Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 16: Badedragt

Kategori: Artikler
Visninger: 476

 

Badeliv i moderne forstand startede i 1800-tallet sidste årtier, da byboerne begyndte at benytte nye søbadeanstalter og søgte mod badestrande i nærheden af byerne. Man kørte med toget til de store badesteder, hvor der opstod badehoteller. Fanø, Skagen, Hornbæk og Gilleleje var blandt de første af disse badesteder. Samtidig opstod i disse områder de første danske sommerhusbebyggelser. Sommerhusene var i starten eksklusive, men efterhånden fik stadig flere et lille sommerhus og dermed adgang til friluftsliv ved skov og strand.

Tidligere havde man badet med sit tøj på eller, når man ikke blev set, nøgen. Nu blev der i badelivet brug for badedragter til mænd og kvinder. Badedragtens forskellige udseender i de forskellige årtier afspejler samfundets skiftende forestillinger og normer. De første kvindebadedragter lignede kjoler, som man vanskeligt kunne svømme i. Der blev også mest promeneret og soppet langs stranden. Det var i den victorianske tid.

 Badekjole i flonel fra 1890-erne fra Århus, Kvindemuseet

 Men fra 1900 blev badekjolerne afløst af en heldragt, en bomuldstrikot, en type som mændene allerede benyttede. Det var uldne sager, ofte blå og hvidstribede. Omkring 1900 var det mode at være bleg. Kvinder beskyttede sig mod solen med parasoller. Hertil kom, at det var uanstændigt at vise sin bare hud, så badedragter skulle skjule kroppen og reglen var, at man skulle være fuldt påklædt på stranden, ligesom når man gik i byen. Kvinderne var derfor iført lange strømper og sko under badning. Hår gemtes under en badehætte. Børn badede nøgne, sådan som P.S. Krøjer har gengivet i sit maleri Badende drenge. På badeanstalterne badede mænd og kvinder hver for sig. Og på strandene var opstillet badehuse eller telte til omklædning.

 Fotografi af herre i badedragt omkring 1900, Odense Bys Museer

Københavnermaleren Paul Fischer excellerede i scenerier fra byen, men han fandt også et altid salgbart motiv i kønne badepiger som her, formentlig er sceneriet fra en strand ved Øresund. facebook.

Første verdenskrig blev på mange områder et skel mellem gammelt og nyt. I 1920-erne blev det mode at være solbrændt, og man tog solbad på den offentlige stand og gik i vandet. Kropsforskrækkelsen var på retræte, og kvinders badedragter blev figursyet med udskæringer for og bag og uden lange ærmer og ben, så man kunne blive solbrændt. Fra Amerika kom en elastisk tekstil, Lastex, som sad tæt til kroppen og gjorde svømning nemmere. Skuespillere som Malene Dietrich og Joan Crawford introducerede den nye svømmebadedragt. For mændenes vedkommende badede man i trikot og fra 30-erne i badebukser og med bar overkrop. Brug af badebukser blev bl.a. udbredt takket være Tarzan filmen, hvor Tarzan, Johnny Weissmüller, optrådte kun iført et lændeklæde. I 1930-erne blev kvinders badetøj mere farverigt, mens mændene holdt på sorte og marineblå badebukser.

 Badedragt i matrosdragtstil, Gilleje Museum

 Plakat fra Gribskovsbanen, der bragte passagerer til badestrandene. Sådanne badetog fandtes i adskillige byer, selv i lille Rudkøbing på Langeland havde man badetog til Spodsbjerg, foto Den gamle by Århus

Todelt badedragt i uld, købt i Løgten i 1939, Kvindemuseet

Efter verdenskrigen blev badedragten for kvinder mere modepræget og sommetider forsynet med bøjler, som skulle fremhæve buste og hofter. Todelte badedragter var allerede kendt, da bikinien i 1946 blev lanceret i Frankrig. Navnet skyldtes den atomprøvesprængning, som fandt sted på den lille ø, Bikini, i Stillehavet samtidig med, at den nye badedragt blev præsenteret. Bikinien vakte forargelse, og de katolske lande i Europa boykottede den. Pave Pius d.12 kaldte bikinien syndig, og man krævede forbud mod film, hvor kvinder optrådte i bikini. Bikini blev forbudt i skønhedskonkurrencer. I USA var der forbud mod at vise bikinibilleder i film og aviser. Alligevel blev bikinien populær, især da Brigitte Bardot optrådte i bikini i filmen ”Og Gud skabte kvinden” 1956. Bikinien forblev populær blandt yngre kvinder i 60-erne, gerne med stærke farver. Men mange piger var blufærdige og havde svært ved at vise sig i bikini. Måske husker ældre folk slageren ”Itsy Bitsy Teenie Weenie, Yellow Polka Dot Bikini”, som rammer situationen præcist med teksten: “She was afraid to come out of the locker, she was as nervous as she could be ….” Skuespillerinden Ursula Andress viste ingen blufærdighed eller nervøsitet, da hun i 1963 dukkede op fra havet i James Bond filmen ”Dr. No” kun iført hvid bikini og dykkerkniv.

 Brigitte Bardot fotograferet på Rivieraen i begyndelsen af 1950-erne, ap.

 Badedragt fra 1957 indkøbt af giveren til en ferierejse til Østrig, men den 22- årige kvindes mor forbød hende at tage den med på rejsen. Den var for vovet. Ballerup Museum

Efterhånden blev herrernes badebukser også mindre, blev til badetrusser. Og kvindernes bikinier skrumpede til det mindste – ja i en tid under ungdomsoprøret blev det almindeligt at kvinder badede topløse på offentlige strande. Badetøjet blev fremstillet i nye syntetiske materialer som nylon og lycra. I 1970-erne og 80-erne blev der eksperimenteret med badetøjet og G-streng trussen blev markedsført.

I det nye årtusinde er udbuddet af badedragter mangfoldigt og der vælges badedragt efter smag og behag. Nogen særlig mode synes ikke at eksistere. Badedragten har fået et comeback for kvinder, og i 2019 var de mest populære badedragter med forskellige udskæringer fremstillet i tekstiler som skinnende metaller, selvlysende neon eller med batik eller dyreprint. 

Strandbadning er fortsat en af sommerens store fornøjelser, og badeanstalterne, som en årrække var i krise, er atter blevet et sted, folk kommer. I de seneste år har vinterbadning været omsiggribende og det kolde gys foregår nogle gange i bikini og med en varm hue på hovedet.

Museum Midtjylland har gjort noget ud af at samle badetøj, men ellers er badetøjet typisk at finde på de lokalmuseer, hvor badelivet har udfoldet sig på populære strande. Fra tid til anden er der lavet udstillinger om badelivet bl.a. på Kystmuseet i Skagen, og man kunne håbe, at et kystmuseum lavede en permanent udstilling om emnet, som har stor almen interesse.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 22. november 2022]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 2: Skibskister
Museumsnumre 5: Biblen
Museumsnumre 4: Lommekniv/foldekniv