Museumsnumre 134 - stole
En stol er et siddemøbel til én person. Stolen har et sæde, fire evt. tre ben, ryg og evt. armlæn. Stolen findes i mange forskellige afskygninger: lænestol, havestol, barberstol, gangstol, rullestol osv., men her gælder det boligens stole, som de findes på landets museer. I dag er stolen en uundværlig del af ethvert møblement og har fortrængt bænken, som engang var det almindelige siddemøbel. I udgangspunktet var stolen håndværk, almindeligvis lavet i træ på et snedkerværksted. Der findes mange forskellige udgaver af stole, og især når vi kommer frem til tiden efter anden verdenskrig blev der fremstillet mange veldesignede stole på de danske møbelfabrikker. I efterkrigstiden var danske møbelarkitekter førende: Børge Mogensen, Hans Wegener, Arne Jacobsen, Finn Juhl, Verner Panton for at nævne nogle af de mest betydelige. Wegener tegnede omkring 500 stole. Mange af Børge Mogensens stole blev produceret af FDB og solgt landet over. Der lå en social forståelse i designernes arbejde. Stolene skulle ikke være luksus men af kvalitet, som kunne anskaffes af lønmodtagere. De er i dag efterspurgte som brugsgenstande og som møbelkunst.
Stol J 39, Folkestolen, tegnet af Børge Mogensen i 1947, flettet sæde i papirgarn, Fredericia.com
Stolens historie rækker tilbage til antikken. I Middelhavslandene Ægypten, Grækenland og i Romerriget var stole kendt og brugt dels som sæde, dvs trone (af græsk thronos) for samfundets øverste, dels som klapstole til feltbrug. En sådan klapstol fra bronzealderen er herhjemme fundet i en egekistegrav i Vamdrup. Fra vikingetiden kendes adskillige små amuletter, som gengiver tronstole med en lille figur. Det er Odin som sidder i sit højsæde, Lidskjalv. Stole brugte man ikke. Man sad på forhøjninger langs husvæggene med ildstedet i midten. Forhøjningerne tjente som siddepladser og senge. Middelalderens boliger havde heller ikke stole. Man brugte bænke. I senmiddelalderen kom stole i brug i klostre og på slotte. Det var kassestole med armlæn og høj ret ryg. Stolen var stadig en luksusgenstand og fungerede som æressæde for en fremtrædende person. I 1500-tallet fik også adelige og velhavende borgere stole. Deres stole forlod tronstolsstilen, var mere spinkle med sarg, fire ben, kvadratisk sæde og skrå ryg. Forneden var benene forbundet af sprosser.
Armstol af hollandsk type, ca.1600, Ringkøbing-Skjern Museum
Barok stol fra Viborg Domkirke. Stolen er bemalet og med læderbetrukket sæde, Viborg Museum.
Da stole i 16- og 1700-tallet blev mere almindelige i brug i samfundets øvre lag, fulgte de ligesom boligens øvrige inventar den herskende stil og smag. Den kom fra Frankrig, England og Italien til os via Holland og Nordtyskland. Renæssancens foretrukne stol var en hollandske type med drejede ledformede ben, læderbetrukket sæde og rektangulær høj ryg. Barokkens stole forlod den kantede facon, havde et bredt bekvemt sæde, udskæringer og fire svejfede ben. Rokokoens stole var elegante med bukkeben, polstret sæde og udskæringer med muslinger og rocailler på sargfronten og ryglænets kopstykke. Klassicismens stole var malet i lyse farver med kannelerede, lige ben og et sæde polstret med blomstret stof. Ryggen kunne være oval eller skjoldformet.
Klassicistisk stol fra ca. 1790, Horsens Museum
Omkring 1800 havde snedkerlauget i København dygtige møbelsnedkere. Adelgade var byens snedkergade med 35 værksteder. Møbelsnedkerne var bl.a. uddannet på Kunstakademiet, hvor der undervistes i tegning. Akademiets professorer som Jardin, Harsdorff og Abildgaard viste levende interesse for møbelkunsten. Tidens høje kvalitet af møbler kan i dag ses i det velbevarede landsted Liselund på Møn.
Stilmøblerne var forbeholdt eliten. Befolkningen måtte nøjes med bænke og skamler og om muligt en enkelt eller to stole. På landet fandt man trebenede stole med halvcirkelformet sæde og ditto rygstød. En anden type havde kvadratisk træsæde, på en sarg med fire ben og ret ryg. Den træsort som ofte anvendtes var eg af den årsag, at mange huse havde et jordstampet gulv, som kunne være fugtigt. Eg var modstandsdygtig for fugt. Bondestolen med ryg og kvadratisk sæde var den mest udbredte, og den holdt sig langt op i tiden, fordi den var billig og solid. Ofte var sædet flettet af halmsimer eller sejlgarn. Bondestolene kunne være dekoreret med enkle udskæringer eller malet i almuens foretrukne stærke farver, f.eks. blå eller rød.
Trebenet bondestol, Svendborg Museum
Stue fra bondegård i Lundager. To blåmalede armstole ses, Frilandsmuseet i Sorgenfri.
Den enkle stol overlevede gennem tiden som køkkenstol og sovekammerstol. Den stod på herregårde og bondegårde på pigeværelset sammen med en kommode eller et klædeskab. Det var prototypen på en stol indtil vore dage.
Armstolen var en bekvem stol, en hvilestol. Den fandt på landet ofte plads i ovnkrogen og var den foretrukne plads for den ældre husherre. Armstolen findes i mange eksemplarer på landets museer og har været en elsket stoletype siden 1700-årene. På dette tidspunkt blev det også i højere lag indført at holde taffel, ligesom i fyrstelige huse. Man samledes om et bord og hver spisende gæst sad på en stol. Spisestuestolene og bordet ligesom hele indretningen i spisesalen eller riddersalen fulgte tidens stil. Under klassicismen var stolene udskåret og bemalet med antikkens ornamenter, mens stolene fra begyndelsen af 1800-tallet blev fremstillet af importerede træsorter fortrinsvis mahogni. Mahognifineret træ blev brugt i ryg og sæde eventuelt med marketteri.
Gyngestolen var en type som kom frem i 1800-tallet, og den hørte til i den borgerlige stue. Gyngestole var stole udført med gænger i træ. De fulgte i øvrigt tidens smag og behag i møbler.
I 1700-tallet fik man chatoller og skriveborde og dertil hørte naturligvis en skrivebordsstol. En populær type var en hjørnestol med læderbetrukket sæde og cirkulær rygstøtte. Skrivebordsstolen blev i det 20-århundrede erstattet af kontorstolen.
Skrivebordsstol fra ca. 1950, Vejle Museum
I sidste halvdel af 1800-tallet fulgte den stilperiode, som kaldes historismen, hvor de tidligere stilarter atter blev populære, dvs. nygotik, nyrenæssance, nybarok og nyrokoko. I klunketiden fra omkring 1890, blev overpolstrede møbler mode. Til betræk på de polstrede sæder på stole og lænestole blev rød plys anvendt.
Wienerstol, Randers Museum
Fra 1850-er blev industrialiseringen mærkbar i produktionen, og fabrikker for møbler dukkede op. Den unikke håndværksskabte stol blev fortrængt af fabriksproducerede stole til helt andre lave priser end håndværkerstolen. Wienerstolen var en stoletype som fra 1850-erne vandt frem og blev meget populær på cafeer og i restauranter. Den var fabriksfremstillet af dampet bøjet bøgetræ. Tidens arkitekter og kunstnere f.eks. le Corbusier var kreative i møbeltegning og efter nybruddet med jugendstilen fulgte modernismen. Den tyske Bauhaus skole fik betydning for ny formgivning. I Danmark blev Kaare Klint i 1924 docent ved Kunstakademiets skole for møbelkunst, og gennem sin undervisning fik han oplært en ny generation af kreative møbeldesignere. Klint var især fortaler for praktiske og veludførte møbler og samarbejde med møbelfabrikker. Han arbejdede selv sammen med Rud Rasmussens Snedkeri i København. Kaare Klint tegnede bl.a. safaristolen. Anden verdenskrig bremsede udviklingen, men møbeldesign blomstrede frem med stor kraft efter 1945. 1950-er og 60-erne blev den gyldne periode for dansk møbelkunst med de store navne som indledningsvis nævnt. Møblerne blev markedsført som ”Scandinavian Design”.
Stålstol fra kantinen på det nedlagte Svendborg Skibsværft, Svendborg Museum
Samtidig med designerstolene blev billige masseproducerede møbler i stål udbredt. De brugtes i boligerne og i skoler, forsamlingshuse og kantiner. Klapstole i stål og træ blev også populære, især blandt folk i små lejligheder. Med reference til den engelske windsorstol blev såkaldte pindestole sat i produktion, og de fik mange købere, da de var funktionelle og simple, bl.a. blev de brugt i krostuer og forsamlingslokaler. Poul M. Volther tegnede en pindestol, 1946, som blev en af FDBs mest solgte stole.
Verner Panton Vitra stol, verket furniture
I 60-erne og 70-erne i ungdomsoprørets tid dukkede primitive og fantasifulde stole op, f.eks. sækkestole og hængestole, som gav behagelig siddeplads, men de fyldte og var ikke holdbare. Og formstøbte stole i plastik i stærke farver kom frem, som Verner Pantons stol Vitra. Formpressede finerstole med stålben hørte også til nyhederne. Kendt er Arne Jakobsens stole Syveren og Myren. Med amerikaniseringen kom høje barstole. På det seneste under digitaliseringen af samfundet er kommet nye kontorstole ergonomisk formgivet, de kaldes computerstole eller ”gamingstole”. De er lavet af kunststoffer og kan dreje 360 grader på et stålrør med fem ben med hjul. I individualismens tidsalder er en stol tilpasset den enkelte sagen. Den vinder over stole, bænke og sofaer. Hvor udviklingen går hen er svært at forudsige, men den klassiske stol vil utvivlsomt være hos os i mange, mange år. Genbrug er blevet almindeligt, og en veludført og godt designet stol kan holde i generationer. Vil man se stolens lange og mangfoldige historie, så er Designmuseet i København et godt sted at besøge.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her”
[Historie-online.dk, den 9. september 2025]
