Aalborg under Den kolde Krig

Med fokus på beskyttelsesrum og kommandocentraler i tiden 1945 til 1991 har selskabet ved forfatteren skabt en bog, der grundigt dækker atomteknologiens trusler og det nødvendige forsvar under den højspændte tid. Informationsmateriale til befolkningen, sygehusberedskabet, massebegravelsespladser og lagre - alt er med i den rigt illustrerede bog
Af Michael Koch
Denne bog handler ikke om al den militære planlægning og NATOs og de væbnedes styrkers forberedelser til en opskaleret atomkrig. I stedet er det en bog, hvori befolkningen under Den Kolde Krig er i fokus. Hvordan ville man forberede, undervise og beskytte danskerne mod en uhyggelig trussel, som kunne risikere at koste mange liv og resultere i et uoverskueligt stort antal mennesker, der havde stråleskader.
Desværre er der elementer fra Den Kolde Krig, der direkte er taget op igen efter Ruslands overfald på Ukraine. Et eksempel er Beredskabsstyrelsens folder: “Forberedt på kriser”, som er sendt ud til alle danskere over 15 år via E-boks. I 1962 hed den ekvivalente folder: “Hvis krigen kommer”.
Efter at bomberne sprang over Japan, og verden omstillede sig til et helt nyt trusselsbillede, fortsatte man udviklingen af både brint- og atombomber. I befolkningen blev ordet “atom” sammenkædet med mange former for markedsføring, for det var noget, der tiltrak danskernes opmærksomhed. De var eksempler på, at effekten af prøvesprængninger blev omtalt i medier med begejstring. “Tænk at et stort hus i flere etager kan være blæst væk på 2,5 sekund”. Det forekom, at man så på atomtruslen med gys og som underholdning og ikke med afsky og rædsel.
Den Kolde Krig var opdelt i faser. Den første fra ca. 1945 til 1962. Lavpunktet var Cuba-krisen, hvor parterne efterfølgende indså, at der skulle indledes en dialog. Den næste periode kaldtes “detenten” og varede fra 1963 til 1979. Nedrustningsaftaler hjalp i en periode, men dynamikken ændrede sig, og NATO besluttede at opstille atomvåben, hvis ikke Sovjetunionen fjernede raketter fra Østeuropa.
Indgangen til Aalborg Kommandocentral Syd, placeret i en gammel tysk bunker
Med Gorbatjov og “Glasnost” og “Perestrojka” forbedredes forholdene. Jeltsin opløste Sovjet, men som vi ved, kom Putin til og fremskridt blev afløst af store spændinger. Tilbage i Aalborg var byen, som alle andre byer i landet, konstant i gang med at vurdere truslen mod byen. Teoretiske kort viser virkningen af en bombe over midtbyen, og både Nørresundby og Aalborg forberedte sig så godt man kunne uden at kende det reelle behov. Der blev bygget regeringsbygning i bunkeren REAGAN Vest og der blev opstillet nødstrømsgeneratorer. Over 100 kommunale kommandocentraler blev bygget, også Aalborg fik en. Her kunne en tysk bunker bruges til beredskabet. Befolkningen blev uddannet med en folder, og folk lærte at lagre “Minut-kød” og Frikadeller i fedt”.
Myndighederne anbefalede flere produkter til borgerne. Blandt andet Minut-kød og frikadeller i fedt. Uheldigvis kunne man kun købe de anbefalede varemærker i Irma. De skabte stor medieomtale
Aalborg fik sin andel af beskyttelsesrum og såkaldte betondækningsgrave. I øvrigt er den store parkeringskælder under Budolfi Plads også et offentligt beskyttelsesrum. Som i dag informerede man og hvilkee sirenesignaler, der skulle kendes, og der blev trykt “Evakuerings-skilte” til eventuel opsætning. Sygehuset beredskab er et studie for sig, ligesom ambulancekørsel og planlægning af store begravelsespladser understregede alvoren. Selv vandværket i Aalborg havde en bunker, og private vagtværn og beredskabslagre blev planlagt. Der blev igen trykt rationeringskort, klar til hurtig distribution.
Civilforsvaret i Aalborg opbyggede store lagre med produkter som her på billedet
Forfatteren er museumsinspektør ved Nordjyske Museer, og den ballast og viden, Ulla Vanke Sand Egeskov har med fra uddannelse og arbejdet ved museet, har gjort at denne bog er særdeles spændende og indeholder guldkorn på snart sagt hver eneste side. Nok handler den om Aalborg, men læseren der bor i den anden ende af landet får fuld valuta med denne bog. Den er både velskrevet, veldokumenteret og særdeles interessant. Alene illustrationerne som står knivskarpt i både trykkekvalitet og i erindringen om Den Kolde Krig.
[Historie-online.dk, den 17. september 2025]