Menu
Forrige artikel Næste artikel

Søfolk i krig

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 129

Af Erik Ingemann Sørensen

Hvilket fremragende initiativ – og hvilket fornemt resultat. Det må være de helt rigtige ord, der dækker sammenlægningen af de to kendte årbøger: den fra Søfartsmuseet Kronborg, som M/S Museet for Søfart tidligere hed, og så ”Maritim kontakt”. De var væsentlige bidrag til søfartshistorien med deres fremragende artikler. Men et eller andet sted fornemmede man, at tiden var ved at rinde ud for deres stil. Hvad gør man så andet end udviser ”rettidig omhu”. Hvad man i særdeleshed har gjort med denne første publikation efter sammenlægningen: ”Søfolk i krig – nedslag i den maritime historie”.

2015 står i krigsjubilæets tegn – 70 året for afslutningen på 2. verdenskrig. Derfor er det oplagt at udgive et tematisk værk, der beskæftiger sig med flådens og søfolkenes vilkår under krigsforhold – fra 1600-tallet og frem til overfaldet på ”Karama Mærsk” 1988 i Den Persiske Golf. Så har vi også handelsflåden med – og hermed en af trådene til, at danske krigsskibe i dag patruljerer blandt andet ved Afrikas Horn for at beskytte den civile skibsfart. Noget der i øvrigt ikke er nyt i flådens historie.

Fortællinger om søfolk
De to første fortællinger omhandler flådens mandskab. Cand.mag. Asger Nørlund skriver om ”Professionelle søfolk – En strategisk ressource under Skånske Krig (1675-1679)”. Christian 5. var stærkt optaget af at generobre de områder, hans far – Frederik 3. – havde mistet ved Roskildefreden. Med en stærk flåde skulle man mene, han havde de allerbedste kort på hånden. Chefen i planlægningen blev Cort Adler, der yderligere sikrede sig den nederlandske Cornelis Tromp som chef for flåden. Under slaget ved Øland ydede han en fornem præstation og sikrede sejren.

Nørlund bringer en fin redegørelse for sømændenes rangering efter erfaring, deres hyre og ikke mindst dennes købekraft. Sidstnævnte særdeles fremragende for forståelsen af, hvad dette arbejde kunne betyde for en familie.

Pensioneret kommandørkaptajn Per Møller skriver fint om ”Søfolk til flåden – i krig og fred 1704 -1849”. Det er en gennemgang af udskrivninger og sø-indrulleringer, der viser, hvordan det til tider kunne være besværligt at skaffe mandskab nok, når udskrivningsordrerne kom sent.

”Fra sømand til slave” er den dramatiske beretning om nordmanden Niels Moss, der sad i algiersk fangenskab i årene 1769 – 1772, skrevet af den norske freelanceforsker Torbjørn Ødegaard. Det er historien om ”et menneske, som havnede et sted, hvor han ikke skulle eller ville være”.  Da han kommer hjem efter fangenskabet, skriver han sine oplevelser ned og publicerer det i Trondheim. Han har ikke kunnet vride sig løs af de uhyggelige, men også mærkværdige oplevelser under sit fangenskab. Takket være hans store iagttagelsesevne får vi et samtidigt blik ind i det – også dengang – uhyggelige fangenskab som en slags gidsel. Desværre var min egen slægt ikke så heldig. Han kom aldrig tilbage fra sit algierske fangenskab.

Museumsinspektør Jakob Seerup, Orlogsmuseet, har i dets store arkivsamling fundet en dagbog fra 1864, skrevet af Stevnsboen Christen Hansen. Takket være denne kan vi få et helt utroligt indblik i, hvordan en matros havde det under den korte og triste krig. Christen Hansen kan både skrive og fortælle og det med mange interessante detaljer. Dén side af krigen har vi ikke været forvænte med, så stor ros for at have fundet netop denne kilde frem.

Museumsformidling
Museumsinspektør Benjamin Asmussen beretter i afsnittet ”I krigens skygge” om opbygningen af udstillingen. Det er en fin redegørelse for det enorme arbejde, der ligger bag stort set enhver udstilling, der ser det som sit mål at skabe den moderne formidling – uden tivolisering. At det virkelig er lykkedes fremgår med al tydelighed af dette kapitels fortællinger i samspil med billedmaterialet. Det var blevet foreslået, at man lavede infotainment i form af en slags sænke-slagskibe-installation. Her bør Benjamin Asmussens stærke modargument tale for sig selv: ”Men aktiviteter og interaktiv opstilling bør anvendes med forsigtighed i denne type udstilling, da emnet stadig er følsomt for mange mennesker, samtidig med at stemningen i udstillingen er mørk, dyster og alvorlig…” Stærkere og bedre kan det ikke siges. Fornemt.

Dramatiske fortællinger
Thomas Oldrup, redaktør af ”Alt om historie”, skriver om ”Danske søfolk ved D-dag”. Alt for længe har denne krigsindsats ligget hengemt. Men takket være især Christian Tortzens bøger er der kommet mange nye informationer frem. Og 70-års markeringen af begivenheden gav anledning til, at Danmark blev markeret som en af de allierede. I modsætning til 60-årsdagen var danske veteraner denne gang inviteret med til Normandiet. I dette fine og følsomme afsnit præsenteres vi for en lang række dramatiske øjeblikke – primært fortalt af de deltagende vidner til søs, men også fra de danske Spitfire-piloter.

Sidste kapitel er museumsinspektør Morten Tinnings skriftlige gengivelse af maskinmester Kim Mikkelsens oplevelser i Den Persiske Golf den 28. marts 1988. Her blev oliedamperen ”Karama Mærsk” angrebet af iranske kanonbåde og tilføjet slem skade. Det er en nøgtern beretning leveret af en sømand – uden de store armsving. Men med en utrolig stærk slutbemærkning: ”Episoden  er min værste oplevelse fra min tid som sejlende. Det var, som om der var en indbrudstyv, der kom og smadrede ens hjem..” Fornemt at denne beretning er kommet med.

Det må konstateres – frydefuldt – at vi med denne nye udgivelse har fået et værk, der er intet mindre end en guldgrube for enhver, der interesserer sig for søfartshistorie og søfartens store betydning for Danmark gennem tiderne.

Morten Tinnings redaktionelle arbejde og Torben Hansens ypperlige grafiske håndværk gør ganske enkelt bogen til en perle. Ih hvor vi glæder os til den næste.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Bondefanget til borgerkrigen
Den kolde krig
Krigen på havet