Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 18: Anskuelsestavler

Kategori: Artikler
Visninger: 2999

 

Skoleundervisning var i 1700 og 1800 årene fokuseret på at lære næste generation at skrive, læse og regne. I den protestantiske verden insisterede man fra kirkens side på, at undervisning i læsning var nødvendig. Befolkningen skulle kunne læse i biblen. Det var også degnen, som var skolelærer. Men med folkeskoleloven af 1899 blev stillet krav om en undervisningsplan, som satte et mål for hvert fag. Eleverne skulle i henhold til en læseplan foruden dansk, regning og kristendomskundskab også undervises i geografi, historie, fysik, zoologi og botanik. Og til den undervisning var det nødvendigt med nye lærebøger, og da undervisningen foregik fra katederet og ved brug af tavlen, var der brug for at forsyne skolerne med diverse geografiske kort og med billedtavler, som anskueliggjorde de forskellige undervisningsemner. I skolelovens cirkulære fra 1900 blev brugen af anskuelsestavler ligefrem anbefalet til undervisning af de yngste elever. Læreren skulle fremvise tavlen og fortælle om billedet og på den måde give børnene viden og oplevelse af samfundet omkring dem. ”Se, lær og forstå”, var den pædagogiske devise, der lå til grund for billederne.

 Foto af klasseværelse Vester Voldgade Skole 1917. En pigeklasse med anskuelsestavler og kort på væggen, kbh.billeder

Cirkulæret fra 1900 blev grundlag for udgivelsen en række billedplancher til skolebrug. Der eksisterede dog anskuelsestavler før 1900. De allerførste billedtavler blev brugt i undervisning af døvstumme. Og siden fulgte bl.a. serien Danske billeder i 1863 og Alfred Jakobsens serier med dyrebilleder, historiske billeder og bibelske billeder fra 1882. Men de nye tavler var større, udført af dygtige illustratorer og havde en højere pædagogisk kvalitet end de tidligere tavler. Christian Erichsens Forlag udgav i 1902 tavler med billeder af kunstneren Poul Steffensen. Først kom serien Danske Iagttagelsesbilleder med 10 tavler og dernæst Danske Billeder fra land og by med 12 tavler. Nordisk Forlag udkom med serien Anskuelsesbilleder og fra 1906 producerede det nye forlag Brinkmann og Richter kort og anskuelsestavler til skolebrug.

 Anskuelsestavle om livet i byen, Chr. Erichsens Forlag og tegning af Poul Steffensen. Scenen er Højbro Plads i København, Jonstrup samlingen.

Anskuelsestavle om livet på landet, høst. Chr. Erichsens Forlag

Tavlerne giver for os i dag en glimrende indsigt i datidens liv og landskaber, og samtidig en klar forståelse af, hvordan tiden har ændret verden. Men billederne er konstruktion, og der ligger i tavlerne en underforstået dagsorden om at skildre fremskridt og foretagsomhed. Livet på landet og i byen er idealiseret. Det er den nationale fremskridtstro, som præger billederne.

I 1925 blev den sidste større serie anskuelsestavler udgivet på initiativ af skolemanden T. Silladsen. Denne serie gengiver livet i Danmark i oldtiden så videnskabelig korrekt, som datidens viden tillod. Også oldtidens befolkning præsenteres som flittige og sunde mennesker i et velordnet samfund. Da anskuelsesundervisning forsvandt fra læseplanen med skoleloven af 1937, blev tavlerne fortid. Skolebøgerne indtog anskuelsestavlernes plads. Ikke desto mindre blev tavlerne lejlighedsvis stadig brugt så sent som i 1950-erne.

Bronzealderen i serien fra 1925, Museum Rebild

Mange af anskuelsestavlerne er havnet på museum, og de hentes lejlighedsvist frem til udstillingsbrug fra de magasiner, hvor de er gemt. Tavlerne findes landet rundt på museerne i større og mindre tal, og naturligvis på nogle af skolemuseerne som f.eks. Flakkebjerg Skolemuseum under Vestsjællands Museum. Svendborg og Omegns Museum har en samling tavler, der stammer fra Borgerskolen i byen. Viborg Museum har Alfred Jakobsens zoologiske serie og Silkeborg kulturhistoriske Museum har en del af tavlerne fra Chr. Erichsens Forlag.

 Zoologisk anskuelsestavle fra Byskolen, Svendborg og Omegns Museum

Nogle af anskuelsestavlerne med billeder fra Danmarkshistorien har en stærk udsagnskraft og har næsten brændt sig fast i vores nethinder i tolkningen af særlige begivenheden i den nationale historiefortælling. Det hænger sammen med at billederne er skabt af nogle af datidens bedste kunstnere, folk som Lorenz Frøhlich, Louis Moe, Wilhelm Marstrand, Chr. Blache, Carl Bloch, Niels Simonsen, Chr. Mønsted, P.C. Klæstrup, Rasmus Christiansen m.fl. Det gælder eksempelvis billedet med Hans Tausen der forsvarer biskop Rønnow ved Vor Frue kirke under reformationen 1536 (Carl Bloch), Chr. d. IV på skibet Trefoldigheden (Wilhelm Marstrand), Troppernes hjemkomst i 1850 (Karl Hansen Reistrup) og Søslaget ved Helgoland 1864 (Chr. Blache).

 Valdemar Atterdag indtager Visby, kunstner Rasmus Christiansen, fra Alfred Jakobsens serie Danmarkshistorien i Billeder 1898, anskuelsestavler. Au.

Den allerstørste samling af tavler fandtes på Dansk Skolemuseum. Samlingen blev i 2008 overført til Dansk Pædagogisk Bibliotek i Emdrup, nu under Det Kongelige Bibliotek. Den består af cirka 12.500 danske og udenlandske anskuelsesbilleder primært fra perioden 1800-1950 og er Europas største. Samlingen er blevet ordnet og registreret og på det seneste også digitaliseret takket være donationer fra fonde. Se de mange spændende billeder på http://skolesamlingen. au.dk. Det største antal billedtavler findes inden for skolefagene zoologi, geografi, biologi, historie og religion.

Anskuelsestavler sælges i dag af og til på auktion, hvor de opnår gode priser, ikke så underligt, da de rummer store kunstneriske og dekorative kvaliteter, som aldrig går af mode.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 6. december 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 17: Malkeskammel
Museumsnumre 8: Spadserestokke
Museumsnumre 10: Isbåd og isslæde