KZ-fangen & nazisten

Af Kresten Søe

Venner der valgte hver sin vej under Besættelsen

Bogen tager afsæt i et tæt venskab, der gik i opløsning, efter de to venner Morten Vesterdal og K. B. Martinsen valgte hver sin side under Besættelsen. Begge var officerer i den danske hær og delte skamfølelsen over Danmarks manglende militære modstand 9. april 1940.
Herefter danner de to mænd så bogens modpol er ved at vælge side som henholdsvis modstander og medløber i forhold til den nazistiske ideologi og dens brutale konsekvens i samtidens Europa.

Mens K.B. Matinsen valgte nazismen og gjorde sig til medløber ved at melde sig frivilligt til Waffen SS i Frikorps Danmark for så efter Befrielsen at blive dømt og henrettet som landssviger i 1949.

I modsætning hertil valgte Morten Vesterdal at tilslutte sig modstandsbevægelsen og betalte prisen i et ophold i Kz-lejren Neuengamme fra december 1944 indtil hjemkomsten med Bernadottes hvide busser i april 1945.

En tredje, som følges i bogen, er frihedskæmperen Kim Malthe-Bruun, der også af afsky for nazismen og besættelsesmagten i fuldt bevidst om risikoen gik ind i modstandskampen. Kim Malthe-Bruun betalte som mange andre prisen for sin overbevisning og blev henrettet af tyskerne kort før befrielsen 6. april 1945.

En bred skildring af Besættelsen, sabotagen og Kz-lejrene 

Bogens 11 kapitler er historien om de, der valgte side i den brede historiske ramme omkring Besættelsens sabotage, schalburgtage, clearingmord, stikkerlikvideringer og forholdene og organiseringen i modstandsbevægelsen.
Supplerende giver Lars Vedsø et meget fyldigt indblik i nazismens grundlag, væsen og de ufattelige lidelser, der fulgte i kølvandet som konsekvens for millioner af andre mennesker.

Bogen giver et grundigt overblik i udviklingen i frihedskampen før og efter 29. august 1943, den illegale virksomhed suppleret med sabotagen med omtale af markante aktioner, de tyske modforholdsregler bl.a. gennem de danske medløberes virksomhed i fx Hipo- og Schallburg korpset. Derudover udbygges under beretningen om K.B. Martinsen om de danske SS-frivillige i Frikorps Danmark og deres senere optræden i andre Waffen-SS enheder frem til krigens afslutning.

Sidste del af bogen er knyttet til Morten Vesterdals skæbne i en SS-arbejdsbrigade i Neuengamme.
Dennes del af bogen indledes med en udmærket samtidshistorisk ramme i form af en meget fyldig gennemgang af det nazistiske lejrsystem. Her indfælder forfatteren direkte i fremstillingen en lang række rystende øjenvidneskildringer fra de få overlevende. Dette moment er i høj grad med til at levendegøre og bundfælde nazismens umenneskelighed og gru hos læseren.

Derefter følger Lars Vedsø op med en skildring af Vesterdals ophold i Neuengamme, som primært er bygget på dennes erindringer.
Her berettes fx om vilkårene for overlevelse, den fysiske og psykiske vold, det jernhårde arbejde, sulten og fornedrelsen og de tusinder, der bukkede under i rædslerne.

Forfatteren afslutter derefter bogen i et kapitel, som bl.a. følger Vesterdal i årene derefter samt krigens konklusioner og Besættelsens konsekvenser.
 

Bogen er illustreret med en række samtidige s/h fotos med personer, begivenheder, samtidige tryksager og sidst men ikke mindst rædslerne fra lejrene.

Målgruppe, styrke, svagheder og konklusion

Vedsø fortæller levende, letlæst og engagerende. Dertil har bogen også styrke i, at han ligesom fx Øvig Knudsens: Efter drabet, ofte forholder sig kritisk analyserende til den nære efterkrigstids glorificering af modstandsbevægelsen. Herunder fx ved omtale modstandsfolkenes overdrevne antal, de mange ”sidste dages hellige” og frihedskampens brodne kar mht. berigelse og personlige opgør under dække af sabotage og ”stikkerlikvideringer”.
På samme måde bringes også kommentarer om sabotagens gennemgående meget ringe indvirkning på den nazistiske krigsmaskine og den ret så store rolle, som den danske landbrugseksport spillede i at holde værnemagten kørende ved fronten.

Yderligere skal her igen nævnes illustrationsmaterialet. Dels på grund af de mange oversigtstabeller med de rystende tal for grusomhederne, dels for de mange samtidsfotos, der for størstedelens vedkommende skal roses for ikke blot at være hentet blandt gengangere i genrens mange andre bøger. Derudover fungerer illustrationerne i fint samspil med fremstillingen, som en visuel levendegørelse af konsekvenserne af nazismens menneskesyn. 

Målgruppen er bred men vil nok for en del begrænses af bogens omfang, som for mig nogle steder kunne være tjent med en opstramning.  De mange øjenvidneskildringer og kildeuddrag, der som allerede nævnt fungerer fint i bogens sidste halvdel, bliver enkelte andre steder fx omkring fx Kim Malthe-Bruun for mange og gør af og til læseoplevelsen ujævn og ustruktureret.
En yderligere betragtning her er, at bogens indledning med Vesterdals urfar Morten Nielsens erindringer fra de Slesvigske krige mht. til både i omfang og den kortfattede monotone dagsbogsform virker lidt malplacerede og uinteressante i bogens store sammenhæng.

Med disse betragtninger nævnt er konklusionen som helhed herfra, at Lars Vedsøs vel researchede værk udgør et både interessant, velskrevet og fængende nyt bidrag til historien omkring nazismens forbrydelser, Besættelsen og 2. verdenskrig.

[Historie-online.dk, den 10. september 2025]