TV-tips, uge 49, 2025
Ind imellem alle hunboldkampene finder vi udsendelser med historisk touch. Fx i Huse med hemmeligheder, Jagten på Danmarkshistorien og Otte dage der skabte Rom. Desuden grand prix i Østeuropa under Den kolde Krig, Søren Ryge, der møder en klog kone på ny og nazistiske sommerlejre i USA. Endelig en dansk dramaserie fra 1980. God fornøjelse!
Østblokkens Melodi Grand Prix
DR2, 3. december, kl. 23:10
Svensk dokumentar fra 2022. (Intervision Song Contest - schlager i kalla krigets skugga) August, 1980. Den kolde krig er på sit højeste. Da skibsværftsarbejdere i Polen begynder en massestrejke, stiger spændingerne mellem Øst og Vest yderligere. Den finske kunstner Marion Rung træder ind på scenen i Sopot, Polen. Hun skal deltage i Intervision Song Contest - Østblokkens svar på Vestmagternes Eurovision Song Contest. Frihedssøgende østeuropæere håber, at musikken kan ændre verden.
Søren Ryge: Gensyn med Emilie og Bette Anna
DR1, 4. december, kl. 13:30
Emilie er en af de smukke, kloge koner på landet, som Søren Ryge præsenterede for 10 år siden. Nu har han besøgt hende igen, efter 90 års fødselsdagen, og hun er smukkere og klogere end nogensinde. Bette Anna ligner også sig selv.
Vores år (1:4)
DR2, 5. december, kl. 17:00
Dansk dramaserie fra 1980. Fiskeren Anton Humble bor i Rudkøbing sammen med sin kone Ragna og deres tre børn. Ragna er gravid igen, og det er ubelejligt, da pengene er små, og Anton trues af arbejdsløshed. Ragnas forældre og broren Richard bor i København, mens Antons far og mor bor i et lille bondehus på Langeland. Medvirkende: John Hahn-Petersen, Merete Voldstedlund, Martin Miehe-Renard, Ove Sprogøe m.fl. Manuskript: Klaus Rifbjerg. Instruktion: Palle Kjærulff-Schmidt.
Jagten på Danmarkshistorien (5:6) Bryggeriets hemmeligheder
DR1, 6. december, kl. 13:15
Hvorfor er der et skjult glyptotek på Carlsberg? Og hvorfor er der hagekors overalt? Det finder Tine Gøtzsche, Huxi Bach, Phillip Faber og Lise Baastrup ud af, når de skal løse kryptiske opgaver i bryggeriets skjulte historie. Undervejs støder de på en videnskabelig verdenssensation og hjerteskærende breve, der får tårerne til at trille. Men hvem holder hovedet koldt og finder svaret på den endelige gåde?
Huse med hemmeligheder (6:6) Fattiglemmernes flugt
DR2, 7. december, kl. 21:00
På Lolland bor Tobias og Frederikke i et hus fra 1848. Tidligere fungerede stedet som fattighus og hospice med eget ligrum, der både fascinerer og skræmmer Ane Cortzen. Sporene efter fattighusets beboere fører til udvandring til det dengang forjættede land USA. Tobias vil bruge ler på en ny måde til opbygningen af loftet, men et hav af udfordringer rejser sig.
Otte dage, der skabte Rom (5:8) Boudiccas hævn
DR2, 8. december, kl. 19:30
Britisk dokumentarserie fra 2021. (8 Days That Made Rome) Hun er et symbol på kampen mod uretfærdighed. Det britiske ikon oprørslederen Boudicca. Tag med Bettany Hughes tilbage i tiden til en dag omkring 60 e.v.t., hvor romerske tropper marcherede ind i Est Anglia og gav dronning Boudicca pisk og voldtog hendes døtre for at få hendes folk til at underkaste sig. En brutalitet, der gav bagslag og antændte en krudttønde af civil ufred og oprør mod Romerriget, der spredte sig i hele England.
Nazisterne i USA
DR2, 9. december, kl. 20:00
Amerikansk dokumentar fra 2025. (Nazi Town, USA) De lignede almindelige sommerlejre. Men det var de ikke. Det var nazistlejre. I 1930'erne skabte og drev German American Bund - en af USA's største fascistiske grupper - indoktrineringslejre over hele landet. Deres mål var et USA ledet af hvide kristne - og de fandt nazismen helt i tråd med amerikanske idealer. Her er historien.
[Historie-online.dk, den 2. december 2025]