Metalhandlen i bronzealderen

Et internationalt forskerhold har i forbindelse med forskningsprojektet Metals & Giants kastet nyt lys over metalhandlen i bronzealderen – og åbnet for nye perspektiver på forbindelserne mellem Sardinien og Norden, hvor de ikoniske hornede hjelme også optræder.

Foto af Heide W. Nørgaard: Krigerskulpturen (bronzettI) fra Abini i det centrale Sardinien. De fleste bronzetti er afbildet med et våbensæt bestående af forskellige kombinationer. Denne bronzettI tilhører bueskyttegruppen og er udstyret med sværd, bue, pile samt dele af kropspanser, herunder den typiske hornede hjelm. Disse hornede hjelme bæres af krigerstatuetterne. Foto taget med tilladelse af Museo Archaeologica Nazionale di Caglairi.

I bronzealderen, omkring år 1600-500 f.Kr., blomstrede den såkaldte Nuraghe-kultur på Sardinien. En kultur, der blandt andet er kendt for tårnlignende stenkonstruktioner, nuragher, og for de små bronzefigurer, bronzetti, der ofte forestiller krigere, guder og dyr. Disse figurer har fascineret forskere, men deres præcise metalliske ophav har været ukendt.

For at finde ud af, hvor kobberet i disse figurer kom fra, brugte forskerholdet en ny videnskabelig metode, der kaldes en multi-proxy-tilgang (en kombination af forskellige kemiske analyser). Her sammenholdt de isotoper af kobber, tin, bly og en mere sjælden isotop kaldet osmium for at få et klarere billede af metallernes ophav. Metoden, udviklet ved Curt-Engelhorn Center for Archaeometry i Mannheim,  har gjort det muligt at løse et puslespil, der har forvirret forskere i årevis.

”Resultaterne viser, at bronzetti primært blev fremstillet af kobber fra  Sardinien, nogle gange blandet med kobber fra Den Iberiske Halvø (nutidens Spanien og Portugal). Undersøgelsen afslørede også, at kobber fra Levanten - steder som Timna i Israel og Faynan i Jordan - ikke blev brugt på Sardinien, hvilket kun blev klart ved at se på osmium-isotoper,” fortæller førsteforfatter Daniel Berger fra Curt-Engelhorn Center for Archaeometry, der har udviklet den nye metode, udført analyserne og stået for den grundlæggende tolkning .

Samarbejde mellem naturvidenskab og arkæologi
Mens Daniel Berger understreger, hvordan den nye metode med isotop-analyser giver et klart billede af kobberets geografiske ophav, peger Helle Vandkilde på samarbejdet mellem naturvidenskab og arkæologi.

”Arkæologisk metode etablerer et stærk grundlag, som de nyeste naturvidenskabelige metoder kan forfine og forklare. Herved kan gamle diskussioner afsluttes. I vores tilfælde peger den allernyeste geokemiske viden på metallets oprindelse i bestemte geografiske områder og bestemte miner. Det er også i flere tilfælde muligt at spore en strategisk blanding af kobber med forskellige oprindelser; formentlig for at opnå bestemte effekter såsom produktets farve og styrke,” fortæller professor Helle Vandkilde fra Aarhus Universitet

Forskerne undersøgte også tre af de største nuraghiske helligdomme, som alle producerede bronzetti, og opdagede, at det metal, der blev brugt på hvert sted, var meget ens. Det tyder på, at der var en fælles tilgang til fremstillingen af disse genstande på hele øen.

Det er ifølge forskergruppen interessant, at selv om Sardinien har lokale kilder til tin og bly, blev de ikke brugt i figurerne. Det tin, der skal bruges til at lave bronze, må være blevet importeret, sandsynligvis fra Den Iberiske Halvø, baseret på isotopsignaturerne i bronzetti og de kemiske mønstre i sardiske tinobjekter.

”At få muligheden for at analysere de berømte bronzefigurer fra Sardinien er et vigtigt skridt mod at forstå, hvordan øen har indgået som en central brik i metalhandlen i bronzealderen. Figurernes form og udførelse passer ind i den materielle kultur fra perioden, og alligevel rummer de stilistiske træk, som føles forbløffende velkendte for os i det sydlige Skandinavien. Vi behøver blot at tænke på Viksø-hjelmene eller krigerne på vores helleristninger, der bærer hjelme prydet med horn. Med ny viden om, hvor metallet til disse figurer kom fra, er vi nu et skridt tættere på at kortlægge forbindelserne mellem Sardinien og Skandinavien,” fortæller lektor på Moesgaard Heide Wrobel Nørgaard.

[Historie-online.dk, den 17. september 2025]