Museumsnumre 139 - masker
Masker er kendt fra de fleste kulturer og fra antikken til i dag. Tænk på de to græske teatermasker, den komiske og den tragiske, der i dag pryder teatre og tænk på de dødningemasker, som på de dødes dag dukker op på gader og stræder i mexicanske byer.
Maskernes formål er at give brugeren en ny rolle, eller at skjule den person som er bag masken. Men masken kan også beskytte ansigtet. Museerne har eksemplarer af mange forskellige typer af masker. På Glyptoteket ses antikkens masker. Etnografisk samling har masker fra fremmede kulturer. Masker fra vor egen kulturkreds findes på de kulturhistoriske museer. Hvem brugte masker og hvornår?
Der rides fastelavn i landsby på Sjælland 1882, Illustreret Tidende
Fastelavn var en fest som indvarslede starten af fasten i katolsk tid. De fyrre dages faste inden påske. Med reformationen i 1536 blev fasten afskaffet, men man beholdt fastelavnsfesten som årstidsfest. Den var godt forankret og festen rummede foruden et gilde med rigelig mad, øl, brændevin og dans også en række festindslag i løbet af fastelavnsdagene. På landet havde man fastelavnsoptog og red fra gård til gård, slog katten af tønden og risede fastelavn. Ringridning og dystløb med både fandt også sted i fastelavnstiden. Man klædte sig ud og maskerede sig. Blandt de unge deltagere var gerne en bajads eller klovn og et udklædt par, ”stodderen” og ”kællingen”. Præsten Vilhelm Beck, grundlæggeren af Indre mission, skrev at han engang på hjemvejen mødte en fastelavnsnar, som kom imod ham og gjorde hans hest bange. Han blev rasende, red ind på den unge mand og mørbankede ham med ridepisken til han trille rundt på vejen. Beck var indædt modstander af fastelavnsløjer. I byerne var det unge håndværkere og søfolk, som førte an i narrestregerne fastelavnsmandag.
Hane, en veludført papmaché maske fra Assens Museum. Hanen spillede som katten en rolle ved fastelavn.
Kirke og myndigheder søgte at lægge en dæmper på fastelavnslystighederne, hvilket efterhånden lykkedes bl.a. på grund af ændringer i samfundet. Men helt op til vor egen tid har nogle af fastelavnsskikkene holdt sig. Der rides stadig fastelavn på Amager og afholdes ringridning i flere sønderjyske byer. Også skikken at rise folk op fastelavns morgen holdt sig blandt børn. De var udklædte, og fastelavnsmandag løb de i deres udklædning rundt i nabolaget. Når det bankede på døren stod Robin Hood, Tommelise, Heksemutter og Sorte Maske uden for og raslede med bøsserne og sang: ”Boller op, boller ned, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade”. Som regel var der ingen boller, undtagen hos bageren, men småpenge og slik. I Ærøskøbing er der stadig udklædte og maskerede voksne, som kommer på besøg til fastelavn. De muntre ukendte fortæller morsomheder og lader et par drillende bemærkninger falde om husets beboere.
Fem fastelavnsmasker, Djurslands Museum
Flere museer har gemt fastelavnsmasker, men det kniber med gamle masker. Esbjerg Museum har en række fastelavnsmasker fra 30-erne, 40-erne og 50-erne i papmaché. De forestiller bl.a. en kineser, en indianer, en gris og en mand med briller. De ældre masker er af papmaché, og kendte ansigter blev brugt, f.eks. har Roskilde Museum en maske, der forestiller Christian d. IV. Andre kendte personer er Mao Zedong og De Gaulle. Djurslands Museum har fem hjemmelavede fastelavnsmasker, som har været brugt af en lægefamilies børn efter 1945. En særlig enkel masketype var trykt på pap, og masken fastholdtes på ansigtet med en elastik. Det var halvmasker. Viborg Museum har en række sådanne trykte halvmasker med glansbilledpræg.
Fastelavnsmaske i plastik, Nordsjællands Museum
Efterhånden blev alle fastelavnsmasker lavet af plastik, og de blev købt i legetøjsbutikker. De nye masker er præget at det kommercielle, og f.eks. Disneys figurer eller figurer fra amerikanske film, f.eks. batman, spiderman osv. optræder hyppigt Også fastelavnsdragter kan købes. I børnehaver holder man stadig fastelavn med udklædning og masker.
I det katolske Sydeuropa holdt man karneval og maskerade. Maskerade blev indført ved hoffet i København omkring år 1700 af Frederik d. IV, som flere gange besøgte Venedig og med fornøjelse selv deltog i maskerade. Til maskerade på slottet skulle deltagere møde udklædte, f.eks. som tyrkere, russere, polakker eller persere. Det var ikke tilladt at være udklædt som dyr eller at have et udfordrende kostume. Til maskeraderne kom efterhånden ikke kun hoffet og højadlen. Også det bedre borgerskab fik adgang, og helt op til flere tusinde deltog i løjerne. Deltagerne i maskerade bar masker, som gjorde dem ukendelige, og deri lå udfordringen og muligheden for at overskride såvel høflighedens som anstændighedens grænser. Der blev drillet, sagt sandheder og flirtet.
Den voksende pietisme var imod de usømmelige maskerader, som blev forbudt i 1724. Ludvig Holberg skrev samme år komedien ”Maskerade”, som blev opført på Grønnegadeteatret. Den var et muntert forsvar for maskerader. Såvel teater som maskerade var forbudt under Chr. VI, men blev genoplivet under Chr. VII, der atter afholdt maskerade på Christiansborg i 1766, hvilket indvarslede et løssluppent hofliv. Maskerade kom i høj kurs i de følgende år og det var efter et maskebal på slottet, at greverne Struensee og Brandt blev arresteret. Maskerader var også populære i 1800-tallet bl.a. på teatret ”Casino” og de gav penge i kassen. Der blev trykt blade med ideer til kostumer til maskerade. Roskilde Museum har en samling af disse blade, tyske og franske, nogle fra 1840-erne. Diverse foreninger afholdt maskebal, f.eks. Studenterforeningen, borgerforeninger og sangforeninger. Der var præmier til de bedst udklædte og ved midnat faldt maskerne. Også på landet afholdt man maskebal. I alt fald har Bornholms Museum et foto, der viser deltagere i charabanc på vej til maskebal. Den Gamle By har en række plakater fra maskebal, bl.a. adskillige fra Vejle og en af nyere dato fra Den Grå Hal på Christiania.
Kinesermaske, sandsynligvis til maskebal, Viborg Museum
Gamle masker fra maskerader er ikke bevaret. De var skrøbelige og er gået til. Men mange nyere masker synes at være maskerademasker, idet de er til voksenbrug. Nationalmuseet har en gammel træmaske, et ansigt med øjne, næse, næsebor og mund. Der er huller til bæresnore. Men der er ingen oplysninger om genstandens herkomst eller brug, og materialet træ tyder ikke på maskerade.
Dødsmaske af Adam Oehlenschläger, Bakkehusmuseet
Forlader vi festmaskerne, så findes der eksemplarer af dødsmaske på museerne. Denne type maske blev fra 1700-årene ved hjælp af gips formet på den afdødes ansigt og giver et temmelig nøjagtigt billede af afdødes fysiognomi. Bakkehuset har en dødsmaske af digterenen Adam Oehlenschläger, der døde i januar 1850. Odense Bys Museum har en dødsmaske af Thorvald Stauning, der afgik ved døden i 1942.
I den kunstneriske afdeling findes portrætmasker, som er modelleret i ler og brændt. Faaborg Museum har f.eks. et par ukendte ansigter fremstillet af pottemager Seidelin på Teknisk skole i byen. Andre masker blev lavet i gips og var beregnet til ophæng.
Maske i gips af skuespilleren Poul Reumert, Københavns Museum.
Masker til beskyttelse af ansigtet er en helt anden sag. De findes også på museerne lige fra hjelme med visir til gasmaske, røgdykkermaske og fægtemasker. En begemaske findes på Fiskerimuseet (se museumsnumre 77) og Museet på Sønderskov har en beskyttelsesmaske fra et mejeri, mens Nationalmuseet har en baseball beskyttelsesmaske.
Fægtemaske fra 1872 brugt på Vallekilde Folkehøjskole, Vestsjællands Museum
En ny bemærkelsesværdig brug af masker er dukket op i forbindelse med politiske protester. I det moderne samfund er fotografisk overvågning blev en almindelig foreteelse, og den slags kan benyttes til at opspore og forfølge deltagere i demonstrationer. Som en reaktion på dette er visse demonstranter begyndt at maskere sig. Mest opsigtsvækkende har været masker brugt ved demonstrationer arrangeret af gruppen ”Anonymos”, der demonstrerer mod pengemagt og korruption. Deltagerne er maskerede med såkaldte Guy Fawkes masker. Guy Fawkes var en katolik, som i 1605 ville udføre et krudtattentat på det britiske parlament. Maskerne gør et stærkt, næsten uhyggeligt indtryk, når de bruges af mange.
Guy Fawkes maske, Odense Bys Museer
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 28. oktober 2025]
