverdagen, når mændene var til søs … og endda nogle gange aldrig kom hjem. 

I de egne, hvor missionen var stærk, spillede biblen en stor rolle. Museum Mors har en bibel fra Osie Lund, der fik den af en anden pige, da hun var tjenestepige på Ullerup ved Stadel. Indskrevet står: "Minde fra frøken Anine Møller 1885 Ullerup, til Osie Lund, Balle Erslev". Biblen kunne også være en flidspræmie i søndagsskolen. Og naturligvis var den tit en gave til brudeparret. Kvinderne var tit de flittigste bibellæsere.

På kvindemuseet har de en bibel, der har tilhørt en kvinde, som sammen med sin søster drev en forretning med lingeri og korsetter i Århus. Søstrene var fromme, for museumsregistreringen har følgende bemærkning: ”Slidt, snavset og repareret med tape. De sidste fire sider mangler”. Jo den bibel blev brugt.

I dag er biblen on-line ligesom historien, men en ny, trykt bibel er udkommet i 2020, udgivet af Bibelselskabet. Den er på nutidens dansk og meget lettere at læse end de gamle udgaver, men det har også resulteret i et sprogligt og indholdsmæssigt tab, idet mange af de stærke gamle ord er erstattet af nye svage.

 De ensomme gamle, som læser i biblen, er et genremotiv i billedkunsten i 1800-tallet. L.A. Ring har 1898 malet: Bedsteforældrenes søndag. Manden læser i biblen. Statens Museum for Kunst, wikipedia

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museumsnumre" her

[Historie-online.dk, den 30. august 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 7: Manglebræt
Museumsnumre 6: Briller
Intro til ny artikelserie: MUSEUMSNUMRE