Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 17: Malkeskammel

Kategori: Artikler
Visninger: 970

 

Som med tusindvis af andre nyttige genstande ved vi ikke, af hvem eller hvornår malkeskamlen blev opfundet. Malkeskamlen eller malkestolen er en trebenet lille skammel med et halvcirkelformet sæde. Den blev brugt, når kvinderne i landbruget malkede køerne. På skamlen sad malkepigen og trak med hænderne i koens patter og sendte stråle efter stråle ned i malkespanden. Det var et møjsommeligt arbejde, men lønnende, for man fik frisk mælk, som kunne forarbejdes videre til smør og ost. I det gamle landbrug var et mindre antal malkekøer en fast bestanddel af gårdens besætning. Enhver bondegård havde derfor en malkeskammel. Ved specialisering inden for landbruget og med den teknologiske udvikling kom malkemaskiner i brug og de gjorde mange malkepiger arbejdsløse og efterhånden malkeskamlen overflødig. Men den lille skammel har overlevet og vist sig anvendelig til mangt og meget. Den der skriver dette bruger en malkestol, når der skal arbejdes siddende, f.eks. når husets sokkel skal tjæres, eller når der skal plukkes bær i haven. Små skamler er nærmest uundværlige brugsgenstande til meget arbejde, f.eks. kendes skomagerskamler. Også brolæggere bruger en særlig etbenet skammel.

 Malkning i Københavns kødby i 1916, kbh. billeder

Med hensyn til malkeskamlen er dens robuste enkelthed en fryd for øjet. Den har alt der behøves til dens funktionalitet, og her er som englændere siger: No nonsens. Tre stærke, skråtstillede ben, låst med kiler og et solidt sæde. Selv på et ujævnt underlag sidder man godt uden at rokke. Materialet er som regel de stærke danske træsorter bøg eller eg. Siddehøjden er omkring 35 cm. Malkestolen var en brugsgenstand, som kunne fremstilles i gårdens huggehus ligesom enkle redskaber som river, skafter til diverse værktøj mv. Men snedkerier fremstillede også skamler af forskellig slags og malkeskamler blev solgt i den lokale købmandsbutik sammen med spande, gummistøvler og isenkram.

Da malkeskamlen gik af brug, kom den på museum, og den findes i de mange samlinger af gamle landbrugsgenstande. Skamlerne kan ses i deres rette omgivelser på frilandsmuseerne, dvs. på Hjerl Hede, i Sorgenfri, Den fynske Landsby, Melstedgård med flere steder. Man kan se på de bevarede gamle eksemplarer, at der er en vis variation i udformningen af malkestolen, skønt formen synes helt fastlagt. F.eks. forekommer i stedet for ben af rundstokke, drejede eller firkantede ben og sædet kan være rektangulært med afskårne hjørner i stedet for halvmåneformet.

Den gængse udgave af malkestolen. Eksemplaret her er fra Nordsjællands Museum.

Malkeskamlen har længe ført et upåagtet liv, men den er i virkeligheden en lille perle af et siddemøbel. Nu har designere og møbelfabrikanter fået øje på malkeskamlen. Den produceres i forskellige udgaver til høje priser. I Næstved fik medarbejdere i Affald Plus øje på en gammel malkeskammel, som de fiskede op af containeren. Den var for god til småt brændbart, syntes de. Og ganske rigtigt. Sagen blev undersøgt og det viste sig, at skamlen i egetræ var designet af den svenske/østrigske arkitekt Josef Frank i 1925, en af pionererne inden for skandinavisk møbeldesign. Malkeskamlen blev sat på auktion og solgt for 15.000 kr. Også som inventar i hoteller er malkeskamlen nu blevet aktuel. Det er f.eks. tilfældet på Sinaturhotellet Haraldskjær ved Vejle.

Malkeskammel designet af Josef Frank, laurits.com

Professor ved Kunstakademiet Gunnar Aagaard Andersen beskæftigede sig foruden med billedkunst også med design af tapeter og møbler, og han tog malkeskamlen under kærlig behandling og skabte en særpræget stol med sæde af asketræslameller. Den blev produceret i et mindre antal i 1980-erne og dukker af og til op på auktion, hvor den sælges til høje priser. Et eksemplar findes på Designmuseet i Bredgade i København.

Gunnar Aagaard Andersens malkestol

Malkestol benyttes stadig, og den moderne udgave er etbenet, og den spændes på personen, som med stolen bagpå hurtigt kan flytte sig fra ko til ko.  Tid er penge i det moderne landbrug.

Moderne etbenet malkestol

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museumsnumre" her

Historie-online.dk, den 29. november 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 22: Galocher
Museumsnumre 20: Lustre
Museumsnumre 6: Briller