Menu
Forrige artikel Næste artikel

Fodbold - en kort verdenshistorie

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 82

Af Poul Porskær Poulsen, arkivar

Så er fodbold-VM godt i gang. Tre kampe om dagen kan blive hård kost selv for den bedste, men der findes jo også den mulighed, at man trykker på remotens røde knap og griber en god bog i stedet. Og for ikke at få abstinenser, så kunne bogen jo meget passende handle om fodbold. For alle der interesserer sig for lidt mere end blot dagens kamp(e) (og så dem i morgen), vil det ikke være noget dårligt valg at lystlæse denne lille verdenshistorie om fodbold, skrevet af en af landets fremmeste sportshistorikere, Jørn Hansen.

En kort velskrevet gennemgang af fodbolden på verdensplan lyder som halsløs gerning, eftersom vi dog taler om en mere end 100-årig historie om verdens mest udbredte spil, men ikke desto mindre er det det, det er: Mindre end 200 sider, og vi når rundt til mange kroge af kloden, selvom fokus naturligt nok er på Europa og Sydamerika.

For det var jo her det begyndte – nærmere betegnet i Storbritanien – blandt kostskoledrenge. Her blev spillets endelig regler fastlagt; indtil da havde man haft en del diskussioner om, hvilke regler der skulle spilles efter, men enighed blev opnået (undtagen med rugby-spillerne, der gerne ville tage med hånden), der blev dannet klubber og arrangeret turneringer. Den engelske historie har været fremstillet mange gange tidligere, men for mange vil det derimod være nyt stof, hvordan fodboldsspillet bredte sig også på kontinentet. F.eks. er det da en overraskende historie, at Schweiz spillede en så central rolle i udbredelsen af spillet. Det skyldtes gode relationer til England, og at man på mange privatskoler i alpelandet, hvortil sendtes unge mænd fra mange forskellige lande, stiftede bekendtskab med fodboldspillet og kunne bringe spil og bold med tilbage til Spanien, Italien, Frankrig osv. efter endt skolegang. Jo, overklassens schweiziske snobbeskoler har skam også været gode for noget!

Og global blev sporten – i første omgang fordi spillet blev bragt fra Europa til Rio de la Plata-foldens delta, hvor argentinerne i Buenos Aires på den ene side og spillerne i Uruguays hovedstad Montevideo på den anden side endog bidrog til spillets udvikling med fantasi og elegance, den såkaldte ’kreolske’ spillestil, som man stadig ser f.eks. Argentinas landshold praktisere tilsat en nødvendig hårdhed (nogle ville sige råhed). De to sydamerikanske nationer hørte tidligt til blandt de bedste i verden, i 20’erne var Uruguay dominerende med to olympiske mesterskaber i 1924 og 1928, og landet vandt også det først afholdte verdensmesterskab i 1930.

Netop verdensmesterskabsturneringerne bliver naturligt nok grundpillerne i Jørn Hansens fodbold-fortælling, og her bevæger vi os så op gennem 1900årene: Vi møder de brasilianske vidundere, de italienske forsvarsspecialister, de tyske tempospillere, englænderne, der efter nogen tøven og ’splendid isolation’ kom med i den globale fodbold, afrikanernes og asiaternes indmarch i spillet og meget mere. Men også pengene, magtkampene i FIFA, medierne osv. Jørn Hansen har godt greb om det hele, og man føler sig godt oplyst (og underholdt), som bladene vendes. Jørn Hansen drives af både kærlighed til spillet – som alle andre sportshistorikere – og en kritisk indstilling – som alle andre gode sportshistorikere! Der er masser at kritisere i Sepp Blatters næsten olympisk lukkede organisation, og det er væsentlig, at det bliver gjort. Vi risikerer, at pengene totalt stjæler spillet, så der er alt mulig grund til at analysere og råbe op. På den anden side mener Jørn Hansen nu nok, at selve fodboldspillet er stærkt nok i sig selv. Her udtrykt i bogens afslutning:

”I en verden, der kræver større åbenhed, efterhånden som afstandene mellem os bliver mindre, er FIFA’s insisteren på at drive organisationen med en vis lukkethed måske den største udfordring for fremtiden. Omvendt skal der mere end et par krusninger til, før fodboldens status vakler. Dertil er sammenhængskraften for stor.” (s. 193)

Endelig bør det nævnes, at bogen ud over sine øvrige kvaliteter indeholder en god kommenteret litteraturgennemgang, og der kan man se, at der ikke mindst på internationalt plan er massevis af spændende forskning på området at kaste sig over, hvis man vil beskæftige sig nøjere med det vidunderlige lille spil med en bold, to mål og 22 spillere. Og denne gang tror jeg ikke, at tyskerne vinder til sidst!

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Calcio Italiano
Landsholdet - Fodboldlandsholdet gennem 100 år
Europas arenaer. Fortællinger fra fodboldens katedraler.