Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 46 - Hofteholder

Kategori: Artikler
Visninger: 1682

 

Museerne har samlet alle slags genstande gennem tiden og inden for beklædning selvfølgelig også undertøj. Undertøjets historie er en spændende historie om hygiejne og erotik, og det er især den kvindelige halvdel af befolkningen, som har været i centrum for undertøjets udvikling. Indtil 1800-tallet var uldent undertøj fremherskende, og det havde mange fordele. Det var varmeregulerende, svedtransporterende, tog ikke så let imod smuds og kunne repareres af kyndige hænder, men det modsvarede ikke modens og romantikkens fordringer. Både mænd og kvinder af det bedre selskab måtte følge moden, og den kom i høj grad fra Paris, hvor en kvinde skulle være elegant påklædt både udvendig og indvendig. Bomuldsundertøj og korset blev udviklet. Korsettet skulle løfte brysterne og mindske livvidden. Det var forsynet med stivere og skulle snøres sammen.

En af udfordringerne i påklædningen var de lange strømper. De blev brugt af både mænd med knæbukser og af kvinder. Strømperne blev holdt oppe af et strømpebånd, som imidlertid let kunne løsne sig og ”honi soit quis mal y pense” kunne falde ned og afsløre et kvindeben. Noget sådant hændte for grevinden af Salisbury under en dans, og det blev anledningen til den berømte engelske hosebåndsorden indstiftet af kong Edward d. 3 i 1344. En løsning af hosebåndsproblemet blev at fæstne strømperne i ”corsagen”, dvs nederst i snørelivet eller korsettet. Besværligt og upraktisk. Men korset vedblev at være i brug indtil kvindefrigørelse, sport og friluftsliv fik gjort kål på moden med at snøre sig sammen. Paris var atter først med nyskabelser. Modeskaberen Paul Poiret gjorde i 1909 korsetteringen lettere. Et ”corselet” havde brystholder og hofteholder i et stykke.

En anden løsning på at holde strømperne oppe var at benytte elastikbånd, men det viste sig at være en dårlig idé, for elastikken var snærende, forhindrede et godt blodomløb og medførte hævede ben. I Paris arbejdede man på at løse problemet og en korsetmager ved navn Féréol Dedieu fandt løsningen, nemlig et bælte, der hvilede på hofterne og hvorfra der udgik fire bånd, som strømperne kunne fastgøres til. ”Porte-jarretelles” er det franske navn, mens det på dansk blev til hofteholder, men det er jo et ringe navn, for bæltet tjener til at holde strømperne og ikke hoften. Dedieus opfindelse i 1876 blev en succes. Fabrikanterne havde et problem med fastgørelse af sarte silkestrømper med stålklemmer, og det blev først løst, da man med en særlig kombination af metal og gummi lavede en clips, som hurtigt og uden at ødelægge strømpen kunne fastholde denne.

 Skitse til hofteholder af den type, som blev udviklet i 1876, cabinet

 Clips til strømpeholder, cabinet

Længe var hofteholderen først og fremmest en praktisk foranstaltning, nemlig en strømpeholder. Men da den blev udført med elegante syninger fik den også en feminin erotisk betydning, hvilket både kvinder eller mænd fandt fornøjelse ved. Hofteholdere blev derfor efterspurgte og til undertøjet føjede sig nu lingeri, som var broderede færdigsyede varer med blonder, kniplinger og tyl. Hofteholdere blev syet af silke, bomuld, satin og senere nylon.

 Hofteholder fra ca. 1930, Hjerl Hede Museum

Film med erotisk indhold var efter første verdenskrig med til at udbrede brugen af hofteholdere. Marlene Dietrich poserede i den tyske film ”Den blå engel” fra 1929 med hofteholder i det dekadente Berliner-cabaret miljø. Men hofteholderens succes var også et resultat af moden med korte kjoler og silkestrømper. I 1930-erne vendte de lange kjoler tilbage, og Spirella salonen i København åbnede i 1931. Her fik mange kvinder syet korset eller hofteholder efter mål. Salonen lukkede først i 1960-erne. I 1940 kom de første nylonstrømper og de slog rigtig igennem efter krigen. En særlig type hofteholder var den såkaldte ”roll-on”. Denne type var et bredt elastikbælte, lastex, med strømpeholdere. Elastikken strammede mave og bagdel ind. Typen kom frem i USA i 1930-erne.

Dansk plakat for filmen ”Den blå engel” fra 1929

I 1950'erne begyndte kvinderne at vise deres ben. Plakater med amerikanske Pin-up piger kom til Europa, blev særdeles populære og ophængtes på værksteder og i fabrikker, hvor mænd arbejdede. Designere interesserede sig for hofteholdere, og det genererede en reel modeeffekt. Men i 1960-erne tabte hofteholderen terræn, da man begyndte at fremstille strømpebukser, som meget snart blev foretrukket af de fleste kvinder. På samme tid gjorde rødstrømpebevægelsen sig gældende og argumenterede, at kvinderne ikke skulle udstafferes. Kvindekroppen var i sig selv smuk.

Amerikansk Pin-up plakat, Elvgren

  Moden gjorde sig også gældende i undertøjet. Her en hofteholder i Op Art design fra 1960-erne, Den Gamle By

Imidlertid fik hofteholder med strømper et comeback sammen med nylonstrømper og højhælede sko. Sofistikeret og elegant designet lingeri for kvinder blev i 1980-erne en modesag, og hofteholder med diverse tilbehør er i dag en del af den produktion, som retter sig mod forbrugerne i en stærkt seksualiseret verden, hvor eksempelvis store plakater på gade og vej viser nyt intimt lingeri. Lingeributikker findes i de fleste større byer.

Ikke overraskende har Kvindemuseet en pæn samling af hofteholdere, men museer landet over kan også fremvise eksemplarer. De fleste hofteholdere er fra 1950-erne og fremefter. Måske er det udtryk for at den slags intime genstande afleverede man ikke på et museum?

Hofteholder af “roll on” typen ca. 1960, Sydvestjyske Museer

De få tidlige hofteholdere er fra omkring 1920, og det ses, at de er forsynet med snøringer eller hægter. De er syet i bomuld og gerne hvide eller laksefarvede. Det fremgår også af museernes samlinger, at der var kvinder, som selv syede deres hofteholdere. Kvindemuseet har en selektion af hofteholdere syet af en kvinde, der var uddannet corsetiere og havde egen forretning på Søndergade i Århus i perioden 1955-1980.

En dansk fabrikation af lingeri fandt sted på Asani fabrikken grundlagt i 1930 i Karup. Fabrikken flyttede til Viborg i 1940. Den brændte i 1951, men genopbyggedes med helt ny maskinpark, og Asani skabte mode i dameundertøj i 1950-erne. ”Inderst inde ønsker enhver kvinde … Asani”, hed det i reklamerne. Fabrikken lukkede i 1987.

Hofteholdere var i perioden 1950 – 1975 forholdsvis brede og figursyede for modne kvinder, mens unge piger havde smalle strømpeholdere. Efterhånden kom de smalle og små hofteholdere på mode til alle kvinder, og den type har holdt sig til i dag.

 En retro hofteholder 2022, Marie Jo Jane model.

Lingeri sælges til et segment af kvinder, som til fest vil være smarte og sexede også inderst, men langt de fleste, både kvinder og mænd, betragter undertøj som en praktisk beklædningsgenstand i bomuld, og på det område kan vi i Danmark stadig levere, idet mærket JBS i Herning, grundlagt i 1939 af Jens Bjerg Sørensen er det førende undertøjsmærke i Danmark.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 22. august 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 53 - Tapet
Museumsnumre 7: Manglebræt
Museumsnumre 34: Bogreol