Menu
Forrige artikel

Arkivernes Dag - Svendborg

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 91

 

Lørdag den 1. november kl. 10-15 inviterer Svendborg Byhistoriske Arkiv igen til Arkivernes Dag. Her får du historierne bag Svendborgs traditionsrige sejl- og roklubber, ligesom du kan blive klogere på Svendborgs glemte badeanstalter. 

I dag lægger Svendborgsund vand til et væld af friluftslivsaktiviteter. Byens borgere ror, sejler og svømmer året rundt. Det privilegium har man ikke altid haft. Igennem mange århundreder var Svendborgsund en arbejdsplads, og sundet fungerede som bindeled for sejlskibe til verdenshavene.

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte dette at ændre sig. Blandt eliten kom der et større fokus på fællesskab og sundhed. Langs kysten voksede større og mindre badeanstalter frem, hvor byens borgere kunne tage en dukkert før og efter fyraften. I 1866 blev den første sejlklub etableret og i 1889 en roklub. Med tiden blev friluftslivet ikke kun for de få udvalgte men for flere. Med udstillingen "Friluftsliv ved Svendborgsund" sætter Svendborg Byhistoriske Arkiv et historisk lys på aktiviteterne og viser, at friluftsliv er mere end et nutidigt fænomen.

Alle er velkomne til Arkivernes Dag. Der er gratis adgang til Svendborg Byhistoriske Arkiv på Grubbemøllevej 13 i Svendborg. 

[Historie-online.dk, den 29. oktober 2025]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Gamle mønter kan have værdi
Retsopgørets tunge love faldt hurtigt på plads
Christian Hansen - Historiens Aktører Nr. 57