Besat og befriet: Aarhus 1940-1945

Aarhus var sluppet nådigt igennem de første fire år af besættelsen. Men det ændrede sig brat den 4. juli, da en sønderrivende eksplosion medførte voldsomme tab af menneskeliv. Nu var portene til Dantes Inferno åbnet. De danske håndlangere og terrorister må have kunnet se skriften på væggen. Det endelige tyske nederlag var uundgåeligt. Det var kun et spørgsmål om tid. Adskillige valgte at rive så mange med sig i faldet som muligt. Det blev Peter-gruppens ”grande finale”. Alt dette fortælles der om i ikke så lidt af en tour de force gennem dramatiske øjeblikke i Aarhus under besættelsen skrevet af Søren Tange Rasmussen, der er museumsinspektør på Besættelsesmuseet i Aarhus.

Af Erik Ingemann Sørensen

 Danskerne vågnede op til lyden af flyvere og larmende motorer fra endeløse rækkker af dieselmotorer. Foto: HPN

 Derfor var det ikke så lidt af et chok, aarhusianerne fik, da en tysk lægter lastet med 150 tons ammunition sprang i luften den 4. juli 1944. Store dele af byen blev raseret, mere end 40 mennesker mistede livet, og over 2.000 personer blev kørt til de forskellige hospitaler. På trods af, at der ikke var tale om sabotage, begyndte tyskerne nu at optræde langt mere aggressivt end set længe.

 Der skulle handles hurtigt, når modstandsfolkene først havde fået fat i containeren. Mange valgte at tømme den for indhold, lægge faldskærmen inde i containeren og så sænke det ned i søen eller mosen. Foto: FHM.

Opsamling af engelsk container

Natten mellem den 17./18. august dropper engelske flyvere en container med blandt andet sprængstoffer ved Madum sø i Rold Skov. Her stod en gruppe på 10 mand klar til at modtage den vigtige last. Det kom imidlertid til et sammenstød med tyskerne, hvor Frihedskæmperen Poul Edvin Sørensen blev taget til fange. Han havde som soldat oplevet den 9. april. Dybt skuffet over situationen havde han meldt sig til en kommunistisk gruppe.

Han blev nu kørt til København, hvor han dagen efter blev stillet for en tysk krigsret, der dømte ham til døden. 10 dage senere blev han kørt ud til Dragør, hvor han blev skudt. Poul Edvin Sørensen blev den første dansker, der blev henrettet. Efter sigende så regeringen nu ingen anden udvej end at træde tilbage. Det var også på dette tidspunkt, hæren blev interneret, Nu blev det departement-cheferne, der fremover skulle forsøge at få landet manøvreret uden om alle de farer, der truede “dette latterlige, lille land”.
.

 Foto: HPN. Besættelsestropperne marcherede også på kirkegårde. Nogle mener endog, det viser en større styrke på vej mod en henrettelse. Det var imidlertid tyske soldater på vej mod Norge fra østfronten, der blev anvendt. Men de bærer ikke østfrontkæmpersymbolet på uniformsjakke

Forfatterens spredehagl

Dette er nogle af de mest markante historier, forfatteren har valgt at belyse. Desværre virker det, som om revl og krat tages med, så det bliver en ganske forvirrende omgang. Det er synd, for Søren Tange Rasmussen er en dygtig fortæller, der formår at fastholde læserens opmærksomhed. Det er svært at finde baggrunden - at forstå, hvorfor der er denne spredning. Til tider med nærmest populistiske overskrifter:

“Nattens gerninger” - “Uro i sommerluften” - “Da politiet forsvandt” - “Livet går videre”

Man undres endnu engang og må spørge, om det rent faktisk er nødvendigt.

Dog rammer Søren Tange Rasmussen dybt ind i læseren, da han fortæller om Hvidstengruppen og de otte mænds henrettelse den 29. juni 1944. Den første gruppehenrettelse i Danmarks nyere historie.

De to faldskærmsagenter

 De to faldskærmsagenter, Kaj Lund, til venstre og Jacob Jensen til højre, var trænet i at blive udsat for tortur. Men der gik ikke længe, førend de lagde alle kort på bordet. Det kom til at koste både liv og helbred for flere sabotører og andre modstandsfolk. FOTO: ukendt).De to faldskærmsagenter, Kaj Lund, til venstre og Jacob Jensen til højre, var trænet i at blive udsat for tortur. Men der gik ikke længe, førend de lagde alle kort på bordet. Det kom til at koste både liv og helbred for flere sabotører og andre modstandsfolk. FOTO: ukendt

I 1945 var Ole Geisler til debriefing hos SOE. Her ”… leverede han en hård dom over Jacob Jensen og Kaj Lund, der udstillede, hvor sårbar modtageorganisationen havde været.” (s.187). Det var ikke så lidt af en klemme, det dansk/engelske samarbejde nu var havnet i.” (s.187).

Da de to agenter havde forsynet tyskerne med vigtige informationer, kunne de muligvis betragtes som forrædere, hvorfor de skulle stilles for en krigsret. Men. Det kunne let ende i ”… en politisk skandale, der risikerede at skade SOE’s prestige og skabe problemer i samarbejdet med danskerne. Måske var det bedre blot at hjemsende og afskedige de to agenter. Det vides ikke præcist, hvad briterne kom frem til, men hverken Kaj Lund eller Jacob Jensen blev stillet for en krigsret i Storbritannien eller anklaget i Danmark”. (S.187).

Det er spændende stof, det Søren Tange Rasmussen her har fundet frem.

Men forfatteren når ikke hele vejen rundt.

I beskrivelsen af jødeaktionen i oktober mangler fortællingen om den tidligere tyske luksusliner, ’Monte Rosa’, der sejlede med flygtninge og sårede soldater blandt andet til København. Den var blevet klargjort til den vigtige rolle, den skulle spille, når man nu kom med hundredvis af tilfangetagne jøder. Og i Aarhus havn ventede endnu en beslaglagt tidligere luksusliner: ”Cap Arcona”. Også den var klargjort til ”den store dag”. Desværre for tyskerne var der ikke overensstemmelse med de jøder, man fik fingrene i, og det reelle antal man mente, der skulle være. Enten var de sluppet til Sverige, eller også havde danske familier åbnet deres hjem for dem. Her holdt de sig skjulte til det øjeblik, BBC kunne meddele, at Danmark atter var frit.

Luksuslineren Monte Rosa, der frem til krigen sejlede med rige turister til blandt andet Rio Herefter blev den overtaget til militært brug (Foto HPN).

Når man skal foretage den endelige vurdering - på trods af de negative bemærkninger undervejs - så er der her tale om en bog, en lokalhistorie, der beretter om dagligdag, drama og drab i Danmarks næststørste by, der griber læseren, Skulle den dukke op under juletræet for eksempel til kommende studenter, så rammer man ganske givet plet.

[Historie-online.dk, den 14. oktober 2025]