Museumsnumre 152 - kegler
Vendingen, ”den tog kegler”, kender vi. At tage kegler i overført betydning er at have succes, men i praksis handlede det om på keglebanen at vælte alle keglerne. Keglen er en geometrisk figur, men her drejer det sig om et stykke massivt drejet træ, nærmest flaskeformet, tykkest for neden og tyndere for oven, og keglen er en del af et spil. I dette spil skulle man bruge ni kegler, opstillet i kvadrat, samt en kugle og en bane for at spille. Kuglen var også af træ, og banen skulle holde et bestemt mål, være omkring 18 m. lang. Der var forskellige regler, men hovedreglen var, at den spiller, der væltede flest kegler, vandt.
Keglebanen er en opfindelse som skriver sig langt tilbage i tiden. Ideen med at vælte nogle træstykker med en kugle kom til os udefra. Allerede i middelalderen var keglespillet populært i landsbyerne i Tyskland. Man spillede keglespil i det fri på landsbyens fælled og ved folkefester. Kongemagten og kirken ville regulere dette. Man forbød keglespil om søndagen, den eneste hviledag. I Frankrig og England forbød man i perioder i 1300-tallet helt keglespil, men spillet holdt sig trods øvrighedens fjendtlige indstilling, og i 1600-årene blev det ligefremt populært i hofkredse. Den franske konge Henri 4. dyrkede det ivrigt, og de følgende monarker godkendte spillet. I Wien spillede man også gerne kegler og Mozart skrev en ”Quilles de Trio” for klaver, klarinet og bratsch. ”Quilles” var spillets franske navn, mens englænderne kaldte de ”skittles”, og spillet var populært langs Themsen som ”London Skittles”. I 1588, d. 18. juli, da den spanske armada blev rapporteret under opsejling mod England spillede Sir Francis Drake skittles. Ifølge en legende var hans reaktion: “We still have time to finish the game and to trash the Spaniards too”. Han tabte spillet, men vandt søslaget. Nederlandske malere som Peter de Hooch og David Teniers har afbildet keglespillet i renæssancen.
Oliemaleri af Pieter de Hooch 1665. Maleriet viser keglespillende adelige i en slotshave. Spillet havde flest tilhængere blandt jævne mennesker, Museum Waddesdon Manor, nl.
Keglebaner fandtes rundt omkring i Danmark i 1700-tallet. I Dragør kom der i 1759 et forbud mod at spille kegler på fælleden. Græsset skulle ikke ødelægges af folk, som trampede rundt, mente de velhavende hollænderbønder. Keglespil skulle foregå inde i byen. Keglespillet var en fornøjelig social foranstaltning. Der blev drukket øl og snakket, mens spillet foregik. Det kan ikke undre, at kroer, lysthaver og traktørsteder i løbet af 1800-tallet fik anlagt keglebaner. Ofte spillede man om øl eller penge. Kroning af årets keglekonge var en tilbagevendende fest. Lystigt gik det til. Især på søndage om sommeren var kro og keglebanen målet for mange. Keglespillerne var det, man kan kalde jævne mennesker, oftest mænd og drenge. De sidstnævnte var gerne keglerejsere og tjente derved en skilling. Keglebanen var et kendt sted for de allerfleste borgere og også for folk på landet. I Ærøskøbing var Møllers keglebane et fast tilholdssted for gamle skippere efter ”færgetid”. Udtrykket ”som en hund i et spil kegler” gav for alle god mening som et billede på noget helt malplaceret. Sommerrevyen på Frederiksberg Morskabsteater i 1899 hed ”På Livets Keglebane”, så vidste man, hvad det drejede sig om! Livets op- og nedture.
Keglespillere på en fynsk kro. Stereofotografi af Hans Chr. Brøns ca. 1875, Register over danske stereobilleder.
Maleren Peter Holm har omkring 1851 lavet flere oliebilleder af situationen uden for voldene efter slaget ved Fredericia i 1849. På disse malerier ses de danske soldater rekreere sig efter kampen og med til deres adspredelser hører kortspil og keglespil. Købstædernes håndværkerforeninger kom frem, da laugene blev nedlagt. De fik bygget forsamlingshuse med selskabslokaler og tit hørte dertil en keglebane.
Keglespillet blev i sidste halvdel af 1800-tallet mere organiseret og formaliseret. Dragør fik i 1884 en kegleklub, og på samme måde kom der kegleklubber over det meste af landet. Spillet blev i klubberne en sport, og med overdækkede keglebaner blev der spillet om vinteren. Klubben arrangerede mesterskaber. Man spillede med ni kegler og 120 slag. Banen eller banerne, for der var som regel to, var bygget af træplanker, og kuglen skulle følge den midterste brede planke. Gjorde den ikke det, så slog man en ”skæv”. I banen var et sidespor for kuglernes tilbageløb. Keglerejseren ekspederede kuglen over i returbanen og rejste keglerne. Der kunne være forskel på kuglestørrelse og keglestørrelse på de to baner. Spillernes resultater blev nøje anført på kort, så vinderen kunne udnævnes, og kegleklubben uddelte en vandrepokal til årets keglekonge. Desuden var der præmier til de tre bedste spillere. I forbindelse med større konkurrencer var der spisning. Også kvinder spillede nu kegler.
Den kendte badeanstalt Helgoland blev bygget i 1885 ved Svanemøllebugten og til stedets mange tilbud udover badning hørte keglebane, kbh. billeder
I mellemkrigstiden med økonomisk krise fortsatte spillet på keglebaner, også på store velrenommerede steder som Store Kro i Fredensborg og Aldershvile Slotspavillon i Bagsværd.
Under krigen var keglespillet meget populært, og Dansk Kegleforbund blev stiftet i 1942 med afdelinger i alle landsdele: Fyns Kegle Union, Jysk Kegle Union, Sjællands Kegle Union og Københavns Kegle Union.
Studerende, kollegianere, 1952 optaget af keglespil på Frederik 6. kro, AU
Efter krigen blev der stadig spillet kegler, men det gamle kroliv med gæstgiveri, restaurant, dansesal og keglebane forsvandt og dermed mange keglebaner. Forbrugersamfundet bød på mange andre fristelser. Der var efterhånden få steder, man kunne spille det gamle spil.
Amerikansk bowling indtog fra 1960-erne den rolle, keglespillet tidligere havde og blev en meget populær adspredelse og sport. Bowlingbaner opstod først i de store byer og spredte sig derfra. Keglespil og bowling er i princippet samme spil. Man skal trille en kugle op ad en bane og vælte nogle kegler, men bowling er en moderniseret udgave. I bowling er banen bredere, helt plan, af kunststof og kuglen større og med fingerhuller. Man dyster to personer mod hinanden på to baner ved siden af hinanden. Der er automatisk keglerejsning.
Komplet keglesæt i hårdt træ, Den Gamle By
Trods keglespillet popularitet er ikke meget bevaret i museernes samlinger. Spillet var velkendt, og dets bestanddele ikke synderligt interessante. Horsens Museums fængselssamling har et par fotografier af fanger, som spiller kegler i Gedhus omkring 1900. Give Egnens Museum har adskillige kegler, og Glud Museum har ni farvede kegle og en kugle, formentlig legetøj, men fra 1938. Roskilde Museum har et par keglekugler, den ene af akacietræ, den anden af pokkenholt. Svendborg Museum har kegler og kugle fra 1930-erne og Lolland-Falsters Museum et keglespil fra Hotel Dana i Maribo, mens Odsherred Museum har et keglespil fra et nedlagt sommerhus.
Kegler fra keglebanen på Hotel Dana i Maribo, Lolland-Falster Museum
Men museerne har ikke svigtet deres opgave at dokumentere fortiden. En af de sidste gamle keglebaner bygget omkring 1910 var i Tingskoven i Tranbjerg ved Århus. Frilandsmuseet i Sorgenfri sørgede for at nedtage eksisterende dele og opmåle banen med henblik på rekonstruktion. I en årrække har Frilandsmuseet afholdt historisk marked i efterårsferien, og til markedet hører keglebane, luftgynge, karrusel, lykkehjul, magnetfiskeri og styrkeprøve akkurat som i de gamle omrejsende tivolier for ikke så længe siden. Tag børn og børnebørn med til den oplevelse! Frilandsmuseum Hjerl Hede, Den fynske Landsby og Andelslandsbyen Nyvang har også keglebaner.
Gamle fungerende keglebaner er bevaret nogle steder, f.eks. Aldershvile Slotspavillon i Bagsværd og i Cirkelordenens selskabslokaler på Frederiksberg, hvor en skare trofaste keglespillere mødes seks gange om året.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 3. marts 2026]
