Museumsnumre 153 - visitkort og -skåle

Den digitale verden har overflødiggjort mangt og meget: Det personlige brev, brevkort fra ferier og den gamle kongelig post. Visitkortet er om ikke afskaffet, så bruges det ikke i den udstrækning, det engang gjorde.

Visitkortet menes at være kommet til Europa fra Kina ad handelsvejen. Under solkongen, Louis 14, i Frankrig blev det mode ved hoffet. Det fortsatte med at være i brug i aristokratiske kredse, og i oplysningstiden blev det benyttet af prominente folk til at dele ud til kolleger eller bekendte. Goethe, H. C. Ørsted og H. C. Andersen havde visitkort. At gå på visit var en skik og brug som vandt indpas i borgerskabet i løbet af 1800-tallet, og visitkortets gyldne tid var årene fra 1850 til 1915. Brug af visitkort var ikke kun tidsbestemt, det var også klassebestemt. Vinduespolereren, vaskekonen og sporvognskonduktøren brugte ikke visitkort.

Visitkort W. A. Mozart, givet til en musiker i Det kgl. Kapel, Koldinghus Museum

Ideen med visitkortet var, at man kunne præsentere sig med navn og profession og adresse, og kortet kunne gives til husets herre, husets frue eller måske, hvis herskabet ikke var hjemme, til tjenestepigen, som besørgede det videre. Kortet var en praktisk foreteelse i det borgerlige selskabsliv. Kortene var trykt i et særligt format med en enkel klassisk skrift, f.eks. garamond. En mand med mange sociale forbindelser måtte nødvendigvis have en stak visitkort. Han gik til den nærmeste bogtrykker og afgav bestilling på et antal kort, og kortene blev trykt som accidenstryk på en lille trykkemaskine, en fluesmækker. Teksten var håndsat ofte med skråskrift. Små kendte forkortelser kunne skrives på kortet f.eks. p.c.= pour condoler, p.r. = pour remercier og p.f. = pour féliciter.

H. C. Andersens visitkort. Digteren lagde ofte en lok hår ved kortet, Odense Bys Museer

Ikke blot trykte visitkort var populære. I en periode fra 1860 var det store nummer at gå til fotografen og få et antal fotografiske visitkort. Opfinderen af det fotografiske visitkort var fotograf Disderi i Paris. Atter lå formatet fast, så visitfotografierne kunne sættes i særlige kunstfærdige album, man kunne købe til formålet. Visitfotografiet gik ikke til alle og enhver, kun til de nærmeste venner og familiemedlemmer og måske til kæresten eller den forlovede. Både mænd og kvinder benyttede personlige visitkort. I aviserne gik der historier om, hvordan unge velhavende mænd ved at kigge på visitfotografier kunne finde den unge smukke kvinde, de drømte om, opsøge hende og fri til hende.

Fotografisk visitkort med H. C. Andersen, H. C. Andersens Museum

Hjemmet spillede en stor rolle i den borgerlige familie, og i klunketiden gjaldt det om at tage sig ud. Møblementet skulle vise familiens stil og formåen. Hertil kom så visitkort, for de blev omhyggeligt samlet og udstillet i en smuk skål eventuelt en bakke. Her kunne alle gæster så kigge, hvem det var, der kom på besøg, og en justitsråd eller kontorchef rangerede naturligvis højere end kontorister og bogholdere. Den sociale omgang havde mange forskellige formål. Dels kunne man snakke politik og forretninger, dels kunne familiens giftefærdige døtre måske møde en kommende mand. Der var brug for venner og bekendte i mange sammenhænge, og adskillige nyheder stod ikke at læse i avisen. De fleste i borgerskabet delte holdninger, f.eks. var de Højrefolk, og under forfatningskampen kunne bølgerne gå højt, hvis en venstremand vovede sig ind i det borgerlige selskab.  

Venstres fører, Chresten Berg, brugte også visitkort og på bagsiden af kortet står: Min bedste Tak. Glædelig Fest, Deres Berg. Koldinghus Museum

Visitkortet blev ved at være af betydning i mange kredse i 1900-tallet. Også i erhvervslivet benyttede man visitkort. Det var en god måde at huske på navne, forretningsforbindelser, og ikke mindst adresser og efterhånden også telefonnumre. Men skikken med at lægge kortene frem ophørte efterhånden som den borgerlige kultur ændrede karakter. Hjemmet havde i mellemkrigstiden ikke samme sociale betydning, som i de gode gamle dage i 1890-erne. 

Et visitkort af forretningstypen, fra skibshandler i Rønne, Bornholms Museum

På museerne findes mange visitkort bevaret, både trykte og fotografiske. De fleste er fra os ukendte personer. Her fremhæves nogle få spektakulære trukket ud af mængden. Københavns Museum har et visitkort fra omkring 1805 fra Comtesse Haxthausen. Fra samme tid er et kort fra Hauch, Grand Marechal de la Cour og et fra M. De Bülow, Major General. Bemærk det franske, som på det tidspunkt var i brug på kortene. Fransk var også det sprog, som internationalt brugtes i postvæsenet.

Arbejdermuseet har Th. Staunings visitkort. Museet har desuden et falmet visitkort, som har tilhørt Stauning, med påskriften: ”Vær venlig at give Statsminister Stauning denne Buket efter Talen, fra en ældre Partifælle”. Nationalmuseet har en stor samling visitkort. Ved studier af bevarede visitkortsamlinger kan man tegne et billede af det sociale netværk, som modtageren af visitkortene havde.

Visitkortgolder af blæst glas, Fyens Glasværk 1903, Næstved Museum

Visitkortene blev lagt i særlige glas- eller porcelænsskåle, og de er på grund af deres kunstfærdige udseende tit bevaret. De er gode antikviteter. Skålen eller opsatsen var ofte af farvet blæst glas og med tunger og flæser, så den antog næsten blomsteragtig karakter. Den kunne også være af klart presset glas. Skåle og bakker af sølv eller pletsølv eller lakerede træbakker blev også anvendt til kortene. Hovedsagen var at de så pæne ud og kunne stilles frem på borde, så man kunne nyde synet af dem og kigge på de fremlagte visitkort. Glasskålene kom fra danske glasværker og porcelænsskåle fra ditto porcelænsfabrikker.

Glasopsats til visitkort, Nordsjællands Museum

Visitkortskål af porcelæn, Nordsjællands Museum

Visitkortet er stadig i brug men i sin oprindelige form som et personkort, der skal få modtageren til at huske kortets ejer. I særdeleshed er forretningsvisitkort meget anvendte og nu er et digitalt visitkort også blevet moderne. Sådanne kort giver ligesom det trykte kort en hurtig og præcis information om, hvem personen er i erhvervsmæssig sammenhæng.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 10. marts 2026]