Fire timers krigen

I den nye bog om Danmarks skæbnedag samles resultater af ubenyttet kildemateriale. Det er Historisk Samfund for Sønderjylland, der står bag, og resultatet er nyt helhedsbillede, med fortællinger, forklaringer og fortolkninger. Bogen er usædvanligt grundig, velskrevet og imponerende. Fra første til sidste side

Af Michael Koch

Gennem en årrække er der kommet rigtig mange virkelig velskrevne, veldokumenterede og vigtige bøger om besættelsen. På sit eget felt, starten på krigen, er denne bog en af de mest grundige, der endnu er udkommet. Denne bog er et stærkt manifest over de første timer af besættelsen, de fire timer Danmark var i reel krig med Tyskland. Bogen stikker frem som et fyrtårn, og efterkommere af de mange, der var involveret i den korte regulære krig, kan med denne bog få svar på spørgsmål, deres familier har søgt i mange år.

Allerede på side ni i bogen er scenen sat til et spændende bekendtskab. Dialogen mellem Grænsegendarmeriet og Søgårdlejren gør det klart, at krigen er i gang. En af gendarmerne i grænsebygningen når kun at udbryde: “Så f.. Satan! Nu har vi tyskerne”, inden døren bliver sparket ind. Mange krige er navngivet ud fra deres varighed. Seksdageskrigen, Treårskrigen og eksempelvis Hundredårskrigen. Denne bog hedder firetimers krigen, for forfatteren og hele hans bagland mener bestemt, at Danmark vitterlig var i krig. Det var ikke langs en sammenhængende front, men et dusin træfninger i Sønderjylland langs de nordgående indfaldsveje.

Grænsegendarmer og trafikanter ved grænsestationen i Sæd i 1931. Her blev grænsen overskredet 9. april 1940 kl. 4.10. Foto: Landshistorisk arkiv Gl. Tønder kommune.

Bogen tager udgangspunkt i krigen med fokus på Sønderjylland. Dermed er der mindre omtale af begivenhederne i København. Opbygningen følger tre spor: Det første spor er militæret med Grænsegendarmeriet, Hæren og kampene. Det andet spor er de civile og deres handlinger, reaktioner, tab og skader. Det tredje spor er det tyske mindretal. Der ses på femtekolonnevirksomhed og/eller spontane reaktioner som støtte til den tyske invasion. Nu hvor der er gået over 75 år, er mange flere arkiver tilgængelige, og data og informationer må bruges, eksempelvis personnavne. Det gør en stor forskel, når bogen læses.

Starten af bogen omhandler naturligt nok den lange optakt til Operation Weserübung, besættelsen af Danmark og Norge. Både grænsespørgsmål, det tyske mindretal og nazismen vendes, og ikke mindst spionerne, som infiltrerede landet. Dansk politi opdagede spionerne, og med aflytninger og opsnapning af breve vidste man, hvad der var i gang. Allerede i januar 1940 kendte man eksempelvis til forskydninger af tyske tropper. De følgende mange sider gennemgår detaljeret tidslinjen frem til tyskernes overskridelse af grænsen. Det er særdeles spændende læsning, og det er først på side 66 i bogen, at grænsen overskrides. Det fortæller om bogens grundighed, det er imponerende læsning.

Allerede en måned før var der kræfter i Hæren, som modigt på skrift påpegede, at beredskabsstyrken ikke ville kunne løse opgaven ud fra den plan, ledelsen havde lagt. Denne kritik blev afvist. I omtalen af de danske styrkers bevæbning indgår beskrivelse af en tomandsbetjent Nimbus med monteret 20 mm maskinkanon. Meget specielt at de danske soldater ikke havde dem til rådighed under alle firetimerskrigens vigtigste brændpunkter. Forfatteren skriver videre, at den danske hær ikke var udstyret med radiomateriel, men var henvist til primitive, usikre og langsomme metoder som raketsignaler, almindelige telefonforbindelser, ordonnanser og blink.

En brændt motorcykel med sidevogn, som blev kørt i grøften ved Bjergskov for at slippe ud af tysk beskydning langs hovedvejen. Foto: Th. Christensen i FHM

De første kampe fandt sted mellem kl. 4.50 og 5.30 langs med hovedvejene tæt ved grænsen. Det første sted, hvor det kom til kamp, var ved hovedvej 10 knap ni kilometer nord for Kruså grænse. På dette sted fik de danske soldater, med to kanoner, træffere ind på halvdelen af den tyske kolonnes køretøjer. Efter en lille halv times kamp var det på tide at trække sig. Tyskerne beskød tilbagetoget, men ramte kun vejtræer og Lundtoft Kro. Dette var blot få linjers sammentræk af flere sider i bogen. Nogenlunde samme billede tegnede sig andre steder, hvor danske styrker forsvarede sig mod de fremrykkende tyske. Der blev kæmpet med mod, men tyskerne var klart overlegne. Efterfølgende udviste mange hjemmetyskere i området ivrighed for at hjælpe tyskerne, mens de viste en overlegen adfærd, som danske civile og soldater fandt stødende. På fire timer omkom 11 danske soldater og tre gendarmer. Bogen opgør de danske sårede til 38. Der var også flere civile, der mistede livet. Dermed var der mindst 22 dræbte som følge af kamphandlingerne.

Politiassistent A.N. Jensen standsede ifølge sin egen rapport skydningen ved kasernen i Haderslev ved at hæfte et hvidt håndklæde på en stok og gå ud på gaden og vifte med det. Billedet er taget kort efter. Foto: MSJ Mediearkiv.

Anmelderen kunne blive ved med at berette fra bogen, det er meget svært at lade være. Beretningerne er meget levende, og der er en overvældende mængde fakta, som gør teksten meget levende. Der er fuld valuta for pengene i denne bog. Bogen går dybt ned i detaljerne med beundringsværdig grundighed, men bevarer overblikket og holder konstant fast i læsevenligheden. Bogen kan varmt anbefales.

 [Historie-online.dk, den 29. oktober 2025]