Krigen i 1864

Nederlagsåret 1864 var næsten gået i glemmebogen, da historikeren Tom Buk-Swienty udkom med to skelsættende bøger: ”Slagtebænk Dybbøl” (2008) og ”Dommedag Als (2010). Her blev danskerne mindet om, hvorledes vi i løbet af 1800-tallet gik fra at være en ganske betydelig europæisk magtfaktor til en ubetydelig småstat. Men markeringen af 150 året for slaget ved Dybbøl blev en dansk/ tysk forsoningsdag. Nu er der kommet en slags vejledning i, hvordan man kan undervise i emnet. Initiativet er godt - der er virkelig brug for forskellig fornyelse.

Af Erik Ingemann Sørensen

Erik Henningsens maleri: ”Danske infanterister under tilbagetoget fra Dannevirke natten mellem den 5. og 6. februar 1864” blev udført i forbindelse med 50 året for krigen. Det håbløse ved situationen er, at jernbanen gik få 100 meter fra soldaterne. Men man kunne jo ikke bare … Det var ikke en del af planlægningen. 

Hvad er det nu for noget med denne sårfeber? Udtrykket findes i Herman Bangs roman ”Stuk” (1887) og ikke i ”Tine”, som anført flere steder. I romanen hedder det: ”Jeg tror egentlig, at alle vi, som var med dengang, vi mistede alle et eller andet usynligt ben eller en arm … og hemmeligt går vi vanføre omkring og har aldrig forvundet blodtabet … Hele denne menage, denne virksomhed … Det er ikke andet end Sårfeberen fra Dybbøl.”

1864 martrede den danske folkesjæl og blev måske først skubbet til side hin minderige aften på Ullevi Stadion den 26. juni 1992. Da Danmark slog de tyske verdensmestre.

Emnet blev sjældent taget op i folkeskolens historieundervisning. Jeg sad som medlem af læseplansudvalget for historie 1982 - 1984. Her var alle enige om, at de slesvigske krige måtte have en central placering i de ældre klasser. Vi lagde det i 8. klasse under overskriften: ”National bevidsthed - nationale grænser (1814 - ca. 1920) med delelementerne; nationalfølelse og national selvbestemmelse - nationale mindretals vilkår - nationale frihedsbevægelser.”

I læseplan for historie 2019 er fremhævet ”Stormen på Dybbøl”. Så belæg for at arbejde med krigen 1864 er der så sandelig. Derfor er det godt set at udarbejde en bog om baggrund og undervisning. Netop en blanding af faglige redegørelser og konkrete spørgsmål under arbejdet.

I bogen, der primært er rettet mod undervisningen i gymnasiet, understreges det, at man skal tage udgangspunkt i den viden, eleverne har med sig fra folkeskolen. For mange bliver dette en ganske stor udfordring. Det er ikke alle elever, der er kundskabsramte af historieundervisningen i folkeskolen.

Niels Simonsen: ”Episode af Træfning ved Sankelmark”, 1864 - 1865. Privateje. En voldsom skildring af 8. Brigades modangreb, der sikrede, at resten af hæren kunne slippe til Dybbøl. Det er østrigske ryttere, der angriber, derfor har de danske soldater formet en karré, der vanskeliggør angrebet. [I Tv-serien ”1864” lod man preusserne angribe, men det er forkert]

Et vigtigt emne - Up Ewig Ungedeelt

Ulykkeligvis er emnet højaktuelt: En mægtig nabo der angriber et lille naboland. Om det er baggrunden for udgivelsen, kan det være lidt vanskeligt at afgøre. Men det gør den ikke mindre værdifuld.

De indledende kapitler indeholder en række faglige redegørelser for den historiske baggrund og den mærkelige konstruktion, helstaten udgjorde. Dronning Victorias udenrigsminister, Lord Palmerstone, skulle efter sigende have formuleret det på, denne måde

”Kun tre personer har nogensinde forstået spørgsmålet om Slesvig-Holsten, og det er prinsgemalen, der er død – en tysk professor, der i mellemtiden er blevet skør, og mig selv, men jeg har glemt det”.

Med den svada som udgangspunkt er der ikke noget at sige til, at eleverne undervejs får rynker i panden. Det er tungt stof - og ligger undervisningen sidst på dagen, så er det indlysende, at der må sættes skub i dramatiseringen. Det kunne man jo gøre med denne sang af Lars Lilholt

https://youtu.be/OBDK50sKELY?si=66j7lGM7xqzTvwNu

I øvrigt undrer det mig meget, at forfatterne ikke inddrager flere medier i forløbet. Der er ganske mange muligheder. Som da østrigerne stormede Königshügel - Kongshøj - ved Mysunde. Vanen tro kom der gang i militærorkestret ved angreb, men her var det helt specielt.

https://youtu.be/_CeZjNBB-zI?si=t_i02RSgbT1raIlD

Desværre er det så godt som umuligt at se DR’s storproduktion ”1864”. Men på YouTube ligger forskellige klip, der kan anvendes. Og så er der denne stumfilm fra 1910: ”En helt fra 64”. Filmen er en af flere nationale krigsskuespil produceret af Fotorama. ”I denne film fulgte man den unge sønderborgenser Valdemar Kemp i krigen 1864 med tyskernes storm på Dybbøl. Man så kampe i skanserne -- her udbyttet med Vejlby fed -- og kunne gennem familiens vinduer opleve det fjendtlige bombardement af Sønderborg. Filmens helt nåede at vende hjem og døde i sin kærestes arme mens han knugede Dannebrog. Pressen var ikke udpræget begejstret for den kreative tilgang til krigens forløb, som filmen havde og nogle gik så langt som at tale om "... grove forsyndelser mod fædrelandets historie".

https://youtu.be/Re25F20eXGo?si=1ra5PiJLSiHVjJ71

Eleverne tager over

Del 2 i bogen lægger op til, at eleverne selv skal gå på opdagelse. Udgangspunktet synes at være - med rette - at flertallet af eleverne har rødder i fortidens landbrug, hvor familien senere er søgt til byen for at få arbejde. Det skulle derfor være muligt at finde nogle navne, der svarer til slægtens.  Derfor skal der nu arbejdes ud fra: ”Find din egen soldat”. Her skal de ved hjælp af salldata.dk/erindring forsøge sig. Det er et særdeles spændende udgangspunkt, selv om givetvis ikke alle får bid.

Herefter går det videre med at følge soldaten gennem krigen 1864. Det er så også her, problemerne melder sig. Der redegøres for hærens opbygning - noget der kan virke fuldkomment uoverskueligt med Brigade, Division, regiment etc. I øvrigt ikke til megen nytte. Problematikken forstærkes ved, at de inddrager militærtekniske kort over kampene. At læse kortene korrekt er vanskeligt. Som for eksempel kortet over Kampen ved Sankelmark den 6.2. klokken 3 om eftermiddagen, For de utrænede øjne er skitsen uforståelig. I øvrigt er det komplet uforståeligt, at man går helt uden om, at det var på Oversø Kro, man for første gang oplevede en fane med Røde Kors. Kroen var blevet lazaret. Det er faktisk verdenshistorisk.

En fremragende idé

En central del af historieundervisningen udgøres af arbejdet med forskellige kilder. Det går igen i alle planer. Men det vil hurtigt få en bog til at svulme voldsomt op. Her har forlaget Frydenlund lagt et guldæg. Bogen igennem er der henvisninger til kildematerialerne, der er vigtige for kapitlet. De er lagt ud på en hjemmeside, som forlaget har. Her er der plads, så man kan komme helt ud i hjørnerne. Så godt som fejlfrit. Men som nævnt tidligere har man prioriteret teksterne højest. De slesvigske krige er kendetegnet ved, at malerne i særdeleshed meldte sig på banen med storslåede malerier og tegninger. Det fremgår ikke af bogen - og gengivelsen af malerier er generelt meget dårlig med helt forkert farvetoning. Det er synd og skam.

Under alle omstændigheder har forlaget vist en ny vej - den skal bare bruges rigtigt.

Skibet Aurora forlader havnen med forstærkningstropper til den forestående krig. Træsnit i privateje

Den sidste del af bogen bliver igen de faglige redegørelser for tragediens afslutning - suppleret med arbejdsspørgsmål og kildehenvisninger. Det er glimrende serveret - om end der vitterlig er udfordringer grundet det tunge stof. Men eleverne er godt forberedte efter det lange forløb, så mon ikke de også kan klare de sidste udfordringer.

Bogen slutter med ”København - Bonn - erklæringerne” - de centrale tekster, der sikrer mindretallenes rettigheder. Det er den ene store stele, der er sat. Den anden er intet mindre end Istedløven, der er vendt tilbage til Flensborg. Men uden de voldsomme danske plader med tekst, der ellers var på den. Nu er det denne, der markerer nybruddet:

Istedløven står i dag som en slags symbol på, at man trods en blodig fortid, kan lægge uenighederne bag sig og i stedet lade samarbejdet være det afgørende. Foto: HPN

Den vigtige undervisning

Verden er i opbrud - diktatorer er på fremmarch - opløsningen kan let brede sig. Det er nogle af de ord, der gik igen i ”München 2026.” I sådanne situationer er trådene bagud, noget af det vigtigste. Det giver holdepunkter for værdigrundlaget - det grundlag der skal stå imod de voldsomme ydre pres.

Det er denne bog virkelig med til at give en baggrund for. Kanske den også burde læses af personer, der ikke er undervisere eller elever. Mennesker der synes, at historie kan noget, andre fag ikke kan.

For sådan er det jo.

[Historie-online.dk, den 18. februar 2026]